D3X Øvrige > Afsluttede
BETAKONKURRENCE #2 - Nothing else matters!
Bohr:
Forberedelsen:
I ugerne op til udgivelsen vil jeg bruge meget tid på at pleje kone og børn og snige et d2 spil ind her og der som opvarmning. Til dagligt er jeg gymnasielærer og jeg sørger derfor for at få rettet bunker af opgaver og forberede alt undervisningsmateriale til diablougen.
Det sorte alter er klargjort bestående af sort computer og skærm med to gotiske lysestager med stearinlys på hver side, diablo headset og mus. Ved siden af alteret findes forsyninger med de sædvanlige koffeinholdige varer.
Udgivelsesdagen
Jeg beder om fri på udgivelsesdagen. Får jeg ikke det må rektor informeres om at de fleste drenge alligevel spiller diablo denne uge. Jeg skal have fri ellers er jeg syg!
Jeg henter spillet om natten og spiller til fingrene bløder.
Som lærer kan man ikke altid få fri så, hvis jeg ikke kan få det hele ugen, må eleverne arbejde selv så meget som muligt! Dvs. det er jo alligevel kun pigerne der møder op i denne uge, da drengene er ligeså fanatiske som jeg. (jeg bliver åbenbart aldrig ældre).
NB: I den første uge kan jeg ikke kontaktes gennem den fysiske verden. Den eksisterer ikke. Jeg er lige blevet genfødt i et andet univers som wizard og eksisterer kun i dette dunkle univers. Jeg kan kun kontaktes såfremt personen er en wizard, barbarian, monk etc.
yelly:
kunne være man skulle få fat på 3 venner, og så bare sidde lan en hel uge og spille 24/7, hver person har en forskellig class.
så ville vi alle gå ned og købe det efter skole, og så bare holde fri resten af ugen!!
Finde et sted hvor man kan sidde lan, og så bare til sine forældre at man skal på "studietur". og så derefter tage hen til lan, og bare sidde og køre energi drikke ned i hovedet, spise pizza, burger, chips. sove 3 timer, og så igang igen.
Vibergs:
Awesome gymnasielærer! Sådan måtte lærerne sgu godt have været da jeg tog min studentereksamen! :D
fant:
Min plan har været længe undervejs og er naturligvis så snedig planlagt at den allerede er trådt i kraft for at forsikre at alt er faldet på plads i tide.
Første trin er at sørge for at skabe så stor afstand mellem dig selv og din familie, kæreste og ikke gamer venner som muligt. Efter længere overvejelser nåede jeg frem til at dette bedst blev opnået ved at finde et job der indebære en udstationering i mellemøsten. Her skal du dog lige være vågen- mens et land som Syren i høj grad vil sikre dig at din familie mv. vil holde sig meget langt væk, så vil du samtidig risikere en meget ustabil forsyning af cola og internet – begge yderst kritiske for Diablo 3 oplevelsen.
Næste trin er at undgå arbejde og kolleger i en uge. Dette kan vise sig at være mere kompliceret end som så- i jobs af den art jeg har begivet mig ud i, der er der en uheldig underforstået regel om at man er til rådighed når der er problemer der skal løses. Jeg har overvejet noget så basalt som ferie, men jeg tvivler på det garantere isolation i en høj nok grad. Jeg vil lige se de første par måneder an nu her – ellers må jeg bare ud i at fake en rigtig grim og yderst smitsom sygdom. Heldigvis så har mellemøsten her en bred vifte af eksotiske valgmuligheder...
monkos:
Det er ganske enkelt... hvis man, som jeg, ved helt præcis hvad soon... (tm) rent faktisk betyder ;)
Planen er som følger:
1) Få barn nr. 1 i november 2009 (mens man venter på DIII, kan man jo lige så godt hygge sig lidt)
2) Oktober 2011 - konen lufter muligheden for barn nr. 2, da det nu passer perfekt med barn nr. 1's alder
3) Undfangelsen finder sted primo dec. 2011 (inden julefrokost, mens man venter på DIII, kan man jo lige så godt hygge sig lidt mere)
4) Blizzard-Activision udskyder DIII til Q2 2012 (som forventet, jf. soon(tm))
5) 21. august 2012 ankommer barn nr. 2, hvilket automatisk giver 2 ugers fædreorlov fra jobbet
6) 22. august 2012 udkommer DIII
7) Mens konen og resten af familien er fuldt ud fokuserede på barn nr. 2, har jeg frit spil med DIII :) (barn nr.1 er naturligvis afsat til bedsteforældre)
Navigering
[0] Emneindeks
[#] Næste side
[*] Forrige side
Skift til fuld version