Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde

Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Canz

Sider: 1 [2] 3 4 5 6 7 ... 26
16
Off Topic / Sv: Hvad skal vi have til aftensmad?
« Dato: December 11, 2014, 04:56:39 pm »
Kiksmann. Tak for rådet :-) Det lyder da bestemt som noget jeg hellere må prøve  ;D Skal nok lige vende tilbage, når jeg har prøvet mig frem :-)

17
Off Topic / Sv: Hvad skal vi have til aftensmad?
« Dato: December 10, 2014, 04:19:02 pm »
Det bliver som regel fjernet med pasta til. Men jeg er begyndt at gå over til ris fordi det er nemmere at have med sovsen at gøre  :P

18
Off Topic / Sv: Hvad skal vi have til aftensmad?
« Dato: December 10, 2014, 04:01:02 pm »
Jeg har ingen anelse om hva jeg skal kalde retten, det var noget der blev bikset sammen lige hurtigt, da køleskabet skulle tømmes ;-)

Du skal bruge:

2 Løg (Godt middel)
4 Fed hvidløg
250 - 500 gram bacon (Alt efter hvor vild du er med bacon)
250 - 500 gram kyllingefilet - Inderfilet er at foretrække ( Alt efter hvor meget bacon du bruger)
1/4 liter fløde 38% ikke madlavningsfløde!
4 Porto bello champignoner / Bella comba - Samme svamp forskelligt navn
1 fløde havarti - Den med masser af fedt ;-)
Ingefær
Paprika
Spidskommen
Evt sukker

Tilbehør er frisk pasta

Fremgangsmåde:

Varm gryden op, så baconet syder når det bliver smidt på
Svits baconet af, til der er baconfedt i bunden af gryden
I med løg og hvidløg
Lad løgene suge al' olie op
Såfremt du ikke har inderfilet, så skærer du kyllingen i strimler og i med den
Når kyllingen er færdig, krydrer du med Ingefær, paprika og spidskommen efter behov. Du kan altid krydre senere også
Rør rundt og i med fløden.
Smag til - Hvis du vil have smagen lidt kraftigere uden at bruge krydderier så put noget sukker i. Det virker som en smagsforstærker
Når fløden er blevet varmet op, skærer du harvartien i skiver og putter dem i, i små stykker. Bare godt med harvarti i. Det skal være en tyk sovs :-D Hvis du mangler væske kan du hælde en lille smule vand i.
Bring maden i kog, så du kan vurdere hvor tyk sovsen er.
Lad det stå og hygge sig imens du koger pasta og dækker bord.
Rigeligt med til 2 personer

Velbekomme  ;D

19
Blogs / Sv: Livet på godt og ondt. Af Alexander / Canz
« Dato: April 12, 2013, 10:20:37 pm »
Halløj !

Dælme det er lang tid siden. Jeg har længe gået og tænkt over at skrive et nyt indlæg, men hver gang jeg har været i gang er der kommet noget i vejen, så jeg er kommet fra det .. Så nu prøver jeg igen.

Mit humør her på det sidste er nok det værste. Jeg ved ikke hva dælen der sker, men jeg har de vildeste humør svingninger .. Jeg har jo da haft det før, men aldrig i samme grad som jeg har dem nu .. Samtidig har jeg stadig utrolig svært ved at en mand som jeg har lært op, fortæller mig hvordan tingende skal gøres! Herregud, det er måske bare en lille ting, men det kan ødelægge hele min dag, hvis han lige retter på mig. Jeg bliver med det samme skide sur og irriteret!

Alle de her små ting, som jo faktisk bare er små ting, kan lige pludselig ud af ingenting blive til den vildeste storm. Det kan udvikle sig og blive alt opfyldende indtil jeg til sidst ikke kan tænke på andet .. Og så er der ikke meget ved at være på arbejde !  :(

Af samme grund er jeg utrolig glad for, at jeg spiller hardball. Havde jeg ikke haft den mulighed for at komme ud og afreagere nu og da, ville det uden tvivl gå galt på et tidspunkt. Min kammerat har lavet en lille film fra i Søndags, hvor vi indtog Gudsø beredskabsby. Eller prøvede ihvertfald ;-) Jeg satser meget kraftigt på at jeg selv har kamera på min hjelm Søndag, så jeg kan prøve og lege lidt med en film :-) Såfremt det lykkes  smider jeg lige filmen op, så i kan se det fra min vinkel også :-)

Link til film:
hardball i gudsø 7-4-2013 kruksi


Hvis i lyster vil jeg gerne have jeres mening om filmen :-)

20
Blogs - Kommentarer / Sv: Canz
« Dato: Februar 05, 2013, 11:47:15 am »
Jeg takker :-)

21
Blogs / Sv: Livet på godt og ondt. Af Alexander / Canz
« Dato: Februar 04, 2013, 08:54:22 pm »
Aloha!

For søren der er sket ting og sager siden sidst. Jeg har bestået eksamen og kan nu kalde mig faglært landmand. 6 lange år er gået, og jeg er nu færdig med en uddannelse som har været ved at tage livet af mig. For helvede hvor er det dog en fantastisk følelse. Da jeg havde fået af vide at jeg var bestået reagerede jeg på følgende måde:

Da jeg kom ud fra det eksamens lokale med en uddannelse, havde jeg en følelse i kroppen som jeg ikke husker nogensinde at have haft før. Det var så fantastisk, at jeg trods modstand har gennemført noget så stort som en uddannelse !

Jeg er kommet i gang med at arbejde, har kun været i gang i 3 dage, men at tage på arbejde og tjene "rigtige" penge, er fedt ! At vide jeg har klaret noget, som gør at jeg er i stand til at drive en ejendom, uden hele tiden at skulle blive holdt øje med ! Det kan godt være det er tidligt om morgenen jeg møder, men så har jeg til gengæld fri om eftermiddagen, og jeg ville ikke bytte det for noget. Det passer med at jeg kan se solen stå op, og nyde morgenen :-)

For dælen hvor er livet skønt !

Hold jer muntre, det gør jeg ihvertfald !

22
Blogs / Sv: Livet på godt og ondt. Af Alexander / Canz
« Dato: Januar 13, 2013, 09:51:31 pm »
Aloha !

Lang tid siden der har været et indlæg fra min side, så lad mig da begynde med hva der er sket siden sidst. Eller ihvertfald det jeg kan huske ^^

December måned kom alt for hurtigt, og varede også en smule for længe til min smag. Alt det jule tamtam, er jeg ved at brække mig over i lårfede stråler. Hele meningen med julen er da at familien mødes, snakker og hygger. Og ikke andet. Jo selvfølgelig giver folk da gaver, men hvorfor ? Den gave man giver, lige meget hva det er, er aldrig god nok og ender nok altid med at blive byttet eller gemt væk anyway. Af samme grund gider jeg ikke julen, fordi alt det hyggelige er forsvundet og er blevet erstattet af en ego mentalitet uden lige! Det er altid: giv mig giv mig giv mig !

Men med julen vel overstået kom en dag / aften jeg både har set frem til, og frygtet; den 31 December. Så da frem til dagen fordi det ville være markeringen på at noget nyt kunne komme til, og at det gamle forhåbentlig ville blive lagt bag ved, for så måske at blive kigget tilbage på om nogle år. Hvem ved ? Aftenen forløb faktisk utroligt godt. Blev inviteret om til en rigtig god kammerat og hans kæreste, hvor vi fik noget god mad og vin, og sad og hyggede os, indtil jeg gik hjem omkring 0200. Blev selv helt stolt over mig selv. En nytårsaften uden at være sanseløs beruset og uden stoffer. Føles som om det er 100 år siden det sidst er sket, men faktisk er det jo ikke mere end 3 år siden. Hvor tiden dog flyver!

Januar er kommet, og dermed eksamen. Jeg troede aldrig nogensinde at jeg ville klare at komme så langt i min uddannelse. Jeg troede jeg ville bukke under, eller give op halvvejs. Men nu sidder jeg med en uge tilbage på skolen, og så en uge med eksamens skrivning, hvor efter opgaven skal forsvares. At sidde her og skrive dette, virker fuldstændig vildt. At jeg om 3 uger kan se tilbage på 6 lange år med en masse udfordringer der er blevet løst og sige: For fanden da Alexander. Du kan jo godt!!

Er blevet ansat samme sted som jeg har være ti praktik i de sidste år. Fantastisk at jeg ikke har fucked det så meget op, at han ikke ville ansætte mig igen :-) Noget må jeg da gøre rigtigt !

Hold jer muntre derude i det danske land. Jeg er ihvertfald så munter som man næsten kan blive ! :-)

23
Blogs / Sv: Livet på godt og ondt. Af Alexander / Canz
« Dato: November 26, 2012, 05:53:32 pm »
Hola !

Opdatering fra livet på landet ;-)

Har nu været på skolen et stykke tid, og har 8 uger tilbage før jeg, med lidt held, kan kalde mig selv for landmand. Men de 8 uger skal lige overståes først, og det kommer til at føles som fandens lang tid !

Vi er lige begyndt på nogle nye fag kaldet; Bæredygtighed, Iværksætter & Grovfoder.

Vi fik i Bæredygtighed en opgave, ud fra forskellige punkter, hvor jeg var så heldig at få fat i Fyringsmedier. Jeg skulle arbejde i gruppe sammen med 2 andre fra klassen, og den ene af dem var da også ganske udemærket at arbejde sammen med. Har arbejdet sammen med ham før, men mand nummer 3 var stort set fraværende til alle timerne hvor vi lavede opgaverne + powerpoint. Så vi så kommer til fremlæggelses dagen, har han jo selvfølgelig ikke noget, hvorimod vi andre har det hele. Det hele ender med at han får et lille stykke af mine notater, hvorefter vi tager en snak med læreren om hvorvidt det kan være rigtigt, at vi skal have gruppe karakter, eftersom den tredje mand ikke har deltaget spor i arbejdet. Udfaldet blev vist også, at vi ikke ville få en gruppe karakter men 2 karakterer istedet. Det passer mig ganske udmærket.

Min stoftrang er større og kraftigere end den har været længe. Tror det har noget med skolen at gøre, da jeg føler mig enormt presset hele tiden, og frygter ikke at kunne levere gode nok opgaver osv. Udover alt dette har jeg også utroligt besvær med at sove om natten. Sover ikke meget mere end 4 timer hver nat, og når jeg endelig sover hører jeg ikke mit ur, så jeg vågner 2 minutter inden jeg skal møde .. Så selvom jeg synes det er skide fedt at gå på skolen, hader jeg det også som pesten !

Men til det positive ;)

Snakkede med min mester om arbejde i weekenden, hvor han sagde at jeg skulle være velkommen til at søge derned igen. Jeg svarede ham dog, at det kun ville ske hvis jeg fik 48.000,- netto pr. måned, hvortil han sagde, at jeg var ligeså flabet som altid og ikke skulle regne med mere end 22.000,- brutto pr. måned. Det endte jo så med at jeg måtte bøje med og sige, at så ville jeg dælme også have firma bil ! Han mente så at jeg kunne tage traktoren hjem hvis det regnede :p Så som det ser ud nu, har jeg arbejde efter endt uddannelse ! :-D

Hold jer muntre :-)
 

24
Blogs / Sv: Livet på godt og ondt. Af Alexander / Canz
« Dato: Oktober 14, 2012, 01:27:27 pm »
Halløjsa d3x'er.

En lille update fra det jyske muld.

Har nu været på skolen i 1½ måned. Det er underligt, at tænke på der er gået så lang tid allerede. Det føles ikke som om jeg har været her mere end 2 uger. Men til trods for dette, måtte tiden godt gå hurtigere. Vil bare have den her skole overstået, så jeg kan kalde mig for landmand ! :-D

Jeg vedhæfter lige et billede af mit skema for næste uge ;-)



Jeg hører ind under A / K1. A da det er den klasse jeg går i. Og K1 fordi vi er 2 kvæg hold, og jeg er på hold 1 :-)

Som i kan se på fredag, står der udlandstur. Det gælder dog ikke for alle 2 HF. elever. Desværre ! Turen går til Sydafrika og Italien, men da jeg hverken havde penge til Sydafrika eller Italien, bliver jeg nødt til at blive hjemme i Danmark. Ville ellers gerne have været til Sydafrika ;-D

Har været ude og hive i patter i weekenden, og faen hvor var det slemt at komme op, når man er vant til først, at stå op klokken 0700 :p



Da klokken rundede 0346 startede jeg anlægget på gården, så jeg kunne komme i gang med at malke. 5 timer senere kunne jeg holde weekend, og bruge tiden på lektier istedet -.-'

Hold jer muntre !

Billederne er blevet grov' store. Nogen gode råd til hvordan jeg kan gøre dem mindre ? :-)

25
Shoutbox / Shoutbox: 25/09/2012
« Dato: September 25, 2012, 08:03:51 am »
Godmorgen :-)

26
Tech. Support / Sv: Toshiba Qosmia blæser problem
« Dato: September 22, 2012, 12:09:36 pm »
Du skal med ret stor sansynlighed ind i bios og ændre nogle indstillinger der i forhold den profil CPU og køler arbejder med.

Da default er som du selv beskriver, at den blæser så lidt som muligt for at minimere støjen, og CPU selv har indbyggede features der clocker hastigheden ned alt efter arbejdsbyrde og især temperatur for at undgå overbelastning.

Derudover skal man selvfølgelig også være opmærksom på at det er et fast underlag så luft indtag og udluftning ikke bliver blokeret - og med mellemrum rense køleprofilen for opsamlet nullermænd - men når den er så ny som du beskriver, burde der ikke bære noget problem der.

Der ud over .. ret lækre specs på det "monster" - den kan ikke have været helt billig :)

Sig til hvis du har brug for mere hjælp, så må vi se hvad vi kan finde ud af.

(Bor i Skanderborg hvis det går helt i hårdknude og afstanden er overskuelig)

Tak for svaret :-) Jeg synes jeg har prøvet inde i Bios, men jeg kan ikke lige finde noget, der har med min blæser at gøre -.- Enten er jeg blind, eller også er den der ikke :p

Og ja. Prisen var også derefter, men gad ikke have en Heimdal 2 og slæbe rundt på, så valgte en bærbar der kan næsten det samme ;-)

27
Tech. Support / Toshiba Qosmia blæser problem
« Dato: September 19, 2012, 10:26:00 pm »
Som topic siger:

Jeg mangler hjælp til en Toshiba Qosmio. Jeg kører Windows 7 64 bit.

Problemet består i, at når jeg spiller, fps / rpg, så dropper pcen i ydelse. Altså går i stå i 1 sekund en gang i minuttet. Når dette sker, begynder blæseren at arbejde igen. Så istedet for, at køle konstant, som jeg har bedt den om, så køler den kun når der er behov for det. Og det dur ikke når jeg spiller. Ergo mangler jeg hjælp til at ændre dette.

Jeg har brugt Speedfan, og Coretemp, og søgt nettet tyndt i håb om at finde vejledning, både på dansk og engelsk, men kan intet finde. Da min pc er forholdsvis ny (1 måned) Kan Speedfan ikke finde alle kernerne i min CPU, eller aflæse blæserens omdrejninger. Så jeg kan ikke ændre det.

/Edit: Det er denne Pc, der er tale om: http://us.toshiba.com/computers/laptops/qosmio/X870/X875-Q7290

Håber i forstår det, ellers må i lige skrive, og jeg skal svare.

Med håb om råd og vejledning :-)

Canz

28
Blogs / Sv: Livet på godt og ondt. Af Alexander / Canz
« Dato: September 18, 2012, 10:37:50 pm »
2½ uge er nu gået på landbrugsskolen. Er her for forhåbentligt sidste gang, med hensyn til at fuldføre min uddannelse. Selvom der kun er gået 2½ uge, har jeg det som om jeg har været her i 2 år. Jeg føler mig så langt bagefter de andre der går her. Jeg kan intet huske fra  landbruget. Ligemeget hvor meget jeg prøver, har jeg som om, jeg lige er startet på skole, hvorimod de andre har været hele uddannelsen igennem.

Det hjælper heller ikke meget, at jeg ikke kender nogle personer på skolen. Alle kender hinanden, bortset fra mig der ikke kender nogen ..

Inden skolen begyndte, var jeg overbevist om, at det nok skulle kunne lade sig gøre, at jeg fuldførte det. Men jeg er virkelig begyndt at tvivle. Allerede efter 2½ uge, er jeg ved at give op. Jeg føler ikke jeg er tilstrækkelig. Jeg føler mig dum, uduelig, indelukket og træt af det hele.

Jeg plejer at gå til udfordringer med godt humør og holdningen, at det skal bare løses inden det bliver et problem. Og det kan jeg fint når det kommer til arbejde, men ligeså snart det bliver bogligt med tal osv, står jeg simpelthen af. Ligemeget hvor meget jeg prøver, kan jeg bare ikke lære det med tal. Jeg har haft sær undervisning både i folkeskolen og på landbrugsskolen, men lige lidt har det hjulpet ..

Trængen til stoffer er værre end nogensinde og nu bliver den også fulgt op af lysten til at drikke alkohol. Jeg føler mig som et vrag. Et kynisk menneske, som er ligeglad med andre, mig selv og verden. Hvad skal jeg gøre for, at vende dette ? Den letteste løsning er jo stoffer og alkohol. Men det holder ikke i længden jo. Det er bare et øjeblik jeg er væk fra alle problemerne, indtil virkningen fortager sig.

Jeg vil bruge penge. Rigtig mange penge, men de penge har jeg jo ikke. Jeg kan selvfølgelig skaffe dem, men det går heller ikke i længden, da det bare vil give mig problemer i sidste ende .. Jeg sidder med så mange forskellige følelser, at jeg ikke kan beskrive dem alle ..

Jeg skriver igen senere, når der er kommet styr på det hele .. Hvornår det så end bliver.

29
Off Topic / Sv: D3X Julefrokost 2012
« Dato: September 17, 2012, 09:27:48 am »
Sørens. Havde jeg været lidt mere kvik, havde jeg også stemt.

Men ser lige om jeg ikke kan overtale min mester, til at give mig fri, så jeg kan komme med. Nu er jeg blevet forhindret alle de andre år. Bliver snart nødt til, at deltage i vores julefrokost ! :-D

30
Teams, Clans & Communities / Sv: Søger hjælp til hell act 1
« Dato: Juli 15, 2012, 02:18:45 am »
Jeg kan godt gøre et forsøg :-)

Epicfame#2108

Sider: 1 [2] 3 4 5 6 7 ... 26