D3X Øvrige > Off Topic
Hvem er din yndlings Director/writer/screenplay/mm.?
Camelo:
Lige en kommentar til Man of Steel - den var jeg var godt nok ikke særligt imponeret over. Jeg havde forventet meget mere dybde i både karaktererne og baggrundshistorie. Det hele blev fortalt alt for hurtigt, og jeg synes ikke, der blev kælet nok for detaljen. Derudover var det da en fremragende actionfilm, men jeg havde forventet lidt mere dybde á la den, man får serveret i Nolans tre Batman-film. Det havde jeg virkelig set frem til blive appliceret i en Superman-film. Jovist, man får en del minutter på Krypton op til planetens endeligt, men der manglede... lidt mere :) Min mening. Pyt :)
På dit spørgsmål må jeg svare Vince Gilligan, Quentin Tarantino, Francis Ford Coppola, Lars von Trier, Ridley Scott, James Cameron, Steven Spielberg og David Lynch og sikkert flere, jeg ikke kan komme på lige nu.
...og til dels J.J. Abrams, selvom han ikke hører med i samme liga som de andre i min bevidsthed. Som jeg ser det, har han haft gang i alt for mange projekter på det seneste, og jeg var især skuffet over Star Trek 2. Hans film begynder at minde rigtig meget om hinanden, og han har det med at bruge de samme effekter alt for meget (læs eventuelt http://www.theverge.com/2013/9/30/4788758/j-j-abrams-apologizes-for-his-overusing-lens-flares). Men for pokker. Han gav os en af de mest nyskabende serier i nyere tid i form af Lost, og før den tid, var jeg stor fan af Alias, som han også skabte, så jeg kan i bund og grund godt lide ham. Jeg så gerne, at han koncentrerede sig om at stable en god ny serie på benene snart, hvor han påtog sig mere ansvar, selvom jeg godt ved, at han for det meste overlader den dybere historieskrivning til Lindelof og Orci, og hvad de ellers hedder, de personer, han har brugt i mange af hans produktioner efterhånden.
Hvis jeg lige skal uddybe det med, at jeg savner 'dybde'; det gør jeg efterhånden i alle film, der mainstreames afsted, men jeg tror egentlig, at det er fordi, jeg er skadet af at have set eksempelvis Breaking Bad, der virkelig, virkelig gør sig umage med at kæle for karakterudviklingen uden at rushe noget.
Og så tror jeg i øvrigt, det hedder 'yndling' - 'yngling' er noget andet ;)
Pecenetra:
--- Citat fra: Camelo efter Oktober 18, 2013, 01:38:36 pm ---Og så tror jeg i øvrigt, det hedder 'yndling' - 'yngling' er noget andet ;)
--- Afslutning på citat ---
I stedet for at trykke F7 som i Word for stavekontrol - trykker man blot på Camelo på D3x ;D
Camelo:
Nah. Jeg retter kun stavefejl, når de er sjove. Jeg laver da også selv stavefejl fra tid til anden.
Pecenetra:
tak, det har jeg bemærket når jeg skriver noget halv underligt...
MonsterPool:
Mange er nævnt. Så her er en der ikke er... Jim Jarmusch er også en ypperlig instruktør. Alle hans film er suveræne. Lad os nævne et par stykker... Down by Law, Night on Earth, Ghost Dog: The Way of the Samurai og Broken Flowers.
Navigering
[0] Emneindeks
[#] Næste side
[*] Forrige side
Skift til fuld version