Halløj! Jeg tænkte at jeg lige ville give en update på min pludselige forsvinding i diablo 3. Jeg har haft mange gode stunder sammen med mennesker, som jeg kom til at holde af i diablo 3.
Derfor tænkte jeg at det var anstændigt at skrive et farvel  (måske på gensyn.) Jeg må ærligt talt indrømme at jeg har udskudt dette en rum tid, men her er det så.

Jeg vil gerne fortælle lidt mere om min historie. Dem, som kender mig, har højst sandsynligt bemærket, at jeg har haft en tendens til at opføre mig særpræget. Det skal ikke være en hemmelighed at jeg har fået en diagnose som psykisk syg, nærmere betegnet skizofreni. Det er ca. 10 år siden. Jeg kan huske at jeg brugte en del af min indlæggelse på at gennemføre det originale starcraft samt brood wars. Da jeg blev udskrevet gik der ikke længe før World of Warcraft udkom. Det var første gang jeg prøvede et spil i den genre. Jeg var totalt solgt. Efter de første to år af WoW regnede jeg min /played sammen og fandt frem til at jeg havde brugt omkring 25% af min samlede tid i disse år på at spille computer. Hver eneste gang, der kom et nyt computerspil med en hvís hype, blev jeg efterfølgende skuffet. Oplevelsen af WoW kom aldrig igen. De forskellige computerspil begyndte, i mine øjne, at ligne mere og mere hinanden. Diablo 3 er dog alligevel det spil jeg er gået allermest op i. Jeg har en formodning om at jeg har brugt over 2000 timer på diablo i spillet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget tid jeg har brugt på diablo udenfor spillet. Jeg har en følelse af, at jeg nu har slået min kvote dæmoner ihjel. Da jeg stoppede med spillet, bl.a. pga. hardwareproblem, valgte jeg samtidig at stoppe med at tage den (ret kraftige) medicin, som jeg havde fået i de 10 år. Jeg føler ikke længere et behov for at slå hjernen fra. hverken via computerspil eller medicin. Jeg vil helst ikke misforståes. Jeg fordømmer hverken computerspil eller psykiatri, derimod vil jeg sende en tak til de mennesker jeg har mødt igennem den rejse jeg havde. Måske vi ses en dag.

GG