Et ting er sikkert; jeg kommer ikke til at lukke et øje i nat  Bliver sgu spændende at se hvad det ender med. Men om ikke andet, så har jeg da fundet et forum, hvor jeg kan bruge lidt tid, når jeg nu alligevel sidder og glor foran skærmen.

Mangler der ikke et SSD? Og hvorfor 16gb ram?

Han har en SSD:
120GB SSD, OCZ Agility 3, 525/475 r/w MB,SATA3/600 (SSD-OCZ)

Havde næsten også selv overset den

Well, han kunne helt sikkert klare sig med 8GB ram, men det er jo ikke fordi 8GB ekstra skader eller koster det helt vilde.

  Er slet ikke misundelig... hvad måtte du slippe for sådan et bæst?

- Tager I fri fra arbejde for at game?
Jeg er pt. arbejdsløs, så det er jo dejligt let. At eller andet sted håber jeg dog at have fundet arbejde til den tid, som jeg så kan tage fri fra 

- Hvilken class vil I starte med?
Wizard female, det er nærmest en tradition. Spiller altid wizard/mage/sorceress som min første char i alle spil, og spiller ALTID female chars (bewbs!)

- Hvad vil jeres primære indtagelse af føde være?
Det lokale Pizzaria bringer ud, så der er ingen ko på isen.

Fint kabinet


I forhold til kabler synes jeg selv jeg tog højde for det i sin tid da jeg skiftede min PSU ud.
Jeg investerede simpelthen i en hvor man kun satte de kabler i PSU som man skulle bruge.
Det fungede for mig:c)

Det hedder en modular strømforsyning eller PSU, og det gør virkelig ens liv lettere. Men det koster lidt flere knaster, så det er jo lige noget man må overveje. Et lille billede, så andre kan se hvad det går ud på:

Har jeg af en eller anden særlig herlig grund, gjort mig fortjent til en beta key? Nej, egentlig ikke. Men vil jeg gerne have fat i sådan en beta key? Jah, gu’ fanden vil jeg da så! Jeg har spenderet usandsinligsygt^TM mange timer på at lalle rundt i Diablo II-universet. Altid i en evig søgen efter hæder, ære og ikke mindst sjældne sammensætninger af forskellige farver pixels aka gear! Jeg husker bl.a. tydeligt glæden, da jeg efter flere ugers intens indsats fik byttet mig til min første Shako overhovedet. Jeg kunne sgu smadre alt og alle, når jeg havde min lille grønne kondom-lignende tingenot på knolden.

Æren ved at bære denne beklædnings genstand tilfaldt min Necromancer, som dengang var min foretrukne karakter. Hans navn var selvfølgelig noget nær det sejeste i verden, og var så vidt jeg husker noget lignende: ”xXDxTotalKILLARDKDKxXDx”, mere awesome kunne det simpelthen ikke blive for en knægt der lige var begyndt i 7. klasse. Men det var vel egentlig kun ret også rimeligt at det blev min Necro, idet at det var ham som møjsommeligt har samlet hver eneste lusede ædelsten op, for til sidst at kunne konvertere åndsvagt mange ”pgems” til den før omtalte Shako.

Alt dette foregik selvfølgelig med korpus fast plantet foran den gamle billedrørsskærm, og med gardinerne godt trukket for, så man ikke blev forstyrret af det skide solskin hele tiden og så igen. Det var dengang hvor man stadig kørte Win98, og hvor en ordentlig skærm vejede som ind i helvede samt fyldte det halve af ens skrivebord. Alt åndede fred og fordragelighed, kun afbrudt nu og da, af en lettere hysterisk mor, som under skrig og skrål måtte vriste musen ud af hånden på ungen (dvs. undertegnede). Selvfølgelig alt imens resten af husstanden prøvede på at få lidt søvn, klokken halv lort om natten. Det var dælme tider!

Men så indtræf den virkelige katastrofe. Det skete nemlig, at jeg i mit overmod og iver efter at vise mit værd, besluttede jeg mig for at avancere videre til næste sværhedsgrad, nemlig HELL! Og jah, det var i den grad et rent helvede. Forestil jer en Necromancer i starten af level 60’erne, med den grønne kondom spændt stram på hovedet, som det eneste stykke udstyr der er værd at nævne. Ej at forglemme en skill- samt stats-placering, der i den grad bar præg af filosofien: ”jamen hvis jeg fordeler det sådan rundt omkring, så bliver det sikkert meget godt, for så kan jeg det hele”.  Som mange kan gætte sig frem til, så blev min kære Necro i den grad voldpryglet, af selv de mest svansede monstre der kunne opdrives.

I dag, i en alder af 19 år, er jeg efterhånden kommet mig rent mentalt efter dette lettere traumatiserende nederlag, og jeg spiller selvfølgelig stadig Diablo II. Meget har ændret sig igennem årene, og jeg har efterhånden lært hvordan jeg skal gebærde mig i spillet, for at undgå at blive voldpryglet, både på den ene eller anden måde. Der er dog ting, som ikke har ændret sig lige siden den første gang, nemlig fascinationen af spillet, med alle dets finurligheder, stemningen og ikke mindst de usandsindligsygt^TM mange muligheder, specielt hvad angår builds.

Til slut vil jeg blot sige; at jeg håber, at I har nydt min lille fortælling omkring min spæde start i Diablo II, som en lille fedtet unge på vej til at blive teenager, siddende klistret til skærmen og med samtlige gardinerne godt trukket for. Det var sgu gode tider og et eller andet sted, så er det en tid som jeg håber på at genopleve, når jeg engang i fremtiden kan slå kløerne i Diablo III.