Like wtf. Har været til samtaler på "kolbøtte fabrikken" en gang i måneden. Nu er de kommet frem til at jeg er Manio-depressiv. Det ændrer virkelig ens hverdag. Har godt nok haft nogle op- og nedture de sidste måneder, men troede godt nok ikke jeg var så "tosset".
At være manio-depressiv er lækkert, men stadig noget der skraber bunden, af gylletanken.

På den gode side:

• Når jeg er manisk, kan jeg klare alt og gerne med 600 km/t
  Sover ikke spor
  Spiser alt for meget
  Men har helt vildt meget energi til ALT!

På den dårlige side:

• Hvis jeg er helt nede, kan jeg ikke overkomme noget som helst.
  Sover konstant
  Spiser ingenting
  Kan ikke klare mit arbejde

[/list]

Synes så selv jeg er "heldig", at være Manisk hele tiden. Så mit liv er skide fedt for tiden. Dog skal der ingenting til for at jeg ryger helt ned i kælderen og ingenting orker. Det er dælme surt. Men hva faen. Man må tage det sure med det søde

Ang. arbejde. Det kører virkelig fedt. Min mester er virkelig blevet en fed mand, at arbejde sammen med. Eftersom min kollega, Helle, er stoppet, får jeg lov til meget mere. Lærer også meget mere, end da hun var her. Så det er jo bare fedt

Om morgenen, skal jeg give dyrene halm, foder, blande foder og behandle.

Om aftenen, står jeg alene for malkningen af vores 220 køer. Vi malker i en 2x12 sildebens stald. Dvs. at vi har plads til 12 køer i hver side og at de står / / / / / /. Det kan være hårdt, men nyder virkelig at malke. Jeg er min egen chef, jeg bestemmer selv hvor hurtigt, eller hvor langsomt det skal gå. Inden for rimelighedens grænser jo.

Det var alt. Vil prøve snarest at komme med noget mere

Another day in hell. Det med følelser er dælme noget lort nogle gange. Min kæreste og jeg holder pause lige nu. Hun ville gerne have tid til at tænke lidt over. Det har hun så fået nu, hvorefter vi har aftalt at hun kommer forbi i aften, så vi kan snakke lidt om tingene. Har aftalt med min kontaktperson, at han hjælper mig med at forklare Maria det, da jeg ikke selv føler at jeg er i stand til det.

Vil ikke sætte næsen op efter noget, hvilket jeg aftalte med mig selv ikke at gøre. Men nu har jeg sgu sat næsen op efter, at vi finder sammen igen. Hvorfor dog ? Hun skrev her forleden, da vi skrev godnat, at hun gerne ville sige at hun elskede mig, men at hun ikke rigtig kunne lige nu. Hun sagde så også at hun håbede at kunne komme til at gøre det igen. Så det satte jeg så næsen op efter. Igår skrev hun så dog, at hun tvivlede lidt på vores forhold, da hun synes vi er langt fra hinanden. Men well, hvis vi går fra hinanden så gør vi det. Det er der ikke noget at gøre ved.

De "voksne" herovre synes at jeg skal komme igen med at dyrke noget sport, ikke fordi jeg har behov for det eller noget, men fordi det får tankerne til at forsvinde, imens man dyrker sport. Det gjorde jeg så igår og for dælen, hvor var det skønt. Spillede badminton i 2 timer, volleyball i ½ time, en lille smule dødbold og så til at slutte det hele med, spillede jeg bordtennis i 1 time mod en af de "voksne". Skal også helt klart dyrke noget sport igen i dag

Så nu føler jeg ligesom at det hele ikke kan blive værre. Det er gået stille og roligt frem af synes jeg, dog med enkelte nedture nogle gange. Havde et grov raseri andfald i fredags, hvilket ikke var så rart. Men det er heldigvis længe overstået nu

Synes at det er blevet tid til endnu et indlæg Vil prøve at beskrive de sidste dages følelser og tanker der er farret igennem mit hoved. Tomhed, fortvivlelse, ensomhed, trist, sur, arrig. Det er de dårlige. Dem er der dog flest af, men af de gode kan nævnes: Kærlighed, lykke følelse, ingen tomhed længere & en følelse af at være elsket
 
De dårlige er jeg stort set kommet af med nu Synes kun jeg sidder tilbage med de gode følelser. Mine selvmords tanker, er også fuldstændig forsvundet
Havde en snak med min kæreste i søndags, sammen med 2 personer heroppe fra. Hun blev klogere på min sygdom, hvilket gjorde mig rigtig glad.

Vi snakkede så lidt for os selv bagefter. Det gik godt synes jeg. Det var næsten ligesom en første date, meget morsomt faktisk :p Hun skrev så til mig igår på msn efter at vi havde snakket sammen et stykke tid, at hun virkelig havde lyst til at fortsætte vores forhold. At kunne læse det, gjorde mig noget så glad Dog vil hun gerne lige opleve mig uden for "galeanstalten" før hun vil beslutte dig fuldstændig, men er sikker på at hun gerne vil fortsætte Mine faste kontaktpersoner holder lige nu konference, hvor de drøfter alt muligt, bla. om jeg skal have udgang, lørdag til søndag, så jeg kan komme ud til Maria og være sammen med hende Håber virkelig inderligt at det kan lade sig gøre Savner hende gevaldigt :p

Er så også blevet enig med hende om, at jeg skal tage "hendes" dyne med derud, så vi ikke skal slås om hendes dyne og så jeg kan sove med dyne. Ihvertfald indtil hun stjæler dem begge :p Grunden til at jeg skriver "hendes", er at jeg var ude og købe ny seng. En trekvart seng tror jeg de kaldes Jeg købte så samtidig en dyne og hovedpude til hende, så hun havde en nede ved mig, når hun var på besøg

Nu til noget helt andet. Får måske lov til at tage på arbejde sidst på ugen Dette glæder jeg mig gevaldigt til, da jeg virkelig savner "mine" store damer :p Så slipper jeg også for fuldstændig at glemme hvordan man malker :p De "voksne" herovre er nu også begyndt at drille mig med mit sprog, fordi jeg taler så meget med jysk accent som jeg gør. Det er faktisk vældig morsomt  :p

ARGH FUCKING LORT KRAFTÆDDEME !!! aargh !!! lORTE FORBANDE SPASSER KO !!! FUUUUCK

Tror dælme jeg vil prøve med et indlæg fra den lyse side af livet denne gang

Er jo blevet udskrevet fra spangsbjerg for 2 uger siden. Det blev lavet ny arbejdsplan til mig, for at jeg ikke skulle gå ned igen. Så nu arbejder jeg i 3 skift, og så fri i 3 skift. Så jeg har en aften, morgen, aften og har fri Morgen, aften, Morgen. I starten var jeg ikke meget for det, da jeg hellere bare ville igang med at arbejde på fuld tid, men nu kan jeg godt se det gode i det

Med hensyn på livet, tanker med selvmord osv, er tankerne heldigvis helt væk nu, så har kun livet at koncentrere mig om Hvilken nok også er meget godt :p Det går helt bestemt fremad, hvilket min forældre også siger, og personer der er om mig i mange timer Lider dog stadig af angst- og Panikanfald og Paranoia. men hva faen. Bare selvmords tankerne er væk, går det da fremad Desuden giver mine piller mig alt for mange bumser  Men hvis det er prisen for at have det godt, er det en lille pris at betale

Det piner mig gevaldigt, at jeg skulle sige nej til Julefrokosten, med jer andre, da jeg virkelig havde set frem til det Men jeg kommer og grovhygger mig næste år, hvis det bliver noget, det er helt sikkert

Juleaften skal jeg arbejde, også om aftenen, hvilket passer mig utroligt godt, da jeg simpelthen ikke gider julen. Synes det er noget fis, og spild af penge. Men nytårs aften, skal jeg til gengæld ikke arbejde, så der skal jeg hygge mig, tror jeg. Må ikke drikke pga min tilstand og mit medicin, så det må jeg undvære. Har dog heldigvis lært at more mig, uden at drikke :p Elsker simpelthen at se fulde folk opføre sig dumt, så længe der ikke er for mange, sp kan jeg simpelthen ikke holde det ud

Hold jer muntre  <3

Tja. Man skal aldrig sige aldrig Desværre! Har nok haft de 2 værste uger i mit liv. Har gået rundt med Selvmords tanker og været paranoid i begge uger Har aldrig nogensinde følt mig så alene, selvom jeg godt ved at jeg har venner / veninder, hjælper det ikke rigtigt, når jeg har nået bunden af det sorte hul.

Har været tæt på at blive indlagt igen, men lykkedes mig at tale dem fra det. Det vil nok hjælpe mig, men er af den overbevisning at det bedste for mig lige nu, ville være at arbejde. Når jeg ser tilbage på de her 2 uger, skulle jeg have valgt at lade mig indlægge, da det helt klart ville have været det bedste for mig.

På arbejde går det faktisk godt. Har fået lov til meget mere, og fået en masse ansvar. Min mester  tog til Holland i en weekend sammen med hans kæreste, og spurgte mig om jeg ville tage ansvaret for gården. Det sagde jeg jo selvfølgelig ja til. Det gik skide godt. Lykkedes mig at sænke celletallet tuk 150.000 på den weekend. Til jer der ikke ved det, er celletal antallet af hvide blodlegemer pr. 1 liter mælk. Det i sig selv er jeg meget stolt af, da det før lå på 190.000.

Det lyder måske barbarisk af mig, men fik også lov til at skyde mit første dyr nogensinde, og selvfølgelig skære halsen over på det.

 

Oh Happy Day <3