D3X Øvrige > Information fra D3X
Månedens medlem februar 2012 + status
Camelo:
Dette bliver en lidt længere tekst end normalt, men der sker meget på siden, og det kan vi ikke lade gå ubemærket hen. Derfor får denne tråd mere karakter af en statusopdatering.
En stadig tiltagende aktivitet, stor tilstrømning af nye medlemmer og en stor håndfuld brugere, der er villige til at bidrage med nyheder, har bevirket, at månedens medlem i februar 2012 har været svær at udpege. Folk har nærmest slåsset om at være først med de gode nyheder, hvilket flere gange har resulteret i, at vi har måttet låse nyhedstråde, fordi der blev oprettet flere end én omhandlende samme emne. Det er ikke negativt - det er ufatteligt positivt! Hellere låse et par tråde end undvære en nyhed. Denne sides nyheder er, om noget, blevet næsten 100% brugerdrevet. Og tak for det! Det er især nye medlemmer som Alowan og Fifikus, der har leveret varen på denne front med mange nyheder. Stor credit til disse to især, og alle andre, der bidrager med nyheder.
Månedens medlem i januar har heller ikke lagt på den lade side, og TheDomino har således bibeholdt den stabile aktivitet og interesse for denne side, og bidraget med ufatteligt mange ideer og tanker. Det har været guld værd på det sidste. Senest var TheDomino et smut forbi CeBit (med en 30% Diablo3x-sponsoreret billet ;) ), hvor han fik vist Diablo3x-fanen frem. Flot!
For et par dage siden var Diablo3x.dk også så heldig at få fin reklame på diablo.incgamers.com, da Spoisens Tristram-sammenligningsvideo blev udødeliggjort. Det er sådan noget, der gør det fedt at drive et site som dette. Stort skulderklap til Spoisen.
Derudover har det generelt været fantastisk at se, hvordan nye medlemmer hurtigt tager Diablo3x og sidens ånd til sig og deltager på lige niveau som andre. Diablo3x.dk er efterhånden blevet berømt for at være en enormt imødekommende side, hvor dårlig stemning er bandlyst. Spændende diskussioner og debatter udvikler sig sjældent til noget ubehageligt, og det skyldes en holdindsats af alle brugere her på siden. Det er en fornøjelse at være vidne til, hvordan medlemmer, der var 'nye' for en måneds tid siden, nu kan hilse velkommen til endnu nyere medlemmer - det er dejligt at se, at folk tager siden 'til sig'.
Og da aktiviteten aldrig er set højere på Diablo3x.dk end over den seneste måneds tid, sætter siden nye rekorder på alle fronter; antal indlæg, emner, medlemmer osv. Og i denne weekend satte vi en stor milepæl; 100.000 indlæg! Det er flot! Tillykke til os alle! Lur os, om vi ikke rammer de næste 100.000 hurtigere, end de første.
Men hvad så? Hvad har det at gøre med månedens medlem i februar 2012? Det er vigtigt at sætte tingene i kontekst denne gang, da den høje aktivitet, har bevirket, at der har været mange kandidater som antydet tidligere, og måden, hvorpå folk bidrager til siden er dybt forskellig fra bidrag til bidrag. En kandidat som endnu ikke er blevet nævnt, er hattemager, som er af 'den gamle skole'. Han og jeg var begge medlemmer på Diablo3x' 'forfader', RSC - 'det blå forum'. Det var en flot gestus, da hattemager tilbød at sponsorere et eksemplar af Diablo 3 Collectors Edition i release date-konkurrencen. Vi har tidligere været inde på, hvor meget I brugere bidrager med, men dette er første gang, vi oplever, at et medlem bidrager med noget så håndfast som kolde kontanter - og så af egen helt frie vilje. For dette konkrete bidrag udpeges hattemager som månedens medlem i februar 2012 i hård konkurrence med mange andre kandidater, der har bidraget på andre måder. Tillykke med det!
hattemager
Getchel:
Tillykke til dig hattemager ;D fedt initiativ.. Tror ikke min SU rækker til at give gaver.. HAHA 8)
Steffenlikesmen:
--- Citat fra: Getchel efter Marts 12, 2012, 07:51:18 am ---Tillykke til dig hattemager ;D fedt initiativ.. Tror ikke min SU rækker til at give gaver.. HAHA 8)
--- Afslutning på citat ---
Haha, heller ikke min :p Men stort tillykke :D
Aggie:
tillykke med det.. det er sgu fortjent (=
Aura:
Tillykke med det hattie ;D
Navigering
[0] Emneindeks
[#] Næste side
Skift til fuld version