Diablo3x.dk | Diablo 3: Reaper of Souls - News & Community

D3X Øvrige => Off Topic => Emne startet af: mads-wm3 efter November 25, 2009, 05:46:14 pm

Titel: fysik rapport om energi
Indlæg af: mads-wm3 efter November 25, 2009, 05:46:14 pm
skal afleveres i morgen, vil gerne have lidt feedback på den :)


Citér
Energi

Energi findes i mange forskellige former. I denne rapport vil jeg forsøge at give et indblik i de primære former. Der er energi i stort set alle processer i naturen.
”Den samlede energi i et lukket system er konstant” – første energisætning

Kinetisk energi – Bevægelses energi
Som navnet siger, er denne form for energi noget der kommer af bevægelse. Fx har en kørende bil bevægelses energi. Kort sagt har alt hvad der bevæger sig kinetisk energi.
Kinetisk energi bruges også til at lave elektrisk energi, fx er det kinetisk energi (i form af vind) der driver vindmøller og kinetisk energi (i form af vand) der driver nogle turbiner.

Termisk energi – Varme energi
Varme energi er en ret speciel form for energi. Termisk energi hænger sammen med temperatur på et stof. Jo højere temperatur jo større indhold af Termisk energi er der.
Termisk energi bliver desuden kaldt for energi af lav kvalitet, i det alle de andre energi former kan omdannes fuldstændigt til Termisk energi men ikke omvendt.
Den anden energi sætning heder således:
”Alle energiformer kan omdannes fuldstændigt til varme energi, men varme energi kan ikke omdannes til andre energiformer fuldstændigt”
Varme energi bruges også til at lave elektrisk energi, fx bruges det til at varme vand op, som så bliver til damp som driver en turbine.


Potentiel energi – Beliggenhedsenergi
Potentiel energi er noget der er oplagret i en ting, fx hvis man holder en sten op i luften. Hvis du giver slip på stenen vil den potentielle energi blive lavet om til bevægelses energi og varme energi (det sidste pga. luftmodstanden). Potentiel energi bruges også til at lave elektrisk energi, fx kan man opdæmme en sø og lede vandet ned gennem nogle turbiner, hvor det så driver turbinerne.

Kemisk energi
Kemisk energi findes i blandt andet benzin, olie og den mad vi spiser. Energien i olie frigives når vi brænder den, hvor den bliver omdannet til blandt andet varme energi.
Som sagt indeholder mad også kemisk energi. Når vi spiser mad nedbrydes maden, og den kemiske energi bliver derved frigivet, og bruges til at holde vores kroppe varme og gøre at vi kan bevæge os og tænke.
Kemisk energi bruges til at lave elektrisk energi, i det det bliver omdannet til varme energi (se under termisk energi)

Elektrisk energi - strøm
Det man oftest refererer til når man snakker om energi. Når elektrisk energi passerer igennem noget afsættes noget af den energi den har. Det er hvad der sker med fx en kogeplade og en kaffemaskine. Her bliver den elektriske energi omdannet til varme energi. Elektrisk energi kan også bruges til elektriske motorer, og det er også elektrisk energi du bruger når du har din computer tændt, eller en lampe, højtalere osv.
Elektrisk energi bruges også i telefoner og mp3 afspillere hvor den er oplagret i et batteri.
Strålings energi
Solen udsender energi, der kommer til jorden i form af lys. Denne energi kommer i stråle form, så ”solstråle” er faktisk en meget rammende betegnelse. Lys er med i det vi kalder ”det elektromagnetiske spektrum”, som også blandt andet mikrobølger og radar er en del af.
Forskellig stråling har forskellig bølgelængde, bølgelængden hænger sammen med hvor meget energi strålingen indeholder. Jo kortere bølger, desto mere energi indeholder strålingen.  Vi mennesker kan se nogle bestemte bølgelængder (dem vi kan se opfatter vi som lys), nogle kan vi kun føle, og andre kan vi overhovedet ikke mærke på nogen måde. Ultraviolet lys er et eksempel på en af de strålingsformer vi kun kan føle men ikke se. Solen udsender ultraviolet lys, og det ultraviolette lys indeholder så meget energi (hvilket gør det kortbølget så vi ikke kan se det) at det kan påvirke vores celler og hud ved at sætte kemiske processer i gang. Fx er det det der gør os solbrune (og solbrændte) om sommeren, og det kan også påvirke cellerne så der opstår hudkræft.
Strålings energi bruges også til at lave elektrisk energi, fx opfanges sollys af solceller og omdannes, og det bruges også til opvarmning af fx vand.

Kerne energi
I atomkraftværker og atombomber taler man om kerne energi. Kerne energi kommer af to ting; fusion eller fission. Ved fusion smelter atomkerner sammen, og ved fission spalter man de større atomers kerner. Begge tingene frigiver kolossale energimængder, kerne energi.
Grunden til energi frigivelsen er at ved begge processer vejer stofferne vi starter med mere end dem vi slutter med. Den forsvundne masse er blevet omdannet til energi.
Man kan få et indblik i hvor meget energi der frigives ved at søge på youtube efter atombombe prøve sprængninger eller bare tænke på at en atombombe der blev smidt i slutningen af 2. verdenskrig stort set udraderede en middelstor by, man anslår at over 100000 mennesker som følge af enten eksplosionen eller strålingen, og ca. ¾ af bygningerne i byen blev ødelagt, af en bombe der ikke vejede mere end 4 ton.


(tag jer ikke af opsætningen, ser self. anderledes ud i word ;) )
Titel: Sv: fysik rapport om energi
Indlæg af: Camelo efter November 25, 2009, 05:52:18 pm
Citér
I atomkraftværker og atombomber taler man om kerne energi.

Vidste ikke, man kunne tale inde i atombomber ;D

Desuden; "kerne energi" skal skrives "kerneenergi".

Faldt bare lige over den del.
Titel: Sv: fysik rapport om energi
Indlæg af: mads-wm3 efter November 25, 2009, 05:56:39 pm
haha, self kan man da tale inde i en atombombe! den skal bare være stor nok  :P

takker ;)


fandt også selv et par fejl efter jeg havde lagt den op xD
Titel: Sv: fysik rapport om energi
Indlæg af: MonsterPool efter November 25, 2009, 07:47:08 pm
Jeg ville nok flytte afsnittet med potentiel energi op før eller efter kinetisk energi. De to former hænger en smule sammen skulle jeg mene.

Er meget glad for potentiel energi - udnytter det så meget som muligt når jeg cykler og løber og selvfølgelig når skilifterne giver mig en masse af det, så jeg kan suse ned af pisterne. :P
Titel: Sv: fysik rapport om energi
Indlæg af: PainOf-Life efter November 26, 2009, 05:33:19 pm
hvis du kan,
ville mit forslag være, at lave en udregning om hvor meget energi man bruger på at koge en gryde vand, med og uden låg, da der er væsentlig forskel.. og hvor meget energi der går til spilde under opvarmningen..

har selv dette regne stykke, men desvære hjemme hos de gamle..
Titel: Sv: fysik rapport om energi
Indlæg af: mads-wm3 efter November 26, 2009, 06:15:53 pm
hvis du kan,
ville mit forslag være, at lave en udregning om hvor meget energi man bruger på at koge en gryde vand, med og uden låg, da der er væsentlig forskel.. og hvor meget energi der går til spilde under opvarmningen..

har selv dette regne stykke, men desvære hjemme hos de gamle..


har vi sådan set lavet ovre i skolen... ;)


anyway, at lave fysik rapporten til i dag viste sig at være ligegyldigt... eftersom min lærer ikke var der -.-
Titel: Sv: fysik rapport om energi
Indlæg af: Camelo efter November 26, 2009, 10:48:26 pm
Der er intet galt i at repetere, hvad man har lært i skolen. Det er sådan set pointen i det hele.