D3X Øvrige > Information fra D3X
Statusrapport februar 2009
Camelo:
Hermed en ret forsinket statusrapport for februar i år. Forsinkelsen skyldes henholdsvis, at der ikke er så meget nyt at berette om siden sidste rapport og dels, at jeg har lidt mere travlt, end jeg plejer at have. Så bær over med mig :)
Sidste gang bed jeg mærke i, at vi var tæt på at runde de 10.000 indlæg; vi klarede det dog ikke i februar, som jeg havde sat som "mål". Det skete et par dage efter og vi er allerede på vej mod de 11.000. Det er ganske rart, idet det vidner om en god aktivitet på dette forum, hvilket jeg er glad for at se.
Derudover kommer der løbende en masse nye/gamle members til forummet. Således tæller forummets medlemsantal lige nu 124 medlemmer. Dette tal er jeg personligt tilfreds med; specielt taget i betragtning, at diablo3x stadig er i en slags udviklingsfase.
Nu hvor jeg har nævnt "udviklingsfase", vil jeg køre videre i samme rille. For nogen tid siden, spurgte jeg, hvem der var friske på at hjælpe med indhold til siden. Der er dog, desværre, ikke sket det helt vilde siden da. Det hænger sammen med, at jeg ikke har haft særlig meget overskud til at gå i gang med det hele. De sidste par dage har SKT og MP dog været lidt i gang. Derfor er der et par sektioner på forsiden, der nu har indhold.
Men vi skal have endnu mere. Personligt vil jeg, så snart jeg har tid, kigge på eksempelvis monster-sektionen. Men hjælp er altid rart. Selvom I har haft muligheden for at skrive i en anden tråd om det, må I gerne sige til i denne, hvis I har lyst til at komme i sving med noget.
Og så til noget - lidt - andet. Som de fleste ved, overtog diablo3x.dk, hvor d2x.dk slap. Derfor har der på det sidste været en form for uoverensstemmelse i og med, at info om henholdsvis D2 og D3 har skullet findes på to forskellige sider. Vi satser på, at dette snart er et overstået kapitel. Netop i dag har jeg, fra Para, modtaget en DVD med alt D2X' data, hvorfor vi i nær fremtid vil gå i gang med at implementere D2X' indhold på denne side. Dertil vil vi højst sandsynligt redirecte besøgende på D2X til denne side.
Hermed forventer vi ikke blot et bedre overblik over de to titler (D2+D3), men også et større antal besøgende og en mere overskuelig dansk Diablo-portal.
Fuck; low battery på min bærbare. I hører nærmere :)
/edit
Nu, hvor jeg har lidt batteri igen, vil jeg bare afslutte med at understrege, at diablo3x til stadighed er under udvikling. Hvor hurtigt udviklingen sker, afhænger lidt af diverse faktorer. Indtil da skader det ikke at henvise D2-spillere D3-interesserede til siden. SKT har bl.a. haft held med dette. Dejligt! Når nu vi ikke er særligt godt rangeret på google, er det rart at kunne få opmærksomhed på andre måder.
Go' aften!
SKT:
Yay..
God rapport som sædvanlig!
Swarms:
--- Citat fra: Camelo efter Marts 11, 2009, 09:44:14 pm ---Nu, hvor jeg har lidt batteri igen, vil jeg bare afslutte med at understrege, at diablo3x til stadighed er under udvikling. Hvor hurtigt udviklingen sker, afhænger lidt af diverse faktorer. Indtil da skader det ikke at henvise D2-spillere D3-interesserede til siden. SKT har bl.a. haft held med dette. Dejligt! Når nu vi ikke er særligt godt rangeret på google, er det rart at kunne få opmærksomhed på andre måder.
--- Afslutning på citat ---
Hvordan har du gjort det SKT?
SKT:
Fundet folk ingame i Diablo og snakket lidt med dem, så har jeg henvist hertil for et rush, eller lidt opstarts items og sådan. Så har vi fået et par nye medlemmer på den konto.
Altid rart med et nyt bekendtskab.
Swarms:
Helt sikkert! :)
Navigering
[0] Emneindeks
[#] Næste side
Skift til fuld version