Diablo3x.dk | Diablo 3: Reaper of Souls - News & Community

Diablo 3: Reaper of Souls => Diablo 3: Reaper of Souls => Emne startet af: N-Sane E-T efter August 28, 2010, 11:39:30 pm

Titel: Nyt om stash, inventory og boss art color
Indlæg af: N-Sane E-T efter August 28, 2010, 11:39:30 pm
I fredags blev 3 konkrete spørgsmål besvaret via Blizzards Diablo twitter. Der er ingen åbenbaringer i besvarelserne, men for interesserede (læs: diablofans!) kan de små ændringer være interessante.

Første spørgsmål vedrører stash-kapaciteten, hvor Orhun_Kayaalp spørger om, der vil være begrænsninger på stash-kapaciteten. Svaret er "ja, selvfølgelig", men størrelsen vil være forøget i forhold til i Diablo 2 og items vil fylde maksimum 2 kvadranter.

Andet spørgsmål vedrører muligheden for en auto-sorteringsknap for inventory, hvor FloodSC spørger, om en sådan er implementeret, eller om der er tænkt på muligheden for at implementere en sådan. Svaret er 'både og', da inventory vil auto-sortere items, når de samles op, men ellers er egentlige 'finjusteringer' op til den enkelte spiller.

Sidst men ikke mindst spørger Vtaenz om bosserne vil beholde deres oprindelige farver på Nightmare og Hell (forudsat at D3 vil indeholde Nightmare og Hell) eller om de vil få vanvittige farver som i Diablo 2? Med 'vanvittige farver' hentydes der naturligvis til, at Diablo var rød på normal, mens han eksempelvis var blå/sort på Hell. Svaret er lettere tvetydigt, da svaret blot er, at der er variationer, hvor dette er fundet nødvendigt. Derudover antydes det, at der vil komme visse variationer for monstres udseende på anden måde end farvevariation.

Kilde: https://twitter.com/diablo
Titel: Sv: Nyt om stash, inventory og boss art color
Indlæg af: Camelo efter August 30, 2010, 03:37:48 pm
Synes egentlig ikke, det var et problem med farverne på monstre alt afhængigt af sværhedsgrad. Fungerede fint. Men selvfølgelig; hvis de har en bedre plan, er det jo nok bedre :)