Synes jeg har haft den mest turbulente uge, i meget lang tid. Pludselig føler jeg mig bundet på hænder og fødder og underligt tom inden i. Det hele startede i weekenden, jeg kom tilbage fra ferie, og følte at jeg havde glemt at om mit arbejde. Det i sig selv var forfærdeligt.

Mandag morgen gik det så fuldstændig galt. Havde været oppe og skændes med min kæreste, hvilket resulterede i at vi ikke snakkede sammen. Vi har syge køer gående for sig selv og de får frisk foder 2 gange dagligt. Vi plejer altid at fjerne det gamle foder, for at det nye ikke skal blive dårligt. Det glemte jeg så hvilket førte til at min mester bare bad mig om at fjerne det. Uden at hæve stemmen eller noget som helst. Jeg gik fuldstændig i sort, begyndte at stortude og kunne bare ikke klare mit arbejde.

Jeg kom igang med mit arbejde igen og alt gik fint, lige indtil onsdag aften. Havde, igen, skændtes med min kæreste, hvorefter hun nægtede at svare mig, hverken på Sms eller på mine opkald. Det endte med at jeg satte mig ud i min bil og bare kørte. Fuldstændig med hovedet under armen, hvilket førte til at jeg næsten tog mit eget liv. Det var også meningen, men det lykkedes ikke. Vil ikke sige desværre, men stadig. Nu er jeg så blevet indlagt på ungdomspsykiatrisk døgnafsnit, hvor jeg skal være indlagt i en kortere periode. Har fået af vide det bliver ca 2 uger. Måske mere. Har ingen anelse.

Nu sidder jeg her på min stue, og føler mig fuldstændig tom inden i  :-\Føler virkelig at jeg bare har nået bunden nu. Aner ikke hvordan det hele skete og husker ikke meget fra ugen der er gået. Pludselig er jeg blevet indlagt. Mest turbulente uge længe

Wauw... Just... Wauw... Føler med dig!
Jeg opretter lige dette indlæg, bare for at minde mig selv om, at jeg skal skrive her senere.

Stay cool, mayn!

Har nu været på min nye praktikplads i lidt over en måned. Den første dag, var da meget fed. Men derefter, var det ligesom om at mester, blev sur og indelukket.

I slutningen af 70'erne der arbejdede jeg på et par gårde. Ikke noget fast, men bare hjalp til hvor det var nødvendig. Der lærte jeg en ting om landmænds humør. det var, at skiftede i takt med mælkepriserne gik op og ned.
Hvis du virkeligt ville det der med landbrug og den frie natur, så vil jeg foreslåg, når du kommer ovenpå igen, at forsøge at finde en ny plads.

Nu sidder jeg her på min stue, og føler mig fuldstændig tom inden i  :-\Føler virkelig at jeg bare har nået bunden nu. Aner ikke hvordan det hele skete og husker ikke meget fra ugen der er gået. Pludselig er jeg blevet indlagt. Mest turbulente uge længe

Jeg føler med dig. livet er ikke altid en dans på rose. Du har så oveni købet en sindstilstand der indimellem "spiller dig et puds".
For mig at se, så du bevist eller ubevist måske selv givet dig et værktøj til at komme videre. Du har oprettet en blog for at give andre personer indsigt i dit liv på godt og ondt. Du formulere dig ganske nydeligt.
Har du aldrig overvejet at føre dagbog. Forsøge at skrive om dine følelser og almindelige dagligdags ting.
Det kan måske lyde lidt tosset på nuværende tidspunkt, men senere kan det måske være nyttigt at kunne gå tilbage i ens liv.
Jeg har kendt et par personer med "hang" til depressive tanker. Det har hjulpet dem gevaldigt, at kunne skrive sig ud af deres depressioner.

Mikael

Jo. Har overvejet det, men har ganske enkelt ikke haft overskud eller tid til det. Siden jeg fik af vide at jeg var Manio depressiv, er det bare gået ned af bakke. Hvilket så førte til det i Onsdags.

Jeg føler med dig, to af mine fire morbrødre er også maniodepressive og min morfar begik selvmord som følge af selvsamme ting.

Har din kæreste forståelse for du er syg?

Nej det har hun ikke. Hun synes det er skide irriterende, at jeg har valgt at lade mig indlægge. Fordi hun synes ikke det tjener noget formål. Hvortil jeg svarede, at det var mit valg og det måtte hun lige leve med. Så blev hun skide sur og nægtede at snakke med mig 

Føler med dig. Er ikke nogen nem situation. Jeg kan kun sige til dette at folk der ikke tror psykiske sygdomme er reelle sygdomme er ganske forkert på den. Psykiske sygdomme har fysiologiske forklaringer såvel som et brækket ben har det. Håber du finder opbakning, det er en hård tid du går igennem. Som det er sagt før, er livet ikke en dans hele vejen igennem - desværre . God bedring, håber på det bedste.

Citat fra: Canz efter Oktober 25, 2009, 11:20:50 am

Nej det har hun ikke. Hun synes det er skide irriterende, at jeg har valgt at lade mig indlægge. Fordi hun synes ikke det tjener noget formål. Hvortil jeg svarede, at det var mit valg og det måtte hun lige leve med. Så blev hun skide sur og nægtede at snakke med mig 

Det vigtigste er du omgiver dig med mennesker som har forståelse for hvad du går igennem og gerne vil hjælpe dig, din kæreste lyder desværre ikke til at være sådan.

Nej desværre. Det er også end af grundene til at jeg valgte at blive indlagt 

Hun kommer i aften og så snakker vi lige lidt om det. Det er med blandede følelser. Men ja. Sport er min eneste mulighed lige. Da jeg indtil videre er blevet forbudt at køre på arbejde i min bil, uden at have en med mig i bilen. Det er også helt fint i min situation, synes jeg. Har heller ikke rigtig lyst til at køre i 

Tillykke med de gode nyheder, rigtig rigtig godt at høre Canz!

Jeg takker mange gange

Yes, det lyder godt. Du får lige lidt inflation dollahs af mig.