Diablo3x.dk | Diablo 3: Reaper of Souls - News & Community
D3X Øvrige => Off Topic => Emne startet af: Nilsson. efter December 10, 2008, 08:33:42 pm
-
Ja, jeg sidder og skriver studieretningsprojekt lige pt.. Skriver om præsidentvalg og medierne, derfor skal jeg redegøre for de relevente socialistiske begreber og bla bla..
Nogle af jer der kan forklare hvad en diskurs er, sårn helt præcist, gerne give eksempler også
Tak!
-
Det handler vist om hvordan man former ordene til at give forskellige betydninger.
Altså at når man enten kalder Ché en terrorist eller en frihedskæmper at man pålægger forskellig betydning. Sådan jeg forstod det.
-
hvem bestemmer en diskurs?
-
hvem bestemmer en diskurs?
For at viderebygge eksemplet vil jeg da tro det er ham der kalder Ché enten en terrorist eller en frihedskæmper og samtidig afslører sine egne holdninger.
Men vent til universitetsdrengene kommer forbi, er langt fra sikker.
Edit, jo læste lige lidt på det og det passer vist meget godt.
Hvis Fox News kalder Obamas politiske holdninger for socialistiske vægtes er det som en negativ ting da socialister er fyfy derovre. Og at Fox News er imod Obama, da de tydeligt var sympatisører med republikanerne under valgkampen.
-
på wiki er der eksemplet med enterrorist eller en friheds kæmper, men det er jo ikke bestemt af en bestemt person, det er jo bestemt ud fra hvordan de mellemøstlige værdier er så meget ulig vores at vi ikke kan forstå deres intentioner.. og så fordi terrorister er imod os, det bunder i noget sociologisk og ikke ne enkelt persons holdning:S
-
på wiki er der eksemplet med enterrorist eller en friheds kæmper, men det er jo ikke bestemt af en bestemt person, det er jo bestemt ud fra hvordan de mellemøstlige værdier er så meget ulig vores at vi ikke kan forstå deres intentioner.. og så fordi terrorister er imod os, det bunder i noget sociologisk og ikke ne enkelt persons holdning:S
Det er bestemt af den enkeltes persons opfattelse, Fighters and Lovers synes jo fx. Farc er frihedskæmpere og klart sympatisører af deres sag.
-
explain this then:
a discourse is considered to be an institutionalized way of thinking that can be manifested through language, a social boundary defining what can be said about a specific topic,
-
Nillson.
Du spørger, "hvem der former en diskurs".
Det kan jo være svært at svare på, idet den bunder i moralbegreber og uskrevne love, der har udviklet sig over tid og kan være svære at føre tilbage til en enkelt person. Dog er der da masser eksempler på, at diskurserne er meget, meget forskellige alt efter kontekst.
Swarms svarer dog efter bedste evne, idet han giver eksempler på, hvordan man kan forme en diskurs.
I Danmark kan du sige, at personer med autoritet og/ell. taletid inden for et givent område kan være med til at forme en diskurs. For eksempel har Pia K redefineret diskursen om indvandring, Venstre har opsat en ny diskurs om velfærdspolitik, og begge har været rimelig succesfulde.
EDIT: En lidt fladpandet måde at forstå diskurs på er, at diskursen er den måde, vi taler om tingen på. Altså hvilke konnotationer og associationer vi tillægger forskellige ting - også rent sprogligt.
-
Den er socialt defineret. FX er det socialt defineret at man ikke siger noget dårligt om islam i Saudi Arabien. Dette betyder dog ikke at man ikke kan tænke tankerne, men ens sociale omgivelser bestemmer at dette er uacceptabelt og der er derfor sat en diskurs overfor hvad man kan sige om islam.
Altså hvad man kan og må sige, og også hvad man siger, om emner i forskellige sociale grupper af alle størelser fra lande til grupperinger i danske klasselokaler.
Det handler dog om sprog og ikke om hvad man tænker og tror selvom dette unægtelig hænger sammen.
-
Nu skriver jeg om valgkampen i use og mediernes påvikning herpå og på politik generelt..
Kan man sige at republikanerne har formet en diskurs omkring John McCain ved at igennem hele kampagnen at vise og fremstille ham som en 'Maverick'..
Min undren ligger i at hvis en diskurs er bundet i sociale forhold og samfundets normer, kan man så bevidst forme en diskurs inden for en specifik tidsfrist, som f.eks. et præsidentvalg, for på den måde at ændre befolkningens mening om kandidat?
-
Njah, lidt kan man vel godt. Kommer an på hvor løst man definerer det. Hvis du ser på angrebene på Obama der kaldtes for muslim, kan man tale om at det i hardcore republikanergrupper blev standard at kalde obama for muslim. Hvis det altså er tilfældet.
Hvis man kan forme den, kan man dog ikke give den en bestemt tidsfrist da når den først er der kan være svær at komme af med.
Diskursen generelt i den amerikanske valgkamp var dog klart fokusen på sarah palin og hendes dumme udtalelser. Hvis McCain eller Obama havde holdt tale på konventet og Palin i mellemtiden havde udtalt at aborter er sundt for mødre eller deslige kan du regne med at den største omtale både i befolkningen og i pressen ville være på hendes statement.
-
Hvordan kan man så snakke om diskurser i forbindelse med politik og medier?
Det lidt det jeg ikke fatter, vi havd eom det sidste år i samfundsfag hvor vi ikke fattede meget af det, og selv nu forstår jeg ikke at hvis en diskurs er noget der dannes gennem tid og bygger på en samlet social opfattelse af en ting, hvordan kan man så bevidst bruge det i politik?
Men ville du ikke kalde det en diskurs, hvis republikanerne bestemte sig for at de skulle forandre folks mening om McCain, for permanent at ændre folks opfattelse af ham som person..?
Eller er det bare positiv omtale og reklame?
-
De færreste personer, i hvert fald uden for USA, vil nok pege på Sarah Palin som en kvalificeret kandidat til præsidentposten ved næste valg og det er jo sket gennem at skabe et mediebillede af hende som uvidende og radikal kristen. Dette kan jo godt have været et politisk værktøj og det ville gøre at i de fleste ikke kristne dele af USA taler man om Palin som en radikalt kristen bondetosse. Altså er diskursen i disse kredse, formentlig de veluddannede, at man taler om Palin som en useriøs kandidat, og denne diskurs er blevet skabt gennem mediebilledet.
-
De færreste personer, i hvert fald uden for USA, vil nok pege på Sarah Palin som en kvalificeret kandidat til præsidentposten ved næste valg og det er jo sket gennem at skabe et mediebillede af hende som uvidende og radikal kristen. Dette kan jo godt have været et politisk værktøj og det ville gøre at i de fleste ikke kristne dele af USA taler man om Palin som en radikalt kristen bondetosse. Altså er diskursen i disse kredse, formentlig de veluddannede, at man taler om Palin som en useriøs kandidat, og denne diskurs er blevet skabt gennem mediebilledet.
Ah okaj.. Men det er jo en 'bevidst skabt' diskurs lavet af modparten.. Ligesom det vel også er den gængse holdning blandt en del af McCains tilhængere at obama er en nybegynder der ikke ved nok om politik til at lede landet..
Det kan man vel godt kalde en diskurs i den bestemte gruppering?
-
Du kan stort set kalde alt en diskurs indenfor kommunikation, så snart det har et budskab eller en intention.
Det der sker her i tråden, er også en diskurs. Du forespørger noget, som vi andre forsøger at hjælpe dig med gennem tekstlig kommunikation.
Jeg vil lige prøve at finde definitionen fra vores lærebog. Vi havde netop om diskursanalyse på 1. semester på mit studie. Jeg vender lige tilbage.
Jeg kan da lige hurtigt nævne, at der indenfor diskursanalyse foreligger flere forskellige tilgange. En af dem er argumentationsanalyse. Argumentation er ofte et af de bærende elementer i tekster. Specielt dem med formålet at påvirke modtageren. Hvis jeg ikke tager meget fejl, er argumentation en stor del af det emne, du skriver om? Politik?
-
jeg smutter i seng nu, men vil kigge imorgen!
Tak til alle for deres bidrag, tror jeg er ved at have fanget den :)
og camelo, hvorfor er du altid oppe klokken lort om natten?
-
Fordi jeg har en latterlig døgnrytme? Også lidt fordi, jeg ofte skriver bedre hen på natten, hvilket er et plus, nu hvor jeg er ved at skrive projekt.
Jeg fandt ikke en definition i vores lærebog. Det er nok blevet undervist gennem slides fra den enkelte forelæser.
Jeg søgte lidt og fandt en engelsk forklaring på wiki (God bless);
Discourse (L. discursus, "running to and from") means either "written or spoken communication or debate" or "a formal discussion or debate."[1] The term is often used in semantics and discourse analysis.
In semantics, discourses are linguistic units composed of several sentences; in other words, conversations, arguments, or speeches. In discourse analysis, which came to prominence in the late 1960s, the word "discourse" is shorthand for "discursive formation," which is what Michel Foucault called communication that involves specialized knowledge of various kinds. It is in this sense that the word is most often used in academic studies.
Studies of discourse have been carried out within a variety of traditions that investigate the relations between language, structure and agency, including feminist studies, anthropology, ethnography, cultural studies, literary theory and the history of ideas. Within these fields, the notion of "discourse" is itself subject to discourse, that is, debated on the basis of specialized knowledge. Discourse can be observed in the use of spoken, written and signed language and multimodal/multimedia forms of communication, and is not found only in "non-fictional" or verbal materials.
Den rammer meget godt, hvad jeg blev undervist i dengang :) Det kan være, jeg har nogle noter liggende, men tvivler ;)
-
Der er to former for diskurs, en lingvistisk, og en sociologisk.. Og det er den sociologiske jeg skal bruge..
tror det du fandt handler om den anden?
-
http://da.wikipedia.org/wiki/Diskurs
står meget pænt skrevet på den danske. Ret let forståeligt.
Man kan heller ikke altid tage de engelske begreber og bruge den danske definition i sociologi da der ofte er forskel på begreberne.
Camelo dit er mere lingvistisk end sociologisk.
-
Ja, jeg forstår godt 'basis'.. Men alle de steder jeg læser står diskurs beskrevet som om det er noget, der sker over tid, og derfor ender med at blive en social norm..
Derfor forstår jeg ikke hvordan man så kan bruge det i poltisk henseende?
For på wiki, og de andre steder lyder det som om det ikke er noget der sker bevidst, nærmere en slags udvikling i samfundet der kommer til udtryk gennem den måde vi snakker om ting..
Hvordan man kan så bevidst skabe en diskurs?
-
Er der så forskel på diskurs og propaganda?
@ Nilsson:
Det er jo et meget brugt politisk redskab - hvis du kan få din modstander til at fremstå inkompetent, og dig selv som værende enormt dygtig, vinder du jo en masse.
Det handler om at tolke noget på en måde, så det bliver negativt.
Så snart nogen siger "skattelettelser" herhjemme, er nogen hurtige til at sige "nedskæringer" på den måde laver man en diskurs, ved at dreje det til noget negativt.
-
Er dette en gyldig definition:
diskurser er den måde vi snakker om et bestemt emne i vores samfund, nogle diskurser bliver dannet gennem en række forskellige hændelser, og bliver på den måde en norm for hvordan vi snakker og tænker om et specifikt emne. Andre diskurser bliver dannet hvis man ønsker at vise et emne eller en politikker på en bestemt måde for at påvirke folks opfattelse og holdning hertil. De kan være meget besværlige at danne og når først de er dannet er de svære at slippe af med igen. En diskurs er en opfattelse af et emne inden for et bestemt social gruppering som et resultat af nogle foregående hændelser. Et eksempel kan være de guerilla krigere vi kalder terrorister, mens man nogle steder i mellemøsten vil se på dem som frihedskæmpere, det er diskurs i vores samfund som grunder i nogle særlige hændelser og den måde disse er blevet omtalt i den offentlige debat.
??????
-
Ja, jeg forstår godt 'basis'.. Men alle de steder jeg læser står diskurs beskrevet som om det er noget, der sker over tid, og derfor ender med at blive en social norm..
Derfor forstår jeg ikke hvordan man så kan bruge det i poltisk henseende?
For på wiki, og de andre steder lyder det som om det ikke er noget der sker bevidst, nærmere en slags udvikling i samfundet der kommer til udtryk gennem den måde vi snakker om ting..
Hvordan man kan så bevidst skabe en diskurs?
Du kan for eksempel påvirke den sociale norm ifht, hvad der er normalt at sige og tænke om et givent emne. Lidt a la mit eksempel tidligere. Først Mogens Glistrup og siden hen Pia K har for eksempel formået at skubbe til den sociale norm ifht, hvad der er normalt og acceptabelt at sige om indvandrere/flygtninge/folk af anden etnisk herkomst end dansk.
Teknikken er vel egentlig ret simpe, nemlig en massiv indsats (noget, der er ekstremt meget lettere for en politiker med masser af taletid i medierne og masser af enkeltsager at tage udgangspunkt i - men det er en anden snak): et udsagn falder dig slet ikke lige så meget for brystet, hvis du hører den 100. gang, som hvis du hører den 1. gang. Således bliver opfattelsen af, hvad der er "normalt" at sige/kunne sige (og tænke) også skubbet, hvorved du redefinerer diskursen.
Et andet eksempel, jeg vist også har brugt, er Anders Fogh og Venstre, der er lykkedes med at pille Socialdemokratiets status som eneste beskytter af velfærdsstaten fra hinanden. Simpelthen ved gentagne gange at insistere på, at de også er interesserede i og i stand til at bevare velfærdsstaten. Det er således blevet mere normalt at tænke på dem som evnende dette, hvorved de har skubbet den politiske diskurs, således, at valget mellem V og S ikke er velfærd vs ikke-velfærd men derimode velfærdsmodel-1 ell. velfærdsmodel-2.