D3X Øvrige > Blogs

Angstens time

(1/2) > >>

Angstskrig:
Hejsa


Så er det fandme på tide med en Blog om mit liv og mangel på samme.

Nogle kender mig, andre gør ikke, men fortvivl ikke - jeg skal nok blive berømt. Nok ikke gennem Paradise Hotel eller Singleliv (selvom jeg fører et for tiden), men gennem mine ukuelige planer for min fremtid. Intet kan ryste mig eller slå mig ud af kurs. Jeg er stålsat på ... hov er det en kat derude? Brb.



Jeg har Diabetes Type2. Den kom snigende sammen med 10 kilo hen over en vinter. Samtidig har jeg ingen rygrad og en forfærdelig holdning til at støvsuge. Jeg kan simpelthen ikke se meningen med det. Der går ikke mere end 4-5 måneder så er støvet igen tykt som et smukt gråt persisk tæppe. Man burde forbyde støv!

Anyway - jeg har langt om længe indset, at jeg er tvunget til at gøre noget ved det hele. Startende med min Diabetes, som rent faktisk kan tage livet af mig. Eller bare gøre det surt. Eller i det mindste lidt ubehageligt. Jeg har derfor lagt en slagplan for min kommende fremtid:

1. Omlæg min kost - dvs spis mindre og spis sundere.

2. Løb - jeg har gjort det før, så hvor svært kan det være. Måske nogen vil med på HMT i august næste år?

3. Finde den eneste ene - eller måske nummer tre i rækken. Jeg har en meget begrænset tjekliste hun skal igennem og bestå, men hun må da være derude et sted. Kan være jeg skal tjekke de der Ukrainske websites? De ser jo alle herre godt ud og internettet lyver aldrig!

Det jeg skal bruge er simpelt: En ugentlig måling - kilo, cm, afstand, sengefyld. To skal falde, to skal stige. Man kunne måske sige, at den ene ikke absolut skal stige med mere end 1, men KUN EN SITH BRUGER ABSOLUTTER!

Anyway - jeg vil opdatere her løbende og håber I vil komme med jublende tilråb, roser og håndkys. Kritik modtages også, men husk jeg er meget sårbar og kan ikke tåle modgang. Overhovedet.

Angstskrig:
Mandag. Føler mig som Garfield. Kage direkte i sylten.

Var ved læge og fik fjernet de sidste 3 sting fra min operatin. Om et par dage er jeg sikkert kamplar igen. Kvaksalveren derinde tog satme godt ved.

Videre til Deedee's efter morgenmad - ellers bliver jeg gnaven. Det blev til en BLT. De har åbenbart fået et for stort parti bacon hjem, for jeg fik omkring 1 kilo i min sandwich. Jeg klager ikke.

Arbejde. Næsten alle er retur fra ferie. Lidt mindre pres på telefonerne. Jeg skifter job om 14 dage, så motivatinen er lidt lav. De andre kan nok godt klare den, selv om jeg er på 75% blus.

Og så til det vigtige. Det er Uge 1 Dag 1 i min 10 ugers plan, som du kan læse mere om her:
http://marathonguiden.dk/portfolio/fra-0-til-5-km-pa-10-uger/

Christian fra job skal med. DHL på torsdag bliver nok lidt af en udfordring. Alt under 1 time er acceptabelt. :)

Kigger lige ud af vinduet her kl 12:27 og håber fandme regnen stopper snart...

Angstskrig:
Igår blev lidt en afvigelse fra planen. Jeg skulle jo være startet op på min 10 ugers 0-5 km træning (http://marathonguiden.dk/portfolio/fra-0-til-5-km-pa-10-uger/), men i stedet valgte Christian og jeg at løbe 5 km for at teste os inden DHL på torsdag. Da vi begge er i utrolig dårlig form, måtte vi erkende at alt under 45 min ville være ren WIN. Temperaturen var god, der var ingen regn på vejen og bakkerne var overkommelige (Udkanten af Slet retning mod Holme). Det blev til 39 minutter om 5,23 km. Virkelig ikke så tosset, når man tæller med at vi ikke har løbet en eneste tur sammen i år.

Trøjerne til DHL ankom i dag. Jeg har fået en large udleveret. Den er ca på størrelse med min nieces sommerjakke. Min niece er 2 år. Jeg fik den byttet af en kollega. Han mente i stedet jeg skulle have en 3XL. Oh well, hellere for stor end for lille. DHL kan bare komme an.

Angstskrig:
DHL overstået. Det blev til 36:54 og dermed under de 40 jeg satsede på. :) Der var cirka en billion mennesker inde i parken og stemningen var kanon. Der blev grillet og drukket fadbamser bagefter. I LIKE!

Næste år er ambitionerne naturligvis at skære den under 30 minutter. :P

Benene? Jo de har det efter omstændighederne rimeligt godt. Jeg holder dog en kort pause og regner med en meget lille tur lørdag, for så at starte op igen mandag.

Angstskrig:
Mandag gik som forventet. Træningen er hermed skudt igang og jeg regner med at om senest 16 uger er 5 km en barneleg. Så tager jeg vinteren over til at holde de 5 km ved lige og i foråret skal turen udvides til 10 km. Bliver spændende at se om Jan "Deadfish" følger med hele vejen. :)

Store planer I know, men uden et mål er det hele ligemeget.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version