Først tak for en fed side,  har haft brugt den på daglig basis gennem alle d2+lod årene.

Min måde og takle det hele på er lidt atypisk, det hele startet med jeg mødte min kæreste dengang wotlk lige var kommet ud, og alt var fryd og gammen, dog havde hun ingen ide om at jeg var. En kæmpe skabsgamer, og tror ikke hun på nogen måde havde regnet med det, da de fleste nok vil sige jeg ikke passer ind i normen. (Hva det så end er ), Jeg har tattoveringer på både hænder og hals, og er rimelig stor af bygning. Hvilket vil sige folk kigger en ekstra gang når jeg befinder mig i diverse gamestops . Men nok om det igennem hele wotlk, raidede jeg i en rimelig hardcore guild. Og vi progressed rimelig hurtigt. Men blev mere og mere afhængig kunne  jeg godt selv mærke det, men gav aldrig efter, og slet ikke da den berømte patch 3.1.0 (Ulduar) ramte. Det første halve år har jeg altid brugt undskyldninger fra og kunne være sammen med hende, på diverse raiding nights. selvom tanken strejfede mig mange gange, at jeg hellere burde slukke spillet. Men så skete det at vi skulle til noget familie tam tam, med overnatning på slot lignede sted, og jeg har rimelig mange fætre som alle er ivrige gamere, de er dog yngere end mig. Og der kom der jo diverse hints i stedet for at sidde med gamle og diskutere politik og diverse andre ting, sad jeg og talte om talents mounts gear, men grunden til jeg helt glemte hun var med er at jeg er den eneste i min vennekreds som overhovedet spiller så meget computer, de spiller self ps3, fifa ufc mm. Nå men senere  den aften talte vi om tingene og fortalte hende, alt og det acceptere hun så heldigvis har dog prøvet og få hende over, men det eneste hun spiller er sgu "bubble witch saga" og diverse andre facebook spil.

Det bringer mig frem til, at jeg tager 2 ugers fri fra arbejde, hvor den ene uge primært går til gaming, og den anden uge tager vi ud og rejser på en afbuds rejse det var lidt ala dealing vi fandt frem til. Men så er det osse med fuld accept fra hendes side og det er det vigtige for mig.