D3X Øvrige > Feedback
vedrørende indlæg i velkomst sektionen
Camelo:
--- Citér ---Spørgsmål: Hvorfor ikke give folk "rang" efter kvalitet, af indlæg, og ikke kvantitet? Det er da et system der er muligt (og nemt) at indføre. Ved godt Camelo har understreget at han ikke vil væk fra postcounts, men jeg kunne nu godt stadig tænke mig et svar.
--- Afslutning på citat ---
Hvorfor ikke gøre det? Det er også meget muligt, at man burde gøre det, men det er for det første ikke en feature, der er understøttet på denne side, og det er også en meget svær balancegang at skulle vote hvert eneste indlæg - godt eller skidt. Jeg synes, det er en udefinerbar grænse, som ofte vil være svær at få øje på, og det er absolut ikke noget, vi vil bruge vores tid på for D3X Crew's vedkommende. Det ville være et kæmpe arbejde konstant at skulle rate alle brugeres indlæg. Desuden har vi tidligere forsøgt med en karma-funktion, hvor alle brugere kunne rate - det er to-tre år siden, så det ved du naturligt nok ikke - og det fungerede bare ikke. Der var tale om misbrug og folk tog ikke funktionen seriøst. Det blev hurtigt en omgang personligt vendetta. Samtidig er vi ikke interesserede i at lave rangliste over seriøse og useriøse posts. Det ville skabe en masse problemer med folk, der ikke føler sig tilgodeset m.m.
--- Citér ---Hvordan det? Med et forum hvor den eneste motivationsfaktor er det, at bidrage med gode indlæg i sig selv, hvordan kan kvaliteten af indholdet så blive forringet?
--- Afslutning på citat ---
Jeg har uddybet det flere gange i mine forrige indlæg i denne tråd, men her kommer den så en gang til. Rang og indlægstal er uden tvivl med til at motivere og skabe lidt liv og sjov på siden - det er i hvert fald vores opfattelse. Ved siden af dette, er det selvfølgelig også motiverende, at man kan skrive et godt indlæg. Men hvis dette var eneste motivationsfaktor for brugerne, ville vi, efter min mening, ende ud med følgende:
1. Manglende synlige udtryk for, hvem der er (meget) aktiv på siden, og altså holder siden i live med sin aktivitet.
2. Færre indlæg - for ja, jeg opfatter det stadig som sjove motivationsfaktorer - også selvom jeg tidligere kaldte det 'for sjov'-faktorer.
3. Et mindre attraktivt og mindre aktivt forum.
Som sagt er vi her ikke for at bedømme hinandens svar, som man f.eks. gør på eksperten.dk. Det er ikke relevant herinde. Der vil altid være nogle indlæg, som hver enkelt vil finde irrelevante, ligesom du finder noget irrelevant i denne tråd, hvor jeg er 100% uenig, og hvor jeg mener, der er tale om flueknepperi. Det er simpelthen noget, man må leve med, hvis man vil have et sundt community, og hvis man ønsker at være del af det. Der skal selvfølgelig være meget formel kommunikation i form af spiloplysninger og konkrete svar på konkrete spørgsmål, men der skal så sandelig også være plads til uformel kommunikation, så folk kan skrive til tider mindre relevante indlæg og forsøge med en joke, som Pecenetra lige har gjort ovenfor. Der er small-talk overalt i krogene på denne side, og lur mig, om det ikke er en af de vigtigste faktorer, der holder dette forum i gang og binder folk sammen. Det er en af de faktorer, der er spændende for den målgruppe, vi går efter. Heriblandt at det ikke blot skal være interessant, men også sjovt at deltage i trådene på denne side, og der skal være plads til, at ens profil ikke blot bliver baseret på en række stringente og infomættede indlæg, men at også ens personlighed og aktivitet er synlig for andre. På den måde kunne du jo også begynde at argumentere for, at vi ikke har brug for avatars, signaturer og lignende, da vi jo bare er her for at få information.
At andre kom med deres uddybende svar på spørgsmålet udvidede samtidig min egen horisont - sådan kan vi alle lægge lag på hinandens viden i såkaldte iterative processer, hvor forståelse aldrig er et afsluttet anliggende, og det ville være en skam at lægge låg på noget sådant.
Hvis ikke jeg var admin, ville jeg være glad for, at folk kunne se, hvor meget jeg har skrevet på denne side i form af indlægstal og rang. Det hænger ikke sammen med, at jeg synes, det er sejt at have højt indlægstal, men det er om end ikke andet med til at definere, hvem jeg er på dette site, og det synes jeg, er vigtigt for alle medlemmers vedkommende.
--- Citér ---Men når det er et fakta-spørgsmål, i dette tilfælde om man får noget ud af at have høj rang, så synes jeg er det meget overflødigt når 4 (eller 3) personer kommer med hvad der i bund og grund er et konkret "nej". (No offense to anyone)
--- Afslutning på citat ---
Findes der spørgsmål, hvor man ikke efterspørger fakta? Jeg mener; selvfølgelig vil brugeren vide, om der er noget konkret at hente (og endda halvt i spøg), og svarene differentierer sig på den måde, at 'nej' bliver suppleret med en række forklaringer. Det er nuanceret diskussion og debat. Et simpelt 'nej', og samtalen ville have været ovre, og vi ville ikke vide, hvad vores agenda med postcounteren egentlig er. Det ville i dén grad dræbe aktivitet og lyst til at deltage, hvis man på den måde skulle lukke ned for 'yderligere uddybning', som der jo klart er tale om i eksemplet.
frisser:
--- Citat fra: Pecenetra efter Marts 20, 2012, 07:13:26 pm ---Ved at jeg skriver noget ligegyldigt her, og 9200 andre steder ;)
--- Afslutning på citat ---
Det vil faktisk sige , at jeg kan betragte en del af mine indlæg som ligegyldigheder. Under hensyntagen til, at en del kun er overfladiske kommentarer man godt kunne havde været foruden.
Det gør mig på en eller anden måde stolt. Det er lykkes mig at frembringe noget selvom det er ligegyldigt.
Lischang:
Men så lad dog folk posthunte i velkomst hallen :) - om de skriver velkommen til 20 mennesker der, eller skriver "ja" "nej" "hej" i de andre 200 debatter :) hvis folk seriøst gør det for at posthunte, så finder den da bare andre steder hvor de kan klemme et svar ind.
Camelo:
--- Citat fra: Lischang efter Marts 21, 2012, 10:31:17 am ---Men så lad dog folk posthunte i velkomst hallen :)
--- Afslutning på citat ---
Det er netop det, vi gerne vil til livs - i hvert fald få folk til at forstå, at det skal gøres med måde. Selvfølgelig skal folk kunne sige velkommen, men det skal ikke være på den måde, at de 20 seneste indlæg er skrevet af samme person. Det burde være logik. Læs her evt.
--- Citér ---om de skriver velkommen til 20 mennesker der, eller skriver "ja" "nej" "hej" i de andre 200 debatter :)
hvis folk seriøst gør det for at posthunte, så finder den da bare andre steder hvor de kan klemme et svar ind.
--- Afslutning på citat ---
Jeg tror bare, vi har lidt større tiltro til folk, end du umiddelbart lyder til at have. Imens vi skrev i denne tråd i løbet af i går havde vi 480 indlæg her på siden, og jeg tænkte ikke mere end højst én gang, at der var tale om decideret spam. Det er for mig et tegn på et velfungerende community. Jeg synes, det er en storm i et glas vand.
--- Citat fra: frisser efter Marts 21, 2012, 07:01:45 am ---
--- Citat fra: Pecenetra efter Marts 20, 2012, 07:13:26 pm ---Ved at jeg skriver noget ligegyldigt her, og 9200 andre steder ;)
--- Afslutning på citat ---
Det vil faktisk sige , at jeg kan betragte en del af mine indlæg som ligegyldigheder. Under hensyntagen til, at en del kun er overfladiske kommentarer man godt kunne havde været foruden.
Det gør mig på en eller anden måde stolt. Det er lykkes mig at frembringe noget selvom det er ligegyldigt.
--- Afslutning på citat ---
Jeg tvivler på, at det er muligt at opstille regler for, hvad der er ligegyldigt eller ej. Det er enormt svært at vurdere, og det ville være enormt svært at være konsekvent hele vejen igennem. Derfor er det også utopisk at tro, at vi kan rate de mange brugere, for at skabe et overblik over, om det er gode/dårlige indlæg, der kommer fra den givne bruger.
Pecenetra:
--- Citat fra: Camelo efter Marts 21, 2012, 01:31:31 pm ---
--- Citat fra: frisser efter Marts 21, 2012, 07:01:45 am ---
--- Citat fra: Pecenetra efter Marts 20, 2012, 07:13:26 pm ---Ved at jeg skriver noget ligegyldigt her, og 9200 andre steder ;)
--- Afslutning på citat ---
Det vil faktisk sige , at jeg kan betragte en del af mine indlæg som ligegyldigheder. Under hensyntagen til, at en del kun er overfladiske kommentarer man godt kunne havde været foruden.
Det gør mig på en eller anden måde stolt. Det er lykkes mig at frembringe noget selvom det er ligegyldigt.
--- Afslutning på citat ---
Jeg tvivler på, at det er muligt at opstille regler for, hvad der er ligegyldigt eller ej. Det er enormt svært at vurdere, og det ville være enormt svært at være konsekvent hele vejen igennem. Derfor er det også utopisk at tro, at vi kan rate de mange brugere, for at skabe et overblik over, om det er gode/dårlige indlæg, der kommer fra den givne bruger.
--- Afslutning på citat ---
Enig med Camelo, men samtidig er du også en humør spreder så man kan ikke rigtig være irriteret eller noget over de indlæg.. Og som det også har været nævnt tidligere, så skal der også være plads til at trække på smilebåndet og til at have lidt hyggesnak, den slags gør det også sjovt og underholdende at læse tråde igennem.. Og det er dælme svært at sætte generelle regler for hvornår den slags er for meget, men det er noget der jo skal vurderes i hvert tilfælde :)
Navigering
[0] Emneindeks
[#] Næste side
[*] Forrige side
Skift til fuld version