Har haft en ret fed dag i dag. Det starter henad slutningen af min vagt i Magasin hvor min kollega er gået hjem og jeg lige skal blive en halv time ekstra, klokken er nær 13.37.
Jeg er på vej tilbage fra boghandelen og ned i kælderen for at lukke af og på vejen bliver jeg mødt af en neger der hedder Ivan, han ligner ham her:
uden alle musklerne.
Han er pisseflink.
Han siger lige hej og siger meget entusiastisk "hey, hvad Maiken siger til dig om lidt skal du bare sige ja til, der er piger i det!" og går så videre med sit bur med varer.
Jeg bliver så passet op af min chef Maiken som spørger om hvornår jeg har fri, jeg siger "lige om lidt" og hun spørger om jeg vil blive nogle ekstra timer (hun ved jeg tager alt det jeg kan få) og jeg siger jatak. Hun ved dog ikke hvad det handler om udover det handler om serien "Store Drømme" i stuen.
Jeg går derned og bliver sat til at fylde varer på nogle hylder fordi stjernerne fra serien kommer forbi. Lige pludselig kommer der så en ny juleassistance 16årig dulle marcherende ind af døren, hun kommer under min kommando!
Selve eventen er at der kommer en scene op hvor folk kunne give sig i kast med singstar og så vinde soundtracks, sæsondvder og singstarspil.
Efter vi er færdig med at sætte det hele op bliver jeg sat ind i at bruge en kasse og efter en masse bøvl med mit kort så får vi endelig styr på det. Jeg skal så stå ved kassen og sælge varerne fra serien. Imens skal Anna David, Maria Lucia, Simon Matthew og den fjerde jeg ikke kender sidde lige ved siden af mig og signere det jeg sælger.
Jeg bliver ikke påvirket af at de er kendte og jeg gør bare mit arbejde mens jeg morer mig over at det mest er mongoler og andre udviklingshæmmede der vil have autografer.
Midt i det hele kommer en meget fuld mand og stiller sig hen til mig og spørger hikkende om det bare er ham der er en meget umoderne politimand der ikke kender det. Jeg forstår ham og fortæller det er for 13årige piger kun. Han beder mig så om at få en autograf for ham til hans 8årige datter men jeg pjatter videre og siger det kan han da selv. Jeg får ham så endelig overtalt og da han vender sig ser jeg han har en tjenestepistol i bæltet. Jeg synes bare det er sjovt han er så fuld for jeg ved godt han ikke er ude på ballade, men en yndig repræsentant fra nordisk film går helt i panik og vil tilkalde vagten. Heldigvis for manden han vil have inden det blev blæst ud af proporationer.
Efter signeringen er slut skal de kendte afsted og jeg skal følge dem op til et VIP rum med en eller anden kasse sammen med den yndige repræsentant fra Nordisk Film. Det var sku en underlig følelse at alene kun med de 5 i en elevator mens de bare småpjatter internt (de driller hinanden med de er kendt fra underlige ting, Anna Davids soloplade og Maria Lucias Lærkevej).
Da vi ankommer til rummet begynder repræsentanten at pakke æskerne ud, det er åbenbart gaver til de kendte og der ryger et par PS3'ere og andet ud på bordet og jeg gør store øjne som den gadgetlover jeg nu er.
Nå det var så det og jeg henter min slave og hiver hende med op til direktionsgangen hvor hun bliver afsat til sin egen chef.
Da jeg så skal hjem sidder jeg i toget og læser en historisk roman om Danmark i kejser Tiberius tid. Der sidder en bimbo overfor mig og taler løs i sit headset. Jeg synes det er fjollet at udlevere sig selv sådan, men det er hendes liv. Der er så en gammel gås i toppen af halvtredserne der stinker af smøger som bliver ved med at brokke sig over situationen "lidt" for højt så ingen undgår at høre det. Senere siger hun så, "ihh kan simpelthen ikke holde det ud" og stiller sig ud i mellemgangen og brokker sig videre til en stakkels fremmed, STADIG lidt for højt.
Da vi så ankommer til Roskilde (jeg skal et stop videre) stiger både bimboen ud og hende gåsen med tilhørende mand under tøflen og lige inden de kommer ud på perronen så tager gåsen fat i bimboen og siger stille "må jeg sige noget?" og råber derefter: "FÅ ET LIV, FÅ ET LIV!". Jeg når kun at råbe "Så slap dog af" og lige efter kommer der endnu en klam kælling og siger rigtig jydsk "men det er jo rigtig nok" og smiler alt for kækt.
Jeg får så det sygeste
treppenwitz fordi jeg ikke fysisk i stand til svare igen og fortælle hvem der var de klamme i denne situation. Jeg tænker tanker som fair nok at hun er utilfreds, men sæt dig i en stillekupé og jeg foretrak at høre på bimboen end hendes klamme røgstinkende væsen.
Endnote - undskyld manglen på sammenhæng, retstavning og især grammatik, jeg har haft en meget lang dag (11 timers arbejde) og skal op igen kl. 7.30 imorgen. Men jeg har faktisk aldrig været mere tilfreds med mit liv.
Vis indlæg
