Diablo 2 / LoD > Diablo 2 / LoD Generelt

Top 5 - dine bedste/værste Diablo 2-minder

(1/2) > >>

Camelo:
Vi kan vel lige så godt indstille os på det; Diablo 2 'lever' på lånt tid og inden længe vil Diablo 3 stjæle det meste af opmærksomheden. Diablo 2 vil ikke forsvinde, men mange vil se bort fra spillet til fordel for den nyeste titel, når den rammer os i det nye år.

Så det er vel kun på sin plads at reflektere lidt over, hvad Diablo 2 har været for os. Derfor; I present to you, min top 5 over bedste Diablo 2-minder. Værste minder kommer i et senere indlæg.

Top 5 bedste minder
- Ladder reset.
Her blev Diablo 2 gang på gang genoplivet for mig, og medlemmerne her fra siden teamede op som aldrig før. Altid et højdepunkt på året.

- Patch 1.10
Patch 1.10 var den største content patch til Diablo 2. Men hvor lod den dog vente på sig. Hvis jeg ikke husker galt, var den under udvikling i halvandet til to år. Man hørte om udviklingen ret tidligt, og som hungrende spiller, tjekkede man hver dag The Arreat Summit for nyt om patchen. Inden udgivelsen kom der en åben beta, hvor folk kunne få stillet lysten midlertidigt. Det var en patch, som for mange pustede nyt liv i spillet, mens mange andre til dags dato savner tiden før 1.10. For mig var det et højdepunkt.

- Min første SoJ
Tilbage i 1.09 var jeg stadig forholdsvis ny i Diablo 2 - i hvert fald på Battle.Net. SoJ var den altdominerende økonomi, da D2JSP endnu ikke var kommet i gang. Alt blev opgjort i SoJs og jeg husker tydeligt, hvor jeg fandt min første SoJ - hos Cow King. Min ven og jeg sad og spillede og jeg havde alligevel dræbt kongen før, så kunne lige så godt gøre det igen, mens jeg havde min ven til at åbne portalen hver gang. Siden da er det blevet til en 20 SoJs vil jeg tro. Dertil har jeg vel handlet mig til en del yderligere.

- Lord of Destruction
Udgivelsen af Lord of Destruction var begyndelsen til et mere komplekst Diablo 2 med runes og enormt mange crafting-muligheder mm. Jeg var ikke med fra starten i Diablo 2, så det var en stor oplevelse nu at være lige så noob som alle andre i denne udvidelsespakke. Jeg kan huske, at jeg den sommer sad lidt for meget foran min 15" CRT-monitor fra Amitech og banede mig vej til Baal.

- Rollespilcentralen/D2X/Diablo3x
Min Diablo 2-tilværelse bragte mig også ud i et forum-færd, hvor jeg måtte finde et sted, som husede danske spillere - mest fordi jeg ville forsøge mig lidt med at trade og skabe overblik over økonomien. Rollespilcentralen havde dengang et enkelt board til Diablo 2. Forummet blev efterhånden overrendt af Diablo 2-spillere og mange af de gamle medlemmer på forummet var utilfredse. D2X blev oprettet og jeg hang på. Som I ved blev D2X senere hen til Diablo3x og det er vi jo kun glade for.

Hvad husker I?

mads-wm3:
et af de bedste må næsten være da jeg stod og manglede et Zaka, så løb jeg lige ud med min smiter i blood moor på hell for at få et par reju potions, og så dropper der et perf zaka fra en fallen  :P

frisser:
Stod desperat og manglede en Lo rune. Gik ud og lavede 10 runs. Efter dem havde jeg 2 Lo + en ohm som tillægsgevinst.

Gregorius:

--- Citat fra: frisser efter November 06, 2011, 06:51:36 pm ---Stod desperat og manglede en Lo rune. Gik ud og lavede 10 runs. Efter dem havde jeg 2 Lo + en ohm som tillægsgevinst.

--- Afslutning på citat ---
Wtf hvad runnede du? o_O

Nielsen90:
Han runnede HELD! :D

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version