Diablo 3: Reaper of Souls > Diablo 3: Reaper of Souls

Diablo 3 et financielt kig

(1/2) > >>

Pecenetra:
Diablo 3 - et financielt kig

Destiny blev fornylig afsløret til at have det største spil budget nogensinde set. Hele 500 millioner dollars blev det afsløret at Activision var klar til at spytte i. Til sammenligning kostede det Rockstar Games 300 millioner dollars at skabe Grand Theft Auto 5 som stadig er det hidtil dyreste spil nogensinde produceret, indtil Destiny altså formår at overgå.

Man kan derfor undre sig lidt over hvad man får for alle de penge, og hvad man som spiller får for de penge man giver.

Men alt dette har ikke så meget med Diablo 3 at gøre, men det giver lidt at sammenligne med. Og hvis vi skal nævne en af de mest populære spil titler, World of Warcraft, så afslørede Blizzard for år tilbage at de havde kostet dem 63 millioner dollars at udvikle det, og spillet havde tjent sig selv ind flere gange, og at dette også var en af grundene til de konstante udvidelser (hvis pris ikke er inkluderet).

Om skabelsen af projektet
Så hvad med Diablo 3, indtil nu har Blizzard ikke løftet sløret for noget tal. og det skyldes nok tildels at titlen har haft en hård historie. Allerede i år 2000 sammen med i udgivelsen af Diablo 2 skulle planen have været på bordet for titlen (husk at udvikling tager lang tid). Stefen Scandizzo og Michio Okamura har bekræftet at det var på tale allerede dengang. Men tingene gik ikke som planlagt, og i 2003 førte det til at de 4 (Max Schafer, Erich Scheafer, Bill Roper og David Brevik) forfædre til Diablo forlod Blizzard da Vivendi forsøgte at købe sig ind.

Trods spekulationer om det var uenighed omkring nye projekter så har de i flere interviews afvist. Årsagen var simpelten at de ikke følte de havde noget at sige, og så kunne de lige så godt gå deres egen vej. Det førte så til at planen og forventningen om en efterfølger til Diablo serien forsvandt.
Det var faktisk ikke før engang i 2005, at en Blizzard medarbejder kaldet Chris Hartgraves udtalte sig på et World of Warcraft om at Blizzard var igang med en plan om et Diablo 3 der handlede om at helvede prøvede at overtage himlen. og kom som modsvar på at en journalist havde skrevet på en side at han havde hørt at Diablo 3 projektet var startet på ny i 2005.

Det hele kom som reaktion på at Blizzard havde søgt medarbejdere efter lukningen af Blizzard North afdelingen, og i enkelte af opslagene havde anført at det var til samarbejde med holdet der stod bag Diablo 2. Men der skulle gå hele 3 år før Blizzard gjorde det officielt, og den 28. juni 2008 offentliggjorde Blizzard project Diablo 3.

Hvis alt dette holder stik så har det altså taget 7 år at udvikle og få gang i Diablo 3. Kigger man deres årsrapporter igennem bærer de også præg af at der er lange udsigter på udgivelser. Men hvad betyder det så for prisen på udviklingen? Jo i starten under historie skrivning og planlægning er den ikke så høj og ressourcer bruges primært andre steder. Men vi kan lave et nogenlunde skøn på hvad det koster.

Omkostninger for udvikling
Activision-Blizzard har ca. 20 nye titler om året og bruger omkring 600 millioner dollars på udvikling. Antager vi at det er fordelt ligeligt er det små 30 millioner per titel om året, men den dyreste proces ligger i den senere udvikling. Men det er slet ikke utænkeligt at der på et gennemsnits plan er blevet brugt 10 millioner dollars om året til Diablo 3 hvilket sender prisen for udvikling op på omkring 70 millioner dollars. Ret meget i samme størrelse som vi så med World of Warcraft.

Dertil var der den verdensomspændende markedsføring. I rapporten fra 2012 står der at forøgelsen i markedsføringen var grundet promovering af World of Warcraft udvidelsen Mists of Pandaria og Diablo 3. Posten var også vokset fra 516 millioner dollars i 2010 til 578 millioner i 2012. 2011 holdt en stor promovering af Call of Duty Modern Warfare 3 og Cod of Duty Elite og var derfor også 30 millioner dollars højere end 2010.

Det passer fint med omkring 31 millioner til promovering af hver titel, og efter alt at dømme i rapporten var Call of Duty: Black Ops 2 som også kom i 2012 en del af det oprindelige marketings budget.

Så kigger vi på det inden udgivelse har Diablo 3 altså kostet Blizzard omkring 100 millioner dollars at udgive, og koster stadig en pæn sum penge med de mange patches og nye udvidelser, og yderligere konsol udgaver. Faktisk tror jeg slet ikke at Blizzard har et konkret overblik over hvor meget det har kostet, da møder, projekter osv. gerne flyder ind over hinanden. I 2010 opgjorde Wall Street Journal også at at Starcraft 2 havde kostet omkring de 100 millioner dollars inklusiv markedsføring (skal have login for at læse, men artiklen ligger her )

Indtjeningen for spillet
Diablo 3 har altså en pæn sum penge at skulle tjene ind igen, og det startede også meget godt. Det strøg direkte ind på toppen af hurtigst sælgende spil i historien som Forbes også skrev om i artiklen her.
De af jer der var med fra start husker måske også stadig kaosset omkring release, 3,5 millioner kopier var solgt den første dag + 1,2 millioner fra års-abonnementer på World of Warcraft.

Det resulterede i at 4,2 millioner brugere forsøgte at logge ind da serverne åbnede ifølge Blizzard, som også havde lavet et skøn ud fra forsalgs tallene som de havde ganget med en faktor 4 for at forsøge at forudsige hvor mange der ville stå i kø. Og igen havde det vist sig at være et alt for lille tal.

I løbet af den første uge nåede antallet helt op på 6,3 millioner, til sammenligning nåede Reaper of Souls udvidelsen "kun" 2,7 millioner på den første uge. Hvilket stadig er godt men bekræftede den store tvivl om titlens succes.
Sidste salgstal for titlen rapportere om ca. 20 millioner skulle være solgt frem til august i år, af både PC og konsol versioner. Reaper of Souls har solgt ca. 20% af det ifølge Blizzards pressemeddelelse og vidner om at mindst 5 millioner af titlerne solgt er til PC.

Så kigger vi på PC salget er det altså omkring 10 millioner gange at Blizzard har fået de knap 40 dollars som spilene har kostet dermed i omkring 400 millioner dollars til at dække udviklingen samt distribution og andele til forhandlere.
Så det kan roligt forventes at spillet klarer sig fint og vil i de næste år også. Der er en solidt overskud at tage af til vedligehold af servere og spillet i sig selv. Og til Blizzards fordel foretrækker flertallet af spillere at købe digitalt hvilket giver et større overskud til Blizzard.

Årsrapporterne kan findes her: http://investor.activision.com/annuals.cfm

Xenophon_:
Interessant læsning :)

Lars:
Ditto her, god læsning.

FragHunt:
Meget spændende læsning ! :)
Men jeg kan slet ikke se hvad det så er man får for de 200 mio. ekstra som GTA5 ca. må have kostet .. Synes da ikke det spil er Diablo overlegen på nogen specielle punkter ..

Men tak for artiklen ! :D

masi85:
Det er squ imponerende hvor mange penge der går til udvikling af spil  :)

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version