Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde

Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Camelo

Sider: 1 ... 20 21 22 23 24 [25] 26 27 28 29 30 ... 54
361
Off Topic / Hjælp til mit speciale
« Dato: Februar 22, 2012, 01:12:35 pm »
Jeg er ved at skrive speciale (eller burde være det), og har i denne forbindelse fået gang i en hjemmeside, hvor min specialemakker og jeg søger efter en samarbejdspartner.

Siden kan ses her: www.linkd.dk

Kort fortalt er vi ude efter virksomheder/organisationer, der benytter sig af, eller vil benytte sig af sociale medier i deres interne kommunikation. Der står uddybende information om det på vores side.

Hvis der skulle være nogen af jer herinde, der har kontakt til nogen, kender nogen, der kender nogen, og kunne tænke jer at sende linket til dem, er I mere end meget velkomne til dette. Her tænker jeg på folk, der kunne have interesse i et par snart færdiguddannede gratis konsulenter til at se på deres interne kommunikation i virksomheden/organisationen.

Et link på Facebook eller andet er også værdsat. Tak for det :)

362
Afsluttede / BETAKONKURRENCE #4 - Artistic Diablo Danes
« Dato: Februar 21, 2012, 11:00:06 pm »
Artistic Diablo Danes – 10 beta keys

Vi skal i gang med en klassisk tegnekonkurrence, så de af jer, der har en lille kunstner gemt i jer, skal bare i gang!

For at deltage her, skal du uploade et hjemmelavet stykke kunst, der viser noget eller nogen fra Diablo-universet. Derudover er det eneste krav, at Diablo3x.dk-logoet skal være at finde på tegningen. Man må gerne tegne efter motiver, men vi belønner selvfølgelig originale og opfindsomme bidrag.

Det er kun tilladt at tegne ’i hånden’ – altså ingen Photoshop eller lignende her. Du skal have gang i blyant og/eller pensel!

Det basale er, at vi vil se flotte eller på anden måde imponerende tegnede bidrag fra jer brugere, som I 100% selv har stået for at tegne fra bunden. Vær ikke sky – du tegner sikkert bedre end de fleste alligevel ;) Vi glæder os til at se nogle forskellige bidrag! Der skal tages et billede af tegningen, eller tegningen skal scannes ind. Inkludér desuden jeres Diablo3x.dk-brugernavn på tegningen som signatur.

Er I i tvivl om noget, så spørg hellere, så du ikke laver et værk, der ikke kan deltage.

De 10 bedste bidrag vinder en beta key hver.


Jury: D3X Crew
Type: Contest
Start Date: February 21
End Date: February 26 kl. 12.00

(Hvis nogen skulle undre sig over, hvorfor vi giver vores konkurrencer engelske beskrivelser, skyldes det, at Blizzard følger med i vores konkurrencer ;) )

363
Afsluttede / BETAKONKURRENCE #2 - Nothing else matters!
« Dato: Februar 20, 2012, 10:30:25 pm »
Nothing else matters! – 15 beta keys

Når Diablo 3 udgives vil alt andet være ligegyldigt! Som ægte fan på diablo3x.dk, skal du, for at deltage i denne konkurrence, beskrive din veludtænkte og snedige plan for at få lov til at spille Diablo 3 24 timer i ugernes 7 dage. Hvilke løgne, undskyldninger, handlinger og historier vil du benytte dig af for at opnå et liv fuldt dedikeret til Diablo 3 foran skærmen uden forstyrrelser fra det virkelige liv (kæreste, kone, mand, familie osv.)?

Sjove, gennemtænkte, geniale og fantastiske indlæg forventes. Indlægget skrives i denne tråd. Kun indlæg med tekst godtages. Billeder og videoer og andet medregnes ikke i vurderingen.

De 20 bedste planer udvælges og deltager i lodtrækning om én af 15 betakeys. Så vær nu kreative, folkens!! Det er ikke først-til-mølle, der gælder her. Det er kreativiteten!
Indlægget må maximalt være på 1400 tegn inkl. mellemrum. Indlægget må redigeres senest tre timer efter oprettelsen af indlægget. Ét indlæg pr. bruger.


Type: Contest/Sweepstake
Start Date: February 20
End Date: February 23, 18.00


Generelle betakonkurrenceregler gælder http://diablo3x.dk/index.php?topic=5083. Følger du ikke dem samt reglerne for denne konkurrence specifikt, diskvalificeres du. Sørg for at læse dem alle!
og ALLE KAN DELTAGE!!!

364
Afsluttede / BETAKONKURRENCE #1 - Faithful users know Sanctuary
« Dato: Februar 20, 2012, 09:30:47 pm »
Så sker det! 225 keys skal uddeles. I denne uge sætter vi 150 af dem på spil i i alt seks konkurrencer. Denne første konkurrence vil, som lovet, tilgodese de mest trofaste brugere på diablo3x.dk.

Kun medlemmer, der i skrivende stund har 150 indlæg, kan deltage i denne første konkurrence. Dvs. at man ikke kan deltage, selvom man senere skulle få 150 indlæg, mens denne konkurrence kører. Alle indlæg fra brugere med under 150 indlæg bliver altså slettet. Bare rolig. Der kommer konkurrencer senere, hvor ALLE kan være med. Allerede kl. 21.30 i aften starter en ny.

Nedenfor ses konkurrencebeskrivelsen for denne konkurrence. Derudover gælder almene regler for alle betakonkurrencer, som du finder her: http://diablo3x.dk/index.php?topic=5083.0

Held og lykke :)

Faithful users know Sanctuary  – 54 beta keys udloddes
De mest trofaste og dedikerede brugere har nu en chance for at vinde en betakey. For at kvalificere sig, skal du, ud over at have 150 indlæg eller mere, skrive navnet på én NPC (folk du kan snakke og interagere med i byerne osv.) eller ét unique monster i Diablo-spillene (Diablo, Diablo 2, LoD og Diablo 3). Er navnet blevet nævnt én gang, skal du nævne et andet. Dvs. hvert enkelt navn må kun nævnes én gang i tråden. Enkelt og nemt. Som trofast medlem, burde din chance være til at få øje på. Der er tale om først-til-mølle-princippet blandt korrekte besvarelser. Så er du blandt de første 54 med et unikt navn, så vinder du.

SKRIV KUN DET UNIKKE NAVN! UNDGÅ YDERLIGERE TEKST!

Start Date: February 20
End Date: February 23 23.59


365
Afsluttede / BETAKONKURRENCER - REGLER
« Dato: Februar 20, 2012, 09:01:11 pm »
BETAKONKURRENCER - REGLER
225 beta keys skal uddeles over seks konkurrencer. Nedenfor et par regler gældende for alle konkurrencer ud over dem, der gælder individuelt for hver enkelt konkurrence.

- Kun én deltagende bruger pr. IP (dette er vores sikkerhed for, at der ikke er oprettet flere brugere af samme person for at øge chancerne).
- Kun én vundet beta key pr. bruger (vinder man en beta key, kan man ikke vinde flere beta keys i andre konkurrencer).
- Som vinder skal man oplyse navn og email-adresse, som man har brugt til at oprette sin Battle.Net-konto. Disse oplysninger skal vi sende til Blizzard, så de kan tildele vinderne deres beta keys.
- Det er den enkeltes ansvar at følge med i, om man har vundet eller ej i de konkurrencer, man har deltaget i.
- Start og slutdato vil fremgå i de enkelte konkurrencetråde, som alle vil være placeret på dette board (Information fra D3X).
- Vinder du, skal du nok få yderligere instruktioner.

Held og lykke til alle!

366
Eftersom vi har haft problemer med vores udbyder sidst på eftermiddagen og tidlig aften, har vi måttet udskyde starten på betakonkurrencerne til 20.30. Vi beklager.

367
Diablo 3: Reaper of Souls / 225 beta keys til Diablo3x.dk
« Dato: Februar 20, 2012, 12:19:52 am »
225! Det er antallet af beta keys, diablo3x.dk får tildelt. Det er meget rart, synes I ikke? Især taget i betragtning af, at vi har knapt 900 registrerede brugere. Det betyder, at der vil være beta keys til ca. én fjerdedel af alle vores medlemmer. Som vi lovede, er der altså lidt flere keys end sidste gang :) Som altid skal vi takke jer brugere, for uden jer ville siden ikke eksistere, og vi ville ikke have fået så mange keys. Igen er det dog ærgerligt, at vi ikke kan give jer alle en key, men det er ligefør, at vi kan ramme alle de aktive medlemmer. Vi får se. Der vil i første omgang være 150 keys at komme efter, og senere giver Blizzard os lov til at udlodde 75 ekstra keys.

Man vil dog ikke komme sovende til en key. Der vil være lidt udfordringer for enhver smag i konkurrencerne - kreativitet vil være nøgleordet. Og lur os, om der ikke også kommer en lille quiz ;)

Vi satser på at sparke en masse konkurrencer i gang fra i morgen aften. En af de første konkurrencer vil henvende sig til vores faste og mest trofaste brugere. Det har de fortjent.

Held og lykke til jer alle, når konkurrencerne indledes i morgen aften!

368
Diablo 3: Reaper of Souls / Diablo3x.dk får flere beta keys!
« Dato: Februar 16, 2012, 04:46:00 pm »
Vi nyder vores status som officiel fanside, og så sent som i dag, har vi modtaget denne mail fra Blizzard. Vi vil allerede lade jer vide dette nu, så I ved, hvor I skal holde øje!

Citér
Dear fansites,
 
The Diablo III beta is progressing fantastically, and we’re well-aware of the huge player demand to access the beta. With this in mind, we’re pleased to tell you we’ll be supplying you with an allocation of beta access slots very soon, which you can distribute to your readers through contests, giveaways and sweepstakes. Please feel free to share this exciting news with your communities.
 
You’ll begin to see US fansites offering beta access to their readers over the next few days. We’ll be contacting you next week with further details.
 
Thanks again for your continued support : )
 
Best regards,
The Community Team


Go wild!

369
Off Topic / Tillykke til MonsterPool!
« Dato: Februar 14, 2012, 05:24:05 pm »
Nu skal dagen jo ikke drukne i Valentins-pjat, når vores code guy har fødselsdag!

Tillykke til MonsterPool!

370
Off Topic / Den underlige uendelige kædehistorie
« Dato: Februar 13, 2012, 08:58:28 pm »
Jeg kan ikke huske, om vi har haft sådan en tråd her før, men nu forsøger vi.

Seks regler:
Der skal skrives en historie.
1-5 ord per indlæg.
Nye indlæg skal følge de forrige indlægs sætninger.
Man må ikke fortsætte sin egen historie (dvs. ikke lave to indlæg i træk)
Lad være med at redigere dit indlæg, da andre medlemmer er i gang med at skrive, når de har set dit.
Dit indlæg må aldrig afsluttes med en afsluttet sætning. Afslutter du en sætning, skal du sørge for, at du også starter en sætning med dine fem ord.

/edited fordi første forsøg fuckede up i løbet af 2 minutter :D

Jeg starter:

Historien starter i

371
Diablo 3: Reaper of Souls / Beta patch 12 notes
« Dato: Februar 04, 2012, 01:33:45 am »
Patch nr. 12 er nu udgivet til Diablo 3 beta. Der er tale om nogle rettelser, der skulle sikre bedre stabilitet spil- og servermæssigt.

Citér
Bug Fixes
Fixed even more game and service crashes

Kilde: Lylirra http://us.battle.net/d3/en/forum/topic/3123246179?page=1#11

De sidste par patches har altså været af denne slags. Er de ved at være færdige med at finpudse indholdet?

372
Information fra D3X / Månedens medlem januar 2012
« Dato: Februar 03, 2012, 11:59:17 pm »
Den første måned af dommedagsåret er gået. 'Dommedagsåret' ikke grundet en ældgammel kalender, der forudsiger Jordens undergang i 2012 - den er vi ligeglade med. Jeg refererer naturligvis til, at Diablo 3 udgives i år, og at vi alle sidder klar til at bedømme det og gennemspille det til mindste detalje. Vi nærmer os kraftigt!

Diablo3x.dk er samtidig meget langt fra 'undergangen', da vi fortsætter de gode takter med rigtig god aktivitet og store bidrag fra en god håndfuld af jer brugere. I januar har især én bruger markeret sig med et af de mest markante bidrag til denne side nogensinde fra en ny bruger. Det er ikke den store overraskelse, at månedens bruger i januar 2012 er


TheDomino har bidraget med meget på nyhedsfronten og har sat skub i en del tiltag 'bag siden' - disse tiltag har vi endnu ikke præsenteret for jer andre brugere, men der er helt sikkert noget at se frem til i nær fremtid. Der kommer eksempelvis nogle bestemte fordele til jer registrerede medlemmer af Diablo3x.dk. Samtidig kommer der mere skub i samarbejdet mellem denne side og andre sider, der har interesse for eller at gøre med Diablo-franchisen. Det kan vi takke TheDomino for.

Det er rigtig rart at se nye og aktive brugere, men det er endnu bedre, når brugerne bidrager i så stor grad, som denne bruger har gjort. Så det er ikke for sjov, at han samtidig er blevet en del af D3X Crew. Bravo!

..og tillykke :)

373
Diablo 3: Reaper of Souls / Beta patch 10 - senest kl. 5 natten til tirsdag
« Dato: Januar 23, 2012, 11:49:40 pm »
Beta patch 10 går live senest i nat kl. 5.

Citér
We're in the process of bringing down the Diablo III test server to deploy Beta Patch 10. Maintenance should begin at approximately 11:00 a.m. PST, and we anticipate that downtime will last approximately 9 hours, until 8:00 p.m. PST.

http://us.battle.net/d3/en/forum/topic/3941896296?page=1#0

11 AM PST = 20.00 i Danmark
8 PM PST = 05.00 i Danmark


374
Diablo 3: Reaper of Souls / Beta patch 10 er forsinket
« Dato: Januar 21, 2012, 02:04:09 am »
Blizzards Lylirra har netop meddelt, at beta patch 10 ikke udgives i denne weekend, som det ellers var annonceret. Det bliver i stedet tidligst mandag.

Citér
Quick update for everyone! We've discovered a few issues with Beta Patch 10 which could affect player login. Instead of releasing the patch as-is and addressing those issues later, we felt it necessary to take some time to resolve them now. As a result, the soonest we'll be able to release Beta Patch 10 is next Monday, January 23.


Kilde: http://us.battle.net/d3/en/forum/topic/3932984016?page=4#73

375
Der har været en del snak om en kommende opdatering fra Jay Wilson, Lead Designer på Diablo 3. I aftes har Bashiok røbet, at vi kan forvente denne opdatering i morgen. Der vil givetvis være tale om en statusopdatering, der vil fortælle os lidt om, hvor i udviklingen af Diablo 3 Blizzard befinder sig.

Citér
Park_Spencer Spencer Park
@Bashiok Zarhym said last week that in a next couple of weeks that a writeup of what is being worked on would be posted.This week? Comment?

Citér
Bashiok
@Park_Spencer I don't know what he was talking about. He drinks a lot of cough syrup. (jk it'll be going up tomorrow)

Vi holder dig selvfølgelig opdateret i denne sag, så snart der er nyt.

Sider: 1 ... 20 21 22 23 24 [25] 26 27 28 29 30 ... 54