Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde

Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Camelo

Sider: 1 ... 43 44 45 46 47 [48] 49 50 51 52 53 54
706
Information fra D3X / Downtime
« Dato: December 20, 2009, 07:42:08 pm »
Site+forum har været nede i dag. Det skyldes servernedbrud hos vores udbyder. Vi håber, at det er et enkelttilfælde. Bump I i gang med at indhente det forsømte ;)

707
Information fra D3X / Velkommen til det nye forum
« Dato: December 14, 2009, 01:30:34 am »
Så havde vi endelig heldet med os. Efter vi i sidste uge opgraderede til 2.0, førte det en del problematikker med sig. Siden da har vi udtænkt løsningen, som vi i aften smed online efter et par timers arbejde.

Ændringer:
Nyt og forbedret design. Billeder ændres løbende for at få the d3x feel tilbage. Smileys kan man ikke trykke på under "svar" endnu. Lignende småting bliver fikset løbende.
2.0's nye funktioner. (Dem kommer I til at se mere til inden længe. Der er allerede tilføjet et par stykker. Kig eventuelt under statistik.)
Hurtigere forum. Yep. Its fast!
+ random

Jeg håber, I kan lide det nye design bare lidt. Ikke desto mindre sker der løbende ændringer. Det nye design var en nødvendighed, idet vi havde brug for et tema til SMF 2.0. Det kunne vores gamle tema ikke håndtere.

Denne tråd opdateres.

Velkommen til D3X 2.0 :)

709
Information fra D3X / Angående version 2.0 - ALLE bør læse!
« Dato: December 06, 2009, 05:12:05 pm »
MP og jeg har i dag siddet og leget med opgadering af dette forum. Vi troede egentlig, at det hele var på plads, men der var lidt smuttere undervejs.

Derfor er der enkelte dele af forummet, der ikke helt ser perfekt ud. Vi håber, I kan leve med det, indtil det fikses snart. Når dette er gjort, vil vi begynde at installere funktioner, som vil gøre forummet langt sjovere at bruge :)


710
Off Topic / VM 2010 - Lodtrækning
« Dato: December 03, 2009, 03:17:45 pm »
Hvordan ser jeres ønskelodtrækning ud? Lodtrækningen finder sted i morgen aften kl. 19.00.

1. lag: Sydafrika, Brasilien, Spanien, Holland, Italien, Tyskland, Argentina, England

2. lag: Australien, Japan, Sydkorea, Nordkorea, Honduras, Mexico, USA, New Zealand

3. lag: Algeriet, Cameroun, Elfenbenskysten, Ghana, Nigeria, Chile, Paraguay, Uruguay

4. lag: Danmark, Frankrig, Grækenland, Portugal, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Schweiz

Jeg håber, vi får Tyskland fra det første lag. Ellers Sydafrika, da vi så måske skal spille åbningskamp.
Fra andet lag, må det være vigtigst at undgå USA og Mexico.
I tredje lag skal vi helt sikkert undgå de sydamerikanske hold, som spiller fodbold på et niveau, vi ikke er vant til.

Tyskland, Honduras, Nigeria, Danmark... Yes ;D Så kan vi nakke Tyskland i en slutrunde igen. Derudover også Nigeria. 4-1 igen, tak ;D

711
Off Topic / Hvor kender du os fra?
« Dato: December 01, 2009, 08:40:01 pm »
I kølvandet på at jeg i går spekulerede over, hvor dette forums/sites brugere kommer fra - altså kender diablo3x.dk fra - opretter jeg denne tråd.

Hvordan fandt I herind? Havde du fulgt med på vores forside og besluttede at kigge forbi forummet? Omvendt? Venner henviste jer? Google-søgning? Er du gammel bruger men tilbage under nyt nick? Hvad er din historie? :)

Min historie starter helt tilbage i omkring 2001-2002. d-2.dk var den eneste ordentlige danske Diablo-side. De havde et "forum" tilknyttet deres infoside og når jeg skriver "forum", skyldes det, at det måske er for meget sagt. Det bestod nemlig i en sort baggrund, med ét "board", hvor alle skrev i én stor pærevælling. Man skulle ikke logge ind eller noget - man kunne skrive sit navn til hvert indlæg, hvis man lystede det.

Jeg fandt frem til siden ved en simpel søgning på en af søgemaskinerne (google var ikke no. 1 dengang). Her var jeg i et par måneder, vil jeg tro. RSC aftalte så at udbyde en Diablo-afdeling for d-2.dk og først her kom et egentligt forum i gang, som vi kender det fra i dag. Jeg fulgte med over på denne blålige side.

Siden da oprettedes d2x.dk. RSC's brugere var trætte af de mange D2-spillere, som de mente, kun bidrog til det negative. D2x.dk blev oprettet - jeg fulgte med over. (Sjovt nok blev det, efter min mening, starten på RSC's aktivitetsdød.)

Som tiden gik blev d2x' forum mere og mere populært og det blev aftalt, at der skulle oprettes en info-side. Denne blev oprettet og voksede sig større og større, hvad angår besøgende. Efter at forummet var blevet ustabilt og nulstillet alt for mange gange, gik vi i gang med at lege med diablo3x.dk. Og ja, det er selvfølgelig en selvfølge, at jeg "kender" til dette site ;)

Hvor er du fra?

712
Information fra D3X / 1 år og 2 dage
« Dato: November 29, 2009, 06:49:36 pm »
Dette forum havde 1 års fødselsdag i fredags. Det gik desværre i glemmebogen på dagen, men bedre sent end aldrig.

Tillykke til os! Fødselsdagsgave kommer senere.

713
Diablo 2 / LoD Generelt / Patch 1.13 Update 18/11
« Dato: November 19, 2009, 01:23:31 pm »
Indtil kommentarfunktionen virker på site, benyttes forummet istedet og det drejer sig om denne nyhed: http://www.diablo3x.dk/nyheder.aspx?id=220

Bashiok lovede tidligere, at der ville komme en "meningsfuld" update omkring patchen i denne uge.
Dette fik mange af os til at sætte næsen op efter noget godt - eksempelvis release date på patchen.

Men nej... Igen har Blizzard valgt at nedprioritere arbejdet på patchen til fordel for WarCraft III. Desuden har holdet valgt at droppe det planlagte større stash i patchen, som tidligere har givet problemer i udviklingen.

Update - 11/18
We've recently completed a revised version of the Diablo II 1.13 patch that removes the increased stash size. A larger [preview]stash will unfortunately no longer be a feature included in patch 1.13 due to the previously mentioned concerns. As higher priority work continues on Warcraft III we're hoping to complete our quality assurance tests for the 1.13 patch in the next few weeks. But as always, the types of issues that may appear and take higher priority are rarely foreseeable. We continue to plan a release based on our best intentions.


Slutteligt nævner Bashiok, at man satser på at være færdig med "quality tests" på patchen i løbet af "de næste par uger". Hvor har vi hørt det før? "De næste par... år?" Det var samme sætning der blev brugt tidligere i november, hvor Diablo III officielt blev sat til at udkomme, jep, indenfor de næste par år.

Man begynder at føle sig lidt holdt for nar.

Er det godt nok?

714
Information fra D3X / Nyheder og nyhedsmails
« Dato: November 18, 2009, 11:22:48 pm »
Hermed en lille update på indsendelse af nyheder og afsendelse af nyhedsmails.

De seneste par dage, har jeg sendt nyhedsmails afsted, når jeg har skrevet nyheder (og i går, da kchina skrev én).
Er dette noget, I finder irriterende, godt eller er det ligegyldigt for jer?

Vi har over 230 brugere på forummet, men kun en brøkdel af dem er aktive. En sådan nyhedsmail er en metode til at minde dem om denne sides eksistens og måske få dem i gang. Blot hvis I skulle undre jer over min pludselige trang til afsendelse af mails :)

Det skaber resultater. I går gav det ca. 60 ekstra unikke hits og ca. 200 i alt i går - vi ligger normalt på ca. 140 om dagen. De ekstra hits kom gennem den udsendte nyhedsmail om nyheden, som kchina skrev. Ganske rart at se, hvordan I som brugere kan medvirke til at få denne side sat på landkortet/internetkortet.
Selv kigger jeg altid efter nyheder til forsiden, så der kommer lidt liv dér, men jeg misser tit nogle af dem. Jeg vil derfor gerne opfordre jer til at følge kchina's eksempel. Nyheder behøver ikke være banebrydende nyt - der er snarere ingen grænser, blot så længe det drejer sig om noget relevant. I sidste ende er det på denne måde, Diablo3x.dk kan blive større og bedre med flere brugere. Selvfølgelig sender jeg ikke nyhedsmail ud ved hver nyhed, men mange af dem.

Men hvad angår nyhedsmails; hvor mange af jer har fået disse? Vi har haft problemer med, at hotmails smed dem i spammappen - inkl. min egen hotmail. Men på det sidste har jeg modtaget dem uden problemer.

715
Off Topic / Printe vitale organer ud?
« Dato: November 12, 2009, 12:31:26 am »
Det her gør mig jo stolt over at bo i Aalborg ;D
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-26380375.html?forside

Cut down, drejer det sig kort og godt om, at en håndfuld forskere fra Aalborg mener, at de er på sporet af at kunne blive i stand til at gengive vitale organers natur, ved at bruge stamceller fra et menneskes krop for derved at genskabe det givne organ.

Det ultimative mål er, at de vil kunne fremstille en komplet kopi af hjertet.

Jeg tænker; ja ja, sci-fi, mayn! Men så igen... De lyder satme sikre i deres sag. Man kan jo ikke lade være at blive lidt interesseret.

Hvad siger I? Og er det her, at vi begynder at være for meget herre over vores tilværelse på Jorden?

716
Off Topic / Hvad skal vi have til aftensmad?
« Dato: November 11, 2009, 07:01:31 pm »
Nu har jeg efterhånden fået nok af de sædvanlige retter, som jeg og min kæreste laver på skift.
Jeg har brug for noget inspiration. Så hvorfor ikke oprette endnu saml-alt-i-et-tråd? De er jo så populære for tiden ;) Men vi snakker sgu sjældent om aftensmad, så jeg klapper mig selv på skulderen for at have tænkt på denne tråd.

Jeg åd selv rester i dag - pandekage med kyllingefyld. I går pandekager (i flertalt) med kyllingefyld. Dagen før i går, også kaldet mandag, var det pandekager med oksekødsfyld. Variationen længe leve!

Ellers går den sgu alt for meget på de traditionelle kedelige retter. Need something fresh!

Hvis der er nogle enkelte, der er så fine på den, at de selv laver deres mad fra bunden, så skader en opskrift ikke.

Jeg tænker, at man kunne skrive hver dag, hvad aftensmaden har stået på. I skal ikke skrive med hvem, hvilket tidspunkt og hvilket tøj, I havde på. Så bliver vi vist ikke for personlige og tætgående ;)

717
Off Topic / ALLE DEM, DER HAR SVINEPEST, RÆKKER HÅNDEN OP!
« Dato: November 11, 2009, 06:01:25 pm »
Eftersom det siges, at epidemien efterhånden er over os, kunne det da være interessant at høre, hvem af jer, der har/har haft, eller mener at I har eller har haft, svinepesten.

Man kan jo se her, at det er ved at tage fart: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-26357809.html?forside


Ret vildt, synes jeg egentlig. Selv frygter jeg det ikke. Jeg tror, jeg har haft en mild version af smitten for nogle uger siden, hvor jeg var træt, udmattet og smadret i kroppen. Hvis jeg ikke har haft den og får den senere, går det sgu nok. Jeg har haft influenza før - og tilmed kyssesyge, som er influenzas onde storebror - og det overlevede jeg da ;D

Hvad siger I til det hele?

718
Off Topic / Needed: Mørk orange Converse All Star
« Dato: November 10, 2009, 07:22:49 pm »
Jeg leder efter en bestemt farve Converse All Star-sko; modellen i mørk orange. Altså ikke den normale lyse orange, som er alt for fimset. Jeg har kun set den én gang før. Det var til Roskilde Festival, hvor jeg så den i Converse-boden. Dog var det kun størrelse 47, hvorfor mine størrelse 44/45 godt kunne pakke sammen.

Er der nogen, der kender til denne model og evt. hvor jeg kan få den? Synes, jeg har ledt i en hel del shops i landet og desuden på nettet.

Tak :)

719
Diablo 3: Reaper of Souls / Diablo 3 ikke i 2010
« Dato: November 09, 2009, 11:31:32 pm »
I forlængelse af denne nyhed - http://www.diablo3x.dk/nyheder.aspx?id=215 - opretter jeg en tråd til diskussion.

Er det i orden med jer, at skulle vente længere end til 2010? Får vi kvalitet som belønning for utrolig lang ventetid? Frygter I, at Diablo 3's grafik eller generelle opbygning vil være uddateret, når spillet endelig udkommer? Er det bare Blizzard's måde at gøre tingene på og er vi 100% forsikrede om, at vi kommer til at sidde med et gennemført produkt i sidste ende?

720
Information fra D3X / Statusrapport november 2009
« Dato: November 09, 2009, 08:06:48 pm »
Inden vi får set os om, er julen over os og jeg har forsømt mit statusrapportarbejde i godt et halvt år. Af hele mit hjerte: undskyld!

Men fa'en! Når det endelig skal være, så er dette tidspunkt velvalgt til en ny statusrapport! Vi er midt i november og den næste måneds tid vil der ske meget i, med og omkring dette forum, hvor vi elsker at boltre os. Det lyder måske perverst, men jeg skal jo fange Zlay3rs opmærksomhed somehow.

D3X Julefrokost! D3X Awards! Fødselsdag! SMF 2.0! Det bliver et rent festfyrværkeri!

D. 5. december afholdes julefrokost for D3X. Allerede nu er der en god slat tilmeldte og jeg glæder mig sgu! Bliver det bare en tand så sjovt som i 2007, er vi ikke ilde stedt. I så fald kan vi byde på god mad, musik, glade mennesker, fællessang, konkurrencer, strip samt meget mere - det hele kommer naturligvis til at foregå i juleåndens tegn. Det kan ikke fejle! Så er det sagt! Tilmeld dig, hvis du ikke allerede har gjort det. Det bliver en fest, du ikke vil være foruden!

D3X Awards er samtidig under opsejling og bliver igangsat indenfor en uges tid. Her vil der blive udråbt nomineringer til de prestigefyldte priser, som det har været traditionen de sidste par år. I år står Tommy, Shorty samt SKT for løjerne. Tak til disse for arbejdet, de gør i denne forbindelse. Jeg håber, at I alle vil lade jeres stemmer falde i de forskellige kategorier. Vinderne vil blive udråbt d. 5. december til, nemlig, julefrokosten! Endnu en god grund til at komme.

Jul, julefrokost, awards... Og så en enkelt fødselsdag!
Skruer vi tiden et år tilbage, tog vi de første spæde skridt mod oprettelsen af Diablo3x.dk samt dette forum. D. 27. november vil vi have 1 års fødselsdag, da dette var dagen, hvor vi lukkede alle jer brugere ind på forummet. Til information havde forummet eksisteret i rundt regnet en måned, før vi følte, det hele var på plads og præsentabelt.
1 års fødselsdagen vil være en milepæl for D3X (som vi ynder at kalde det). Derfor har vi, i det sidste stykke tid, forberedt en fødselsdagsgave. Gaven vil være til forummet, men det er os, der vil få gavn af det. Vi opgraderer til en helt ny forumsoftware (2.0), hvor en masse nye dejlige funktioner vil være tilgængelige. Vi vil i øvrigt have større mulighed for at tilføje yderligere funktioner end på nuværende software. Spørg endelig ind til denne del, hvis I vil have uddybet.

Vi er i øjeblikket i gang med at teste 2.0 på et seperat forum, så vi er sikre på, at det hele ikke går i lort, når vi opgraderer. Det største problem er imidlertid at få skabt et forum, som afspejler dette forums udseende. De sidste par dage har vi endelig haft held med at "bryde koden" og få skabt en næsten identisk kopi. Vi vil muligvis lade det mørke tema, som jeg har flashet tidligere, stå som alternativ, hvis nogle brugere skulle have lyst til at bruge dette.

Vi er alle - SKT, MonsterPool og jeg - vilde med 2.0 og vi håber, I bliver det samme. Det bliver godt!
Muligvis kommer fødselsdagsgaven før d. 27. november - måske meget snart. Det afhænger af, hvor hurtigt vi får løst de tilbageværende småproblemer ved konverteringen. Jeg håber, at, når vi går i luften med 2.0, I vil bidrage til at genfinde den nærmest euforiske stemning, som prægede denne side for et år siden, da forummet blev lanceret!

I øvrigt er det dejligt at se, at aktiviteten er på vej den rigtige vej for tiden. For nylig har vi haft indlægstal på over 100 indlæg om dagen, hvilket jeg kun kan bifalde. Sådan burde det være hver dag. Det er på denne vis, at vi profilerer os som et aktivt forum med tilhørende dejligt site.
Apropos site vil de sidste Diablo 2-oplysninger komme på plads, så snart patch 1.13 udgives. Herefter vil vi koncentrere os 100% om Diablo 3.

Ikke desto mindre; jeg håber, jeg har vakt jeres opmærksomhed omkring den næste måneds tid!

Vi ses til snaps! Haps haps haps...

Sider: 1 ... 43 44 45 46 47 [48] 49 50 51 52 53 54