D3X Øvrige > Tech. Support
@ Znuggle: VGA-kabler
(1/1)
Camelo:
Dette indlæg er rettet mod Znuggle, der under OT stillede spørgsmål om tilslutningsmuligheder mellem fladskærm og computer.
Opretter dette topic for at holde fokus på, at dette board eksisterer og at emnet egentlig hører til her.
--- Citat fra: Znuggle efter Maj 05, 2009, 04:32:47 pm ---En af mine venner prøvede Windows 7 for snart et halvt år siden, mener jeg, og han virkede meget postiv, så tror måske også jeg vil teste det.
Et andet issue: Jeg har lige købt et nyt fladskærmstv der har mulighed for at kunne tilsluttes computeren, så man kan se film derpå, osv. Så nu står jeg med en rode kasse fyldt med stik og aner ikke rigtig hvad jeg leder efter. Er der nogen der kan linke til et billede af et stik der skal tilsluttes imellem computeren og skærmen, således skærmbilledet bibeholder både farve og lydkvalitet ved overførsel? På forhånd tak.
--- Afslutning på citat ---
Det afhænger jo meget af, hvilke tilslutningsmuligheder du har med henholdsvis skærm og computer. Du kan måske lige fortælle os, om du har VGA, HDMI osv.
Personligt har jeg været vidt omkring indenfor VGA-kabler. Jeg bruger selv et kabel fra Lindy. Jeg var først omkring et billigt no-name-kabel fra Fona til 140 kr. Det viste sig, at det LANGT fra kunne klare at sende Full HD-signal til min skærm, hvorfor jeg straks skaffede mig af med det. Jeg surfede lidt rundt og fandt, at der sommetider skulle lidt ekstraordinært til, når man ville have helt klart og noise-frit signal fra sin puter til en fladskærm over 32".
Hvad der er specielt ved det Lindy-kabel, jeg købte for godt og vel 350 kr., er, at noget af det er guldbelagt, hvilket skulle give klarere signal. Og det skal jeg lige love for, at det gjorde. Så det er mit bud til dig :)
http://www.av-connection.dk/?PGr=758&ML=833
Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad dine behov er, men jeg er virkelig imponeret over, hvor skarpt det står på min 40" fladskærm. Måske du endda kan undvære guldet, hvis du kører med en 32" eller lignende. Er ej sikker. Vigtigst er det dog at vide, hvilke tilslutningsmuligheder, du har. Hvis du har HDMI, er det klart the way to go. :)
Znuggle:
Tak for rettelsen af topic, som selvfølgelig burde have været merged, så den anden halvdel kom til at ligge her, hvor det hører til, beklager.
Det var VGA-kabler som jeg ledte efter, og tak for det. Jeg har lige anskaffet mig et 24" HD ready tv fra LG, så selvom det ikke er så stort vil jeg da selvfølgelig sætte pris på et kabel som formår at bibeholde kvaliteten.
Efter at have kigget på dit link er jeg dog blevet ret tosset med ideen om sådan et Lindy-kabel, det lyder jo slet ikke dumt. Dog vil jeg lige tjekke nede i den lokale da mit 24" måske ikke behøver helt så godt et kabel, ellers kan det være jeg er heldigt at finde et i min rodekasse.
Camelo:
Jeps, du kan da sagtens forsøge dig med et billigere kabel i første omgang, når der, trods alt, ikke er tale om et større TV. Prøv dig frem - at foretrække er den billigste funktionelle løsning. Jeg garanterer dig dog, at du får en funktionel løsning med et Lindy-kabel :)
Navigering
[0] Emneindeks
Skift til fuld version