1
Afsluttede / Sv: BETAKONKURRENCE #2 - Nothing else matters!
« Dato: Februar 23, 2012, 11:15:52 am »
Det er et simpelt mål - med en kompliceret problemstilling. Jeg har struktureret min plan i flere punkter - der er væsentlige ting der skal overvejes.
Skole:
Jeg er studerende - det i sig selv giver en masse tid. Der er dog stadig undervisning jeg bør møde til - heldigvis går jeg i klasse med en kammerat der er vant til at streame, har Xsplit på sin bærbare og ikke skal spille D3 - internettet er hurtigt på skolen, så han streamer undervisningen til mig. Jeg kommer sandsynligvis til at skulle slukke for Glitch Mob i den tidsperiode. Det er hårdt, men nødvendigt. Vi har en bog på 731 sider vi arbejder med i dette modul. Ifølge læseplanen skulle vi være godt 300 sider inde. Jeg er færdig med bogen.
Rent projektmæssigt skal vi lave en synopsis om et emne indenfor modulet - det er selvfølgelig beklageligt at skulle bruge tastetryk på andre ting end at smadre dæmoner, men det ser ud til at jeg ender med mindst at skulle skrive en smule omkring launch. Det er forfærdeligt at tænke på, men det ser ud til at jeg må håbe på maintenance eller server instabilitet (korser mig lige her, det sker selvfølgelig ikke.)
Venner:
Jeg har heldigvis rationelle og fornuftigt fungerende voksne mennesker som venner, så de folk jeg snakker allermest med skal alle spille D3 fra launch. Derfor har de taget fri fra arbejde og skole så ingen falder bagud. Nogen vil påstå at jeg har venner udenfor min mumble-server. Lies and slander. De skal vide at de falder i status for mig idet de ikke skal tæve dæmoner.
Jeg bor på et kollegie, hvilket kan give problemer da folk mener der er et uudtalt krav om socialt liv, og nogen mener de skal tale med mig når jeg går i køkkenet efter forsyninger. Jeg har tænkt på flere måder at løse dette problem på og den bedste løsning står klart for mig: Jeg tager ikke noget bad eller går udenfor i 4-5 dage op til launch. Min naturlige odeur og fremtoning efter denne del af planen burde klare de fleste unødvendige sociale konfrontationer. Hvis det slår fejl, spiller jeg sindssyge-kortet.
Teknik:
Dette underpunkt er helt klart hvad jeg har lagt flest tanker i. Vi kender alle computere og deres ligheder mellem det kvindelige væsen. Dette skal jeg selvfølgelig være forberedt på og derfor har jeg sat min gamle stationære op ved siden af min primære computer i tilfælde af problemer som ikke kan løses her og nu. Efter spillet er installeret på min primære, installerer jeg det på den sekundære, så jeg ikke spilder tid på sådanne ligegyldigheder.
I ugen op til release sørger jeg for at få blæst skidt og møg ud af begge computere, og efter release kommer jeg til at have åbent ud til haven for at få tilpas kold luft ind. Det kommer samtidig til at give min hjerne ilt, så jeg kan reagere hurtigt og rationelt i tilfælde af systemsvigt.
Jeg har min primære mus, en Steelseries Xai til foretagendet, men just-in-case har jeg en Intellimouse 3.0, en Logitech MX300, en Razer Diamondback, en Razer Deathadder og en Intellimouse 1.1a liggende klar. Både til nedbrud, men også hvis det viser sig at andre mus egner sig bedre til at blive klikket med omkring 5532523 gange i sekundet.
Jeg har et ekstra tastatur liggende klar og for at undgå en nørdetradition der er ældre end siden selv har jeg sat et ekstra bord op der er beregnet KUN til drikkevarer - dette bord kommer ALDRIG i kontakt med computerbordet - dette med udgangspunkt i Murphy's Lov.
Forbindelsesmæssigt har kollegiet vist sig at have forholdsvist stabilt internet og har ikke vist tegn på at kunne give problemer. Men alligevel. Jeg har sat min telefon op til at kunne fungere som Wifi-station i tilfælde af at det utænkelige skulle ske og internettet går ned. I tiden hvor jeg er koblet på min telefon, vil jeg bruge min sekundære computer til at kontrollere for internetadgang.
Fysisk velbefindende:
Da vi alle skal gennemgå en prøvelse der bliver ulig noget andet vi nogensinde har prøvet før, er jeg af den opfattelse at kroppen skal være klar. Derfor træner jeg i øjeblikket 3 gange om ugen plus løbetræning for at være i både fysisk og mentalt overskud til release. Det bliver selvfølgelig droppet som et Leap Attack på release.
Hvad angår energireserver er der flere løsninger, og jeg kan se andre folk har tænkt tanker indenfor dette. Jeg kom frem til følgende muligheder:
1. Kaffe
2. Sort te
3. Energidrikke
4. Fysisk bevægelse
Der er argumenter for alle typer af forfriskelse, men jeg har endt med at beslutte mig for at gå med den sorte te. Kaffe er effektivt, men er mere problematisk at forberede end nogen af de andre metoder. Det er vigtig tid som kunne have været brugt på at smadre dæmoner. Samtidig vil min krop på et tidspunkt blive mættet af koffein på grund af den hurtige optagelse der kommer fra kaffe. Derfor vil jeg unægteligt komme ud i et problem på et tidspunkt. Alt i alt er der for mange minusser ved kaffen. Energidrikkene er et populært indslag, men problemet er den mængde sukker og/eller sødestoffer der unægteligt er i den slags drikkevarer. Sukker er hurtigt at optage og giver masser af energi, men har kort levetid. For at undgå risikoen for at sukkercrashe, undgår jeg energidrikkene. Fysisk udfoldelse er fint, og en god idé - men det er tid væk fra tastaturet som jeg ikke rationelt kan forsvare. Altså falder valget på te - jeg har i den anledning placeret en elkedel ved siden af mit taktisk indrettede computerbord, og for at undgå at jeg skal gå for lang tid for at hente vand, vil jeg sørge for 10 2-liters flasker i umiddelbar nærhed. Disse kan fordelsvis bruges efter tømning til at pisse i.
Jeg har tænkt mig at leve af havregryn og færdignudler, da begge disse retter tager kort tid at tilberede, er billige og passer til mit budget og for havregrynene gælder det gode faktum at kulhydraterne er langsomtoptagende, det vil sige jeg har energi i længere tid af gangen, og derfor ikke behøver at tænke på mad for ofte. Det vil forstyrre mig i at smadre dæmoner.
Familie:
Vi kender det allesammen. Folk tror at fordi man er i familie har de ret til at tale med dig i tide og utide. Dette er selvfølgelig fuldstændig fejlagtigt antaget. Derfor sørger jeg for at lade min familie vide at jeg i perioden efter release har et MVP (MEGET VIGTIGT PROJEKT) jeg arbejder på og at jeg helst ikke vil forstyrres, overhovedet. Alene af den grund vil min telefon også blive slukket fordi hvem forventer egentlig at de vil kunne forstå vigtigheden i mit projekt?
I konklusion:
Der er flere ting jeg ikke har tænkt over endnu. Jeg kan ikke tænke på alt. Men jeg er fandme tæt på.
Hvis nogen var i tvivl på nuværende tidspunkt, så vil jeg blot nævne at jeg læser en professionsbachelor i katastrofe- og risikostyring. Det er muligt det fremgår en smule af min plan.