Jeg vil skrive min intro i form af et eventyr.

Der var engang en lille dreng, som blev introduceret til spilverdenen af et spil som selv det bedste modem ikke kunne håndtere at køre online, nemlig Diablo II. Ikke lang tid efter hev drengen masser af sine venner og bekendte med ind i den forunderlige verden som viste sig at være ramt af helvedes forbandelser og kreaturer, men det var intet problem så længe de havde et party, som kunne spamme hammere til den ellers "up-to-date" computer ville komme ned på 5 fps. Efter 2 års fritid brugt på dette spil (+ en masse tid on-and-off efter), og diverse characters i tæt på max level, begyndte drengen at tænke "hvorfor i alverden bygger de ikke videre på denne fantastiske livsstil, som de kalder et spil?". Det var først mange år senere at drengen skulle lyse med så store øjne som han gjorde den første dag han satte sine fødder i Tristram, nemlig d. 28 juni 2008, hvor Diablo III blev offentliggjort. Nu gik planen i gang med at overveje hvordan man kunne sælge sin sjæl til selveste Diablo og dermed vie sit liv til Sanctuary.

3 år senere er jeg nu kommet til den konklusion at smide alt hvad der hedder kommunikationsudstyr ud af vinduet, slå brædder for vinduerne så intet hæsligt lys kan forblænde lyset fra min skærm og en personlig sygeplejerske som kan give mig førstehjælp når jeg ikke længere trækker vejret i stolen. Alt der hedder ansvar bliver omdannet til iveren efter at komme max level.

PS. Jeg fatter ikke hvordan jeg har kunnet undgå denne side. Det eneste jeg har kunne google mig frem til har været engelske fan hjemmesider. Tak skal du have: http://eu.battle.net/d3/en/forum/topic/3389170450#1.

PPS. Nu kan jeg ikke selv tælle tegn, men jeg håber ikke det er for meget.