Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
collapse collapse

* Random Quotes

"I sense a soul in search of answers..."
- Adria

Forfatter Emne: SteelSeries Diablo III Tilbehør - del 2  (Læst 3633 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline TheDomino

  • Retired Moderator
  • Indlæg: 1277
  • Køn: Mand
  • Respect: +2
    • Vis profil
    • Diablo3x.dk
  • Battletag:
    TheDomino#2447
SteelSeries Diablo III Tilbehør - del 2
« Dato: Januar 12, 2012, 03:01:12 pm »
0
SteelSeries Diablo III Headset (pris ca. 799,-)
Her følger anden del af testen af SteelSeries officielle Diablo III-tilbehør. I første del fortalte jeg om mine oplevelser med musen og musemåtten fra SteelSeries, og nu turen kommet til headsettet. For at få det helt rigtige indblik i, hvordan musen og headsettet kan sættes op, kommer jeg også med lidt information omkring softwareprogrammet 'SteelSeries Engine'.



Et af de mest succesfulde produkter, SteelSeries har lavet inden for de seneste år, er uden tvivl headsettet Siberia V2. Headsettet er meget allround, og har en rigtig god komfort. Selvom Diablo III Gaming Headsettet er bygget over Siberia V2, differentierer det sig alligevel på flere områder. Hvis vi tager et kig på designet, kan vi se, at SteelSeries virkelig har givet den gas. Jeg må faktisk indrømme at når jeg tager den på, føler jeg mig bare lidt mere uovervindelig og klar til kamp i The Sanctuary. Som I kan se på billedet nedenfor, har headsettet et udseende der designet fra spillet tro. Når man sætter headsettet til computeren, kommer det virkelig til live. De tre 'III'-streger på hver side af headsettet bliver oplyst af LED-lys med et virkelig fedt rødt skær. Tempoet af hvor hurtigt lyset pulserer, kan selvfølgelig, ligesom på musen, indstilles i SteelSeries Engine programmet, men mere om det senere.

Ved første øjekast syntes jeg, at headsettet så en anelse skrøbeligt/plastikagtigt ud, men da jeg fik det mellem hænderne, fik jeg en helt anden opfattelse. Headsettet vejer næsten ingenting, og man kan sagtens have det på flere timer ad gangen, uden at det bliver generende. Jeg har haft det på i op til otte timer i træk, og har ikke haft nogen problemer med 'ømme ører' efterfølgende, som man måske kender til fra andre headsets. Headsettet er også udstyret med en rigtig lækker mikrofon, der kan trækkes ud af den venstre ørekop, og når man ikke har brug for mikrofonen, kan den skubbes ind igen. Mikrofonens processor reducerer 'støj', og fokuserer på den lyd, der er tættest på mikrofonen; din stemme. Så slipper dem, du gamer med, for at høre på din kone, kæreste, hund eller marsvin, der larmer i baggrunden ;D Herunder kan I se headsettet fra flere forskellige vinkler.

       


USB-headsettet er lige til at sætte i en af computerens USB-porte, og så er man ellers klar til kamp. Et af de andre punkter, hvor dette headset differentierer sig fra Siberia V2, er, at det har et indbygget USB-lydkort, som er tweaket til lydene inde i spillet. Her bliver det rigtig svært for mig at forklare jer, hvor godt det lyder, uden at I (igen) tror, jeg er ansat ved SteelSeries ;D Det spiller bare 100%! Det forstærker mange af effekterne inde i spillet, og jeg kan faktisk høre, når monstrene angriber bagfra. Surround sound-effekten er så god, at det er med til at give mig en endnu bedre spilleoplevelse. Jeg har taget mig selv i flere gange at sidde og måbe ind i skærmen, uforstående over hvordan man kan lave noget, der lyder så fedt.

Her kan I se USB-lydkortet:



SteelSeries Engine
[Settings] Som jeg startede ud med at love, kommer her også lidt information om softwaren, der medfølger til musen og headsettet. Med dette program får man rigtig mange muligheder for at tilpasse musen og headsettet efter sine egne behov. Programmet registrerer selv, når musen eller headsettet bliver sat i. Lad os først se på et skærmbillede, hvor jeg har valgt headsettet og er inde i 'Settings'. Her kan jeg lege lidt med lyden. Jeg har ikke så meget forstand på, hvordan man tilpasser lyden, men det er altså muligt  :) Det er også her jeg kan justere, hvor hurtig jeg vil have LED-lyset til at pulsere.


[Properties] På den næste knap, 'Properties', kan jeg sørge for at programmet selv ændrer lydbilledet til det, jeg end måtte have sat op, når Diablo III starter. Ved at vælge exe-filen til Diablo III, kan programmet altså selv registrere, når spillet starter op. Man kan også vælge exe-filer fra andre spil, og det gør, at programmet og headsettet sagtens kan bruges til andre spil end Diablo III.



[Buttons] Hvis jeg går ind og vælger musen i programmet, har jeg lidt flere muligheder. Jeg kan under den første knap - Buttons - selv vælge hvordan jeg vil sætte min mus op. Jeg har været rigtig glad for den mulighed, og bruger det hele tiden. Når jeg er ude i Windows, og surfer rundt på nettet, synes jeg det er rart, at jeg kan hoppe frem og tilbage på de sider, jeg har besøgt ved at trykke på knap 4 og 5. Men når jeg så er inde i Diablo III, så er det så cool, at knapperne pludselig er forbundet med mine spells. Jeg behøver ikke længere side og trykke på 1, 2 ,3 og 4 for at styre min karakter. Det hele kan styres med musen, og det fungerer faktisk ret godt.


[Settings] Når jeg trykker på settings, har jeg, ligesom med headsetet, mulighed for at styre, hvor hurtigt jeg vil have LED-lyset til at pulsere.  Det kan godt ske, at jeg har en skrue løs, men har selvfølgelig sat hastigheden ens på både mus og headset, så de pulserer i takt  ;D


[Properties] Ligesom med headsettet og i forlængelse med, at jeg har lavet forskellige profiler til at styre musen med, kan jeg under 'Properties' sørge for at programmet selv registrerer, hvornår den skal skifte rundt mellem de forskellige profiler, når jeg starter forskellige programmer.


[Statistics] Den sidste knap er nok mest ment som lir. Her kan jeg se hvor mange klik, jeg har lavet med musen og holde styr på, hvilke knapper jeg bruger mest  ;)



Det var så en lille gennemgang af headsettet og SteelSeries Engine, håber I er blevet lidt klogere. Jeg kan i hvert fald kun anbefale headsetet, det har virkelig været med til give mig et bedre indtryk af spillet. Så er det nu at I skal fyre løs hvis I har nogle spørgsmål.  :)
« Senest Redigeret: Januar 12, 2012, 03:18:23 pm af Camelo »

Offline Camelo

  • Administrator
  • Indlæg: 17139
  • Køn: Mand
  • Respect: +55
    • Vis profil
    • D3x
  • Battletag:
    Camelo#2470
Sv: SteelSeries Diablo III Tilbehør - del 2
« Svar #1 Dato: Januar 12, 2012, 03:19:19 pm »
0
Spændende indsigt i, hvordan det fungerer :)

Jeg undrer mig dog lidt over afslutningen på dit indlæg;

Citér
Det var så en lille gennemgang af headsettet og SteelSeries Engine, håber I er blevet lidt klogere. Jeg kan i hvert fald kun anbefale headsetet, det har virkelig været med til give mig et bedre indtryk af spillet. Så er det nu at I skal fyre løs hvis I har nogle spørgsmål. 

Hvad med musen? Ved godt, at du berørte den i sidste indlæg, men nu har du den jo oppe at vende igen heri i forbindelse med softwaren bag musen. Småting ;)

Generelt virker det som nogle ret gennemførte produkter, må jeg sige. Især musen vækker min interesse lidt, da jeg ikke er særlig tiltalt af at skulle bruge tastatur-knapper til at affyre mine skills.

Men der må da være nogle negative punkter ved den omtalte hardware? Eller er det bare helt igennem gennemførte produkter til perfektion? ;D

/Jeg har tilføjet indlægget til forsiden :)
« Senest Redigeret: Januar 12, 2012, 03:24:43 pm af Camelo »

Offline TheDomino

  • Retired Moderator
  • Indlæg: 1277
  • Køn: Mand
  • Respect: +2
    • Vis profil
    • Diablo3x.dk
  • Battletag:
    TheDomino#2447
Sv: SteelSeries Diablo III Tilbehør - del 2
« Svar #2 Dato: Januar 12, 2012, 03:42:59 pm »
0
Jeg kan selvfølgelig også kun sige at musen er værd at smide penge efter! Alt i alt er jeg virkelig glad for mit setup og glæder mig til spillet udkommer så jeg kan få glæde af alle de funktioner tilbehøret tilbyder.

Det skal lige nævnes at jeg aldrig før har ejet et headset, så derfor er det svært for mig at sammenligne det med andre. Gennemgangen af produktet skal ses i lyset af at det er mit førstehåndsindtryk og jeg synes virkelig at det er et rigtig lækkert headset. Jeg har indtil videre ikke haft nogle kritikpunkter hvor jeg har tænkt at det kunne gøres bedre. Der er virkelig tænkt på alt føler jeg. Med headsetet følger der endda en usb-forlænger så hvis din computer står 2 meter væk kan du stadig bruge headsetet - smart :)

Offline Camelo

  • Administrator
  • Indlæg: 17139
  • Køn: Mand
  • Respect: +55
    • Vis profil
    • D3x
  • Battletag:
    Camelo#2470
Sv: SteelSeries Diablo III Tilbehør - del 2
« Svar #3 Dato: Januar 12, 2012, 03:44:28 pm »
0
Nice. Jeg er også overbevist om, at det er nogle gode produkter. Det er måske interessant at få den del med i selve anmeldelsen, om at du er headset-virgin ;) Ikke at det er noget negativt, men måske en god pointe.
« Senest Redigeret: Januar 12, 2012, 03:45:04 pm af Camelo »

Offline iCoke

  • Indlæg: 6397
  • Køn: Mand
  • You gotta enjoy the little things.
  • Respect: +9
    • Vis profil
  • Battletag:
    iCoke#2903
Sv: SteelSeries Diablo III Tilbehør - del 2
« Svar #4 Dato: Januar 12, 2012, 03:45:08 pm »
0
Noget af det vigtigste for mig, når det kommer til headsets er om man kan have det på i 2+ timer. Hvordan har dine ører det efter en 2 - 3 - 4 timer? :)

Offline Pecenetra

  • Global Moderator
  • Indlæg: 16538
  • Køn: Mand
  • everything is Possible
  • Respect: +50
    • Vis profil
  • Battletag:
    KiWeN#1431
Sv: SteelSeries Diablo III Tilbehør - del 2
« Svar #5 Dato: Januar 12, 2012, 03:46:00 pm »
0
Hvis du eller ikke har haft andre headset så er det heller ikke let at komme med kritik punkter.. Og andre ting viser sig også først efter flere timers brug :)

Alt i alt fandt jeg det dog god læsning, så "thumbs up" herfra ;)

Forresten.. er der eller kan man have bare et jack-stick på headsettet?
« Senest Redigeret: Januar 12, 2012, 03:47:50 pm af Pecenetra »

Offline TheDomino

  • Retired Moderator
  • Indlæg: 1277
  • Køn: Mand
  • Respect: +2
    • Vis profil
    • Diablo3x.dk
  • Battletag:
    TheDomino#2447
Sv: SteelSeries Diablo III Tilbehør - del 2
« Svar #6 Dato: Januar 12, 2012, 03:48:11 pm »
0
Noget af det vigtigste for mig, når det kommer til headsets er om man kan have det på i 2+ timer. Hvordan har dine ører det efter en 2 - 3 - 4 timer? :)

Har jeg skrevet i mit gennemsyn :P Når jeg tager dem af efter 8 timer er mine øre stadig "så gode som nye" og med tanke på at jeg sikkert kommer til at spille mere end 2 timer ad gangen er det som du selv siger en ret vigtig ting - og her fungerer det rigtig godt for mig..
« Senest Redigeret: Januar 12, 2012, 03:52:12 pm af TheDomino »

Offline iCoke

  • Indlæg: 6397
  • Køn: Mand
  • You gotta enjoy the little things.
  • Respect: +9
    • Vis profil
  • Battletag:
    iCoke#2903
Sv: SteelSeries Diablo III Tilbehør - del 2
« Svar #7 Dato: Januar 12, 2012, 03:52:58 pm »
0
Noget af det vigtigste for mig, når det kommer til headsets er om man kan have det på i 2+ timer. Hvordan har dine ører det efter en 2 - 3 - 4 timer? :)

Har jeg skrevet i mit gennemsyn :P Når jeg tager dem af efter 8 timer er mine øre stadig "så gode som nye" og med tanke på at jeg sikkert på at jeg kommer til at spille mere end 2 timer ad gangen er det som du selv siger en ret vigtig ting - og her fungerer det rigtig godt for mig..

Lyder sgu godt. Jeg kan vouch for at det er pænt IRL, selvom det godt kan se lidt plastik-agtigt ud som du også skriver. Var inde og kigge på det og musen i GameStop i Bruuns i Århus. Jeg overvejer stærkt at købe musen, dog ikke derinde hvor den kostede 599,- hvis jeg ikke tager helt fejl!

Offline TheDomino

  • Retired Moderator
  • Indlæg: 1277
  • Køn: Mand
  • Respect: +2
    • Vis profil
    • Diablo3x.dk
  • Battletag:
    TheDomino#2447
Sv: SteelSeries Diablo III Tilbehør - del 2
« Svar #8 Dato: Januar 12, 2012, 05:46:53 pm »
0
Hvis du eller ikke har haft andre headset så er det heller ikke let at komme med kritik punkter.. Og andre ting viser sig også først efter flere timers brug :)

Alt i alt fandt jeg det dog god læsning, så "thumbs up" herfra ;)

Forresten.. er der eller kan man have bare et jack-stick på headsettet?

Hov så fandt jeg måske et lille kritikpunkt - headsettet er ikke udstyret med et jackstik, så man kan ikke umiddelbart bruge headsetet i fx en ipod eller smartphone. Men er sikker på at man kan købe en usb til jackstik converter og så er den lille udfordring løst :)

Offline Pecenetra

  • Global Moderator
  • Indlæg: 16538
  • Køn: Mand
  • everything is Possible
  • Respect: +50
    • Vis profil
  • Battletag:
    KiWeN#1431
Sv: SteelSeries Diablo III Tilbehør - del 2
« Svar #9 Dato: Januar 12, 2012, 06:17:11 pm »
0
godt at vide ;) men hvis de også har satset på suround i det, så giver det også god mening..

Btw. du kan jo smide et link i del 1 til del 2 ;) siden du jo har det fra softwaren delen til musen med her ;)

Offline iRubMyDuck

  • Butterbiscuit
  • Indlæg: 6464
  • Køn: Kvinde
  • Waddle waddle
  • Respect: +13
    • Vis profil
  • Battletag:
    iRubMyDuck#2783
Sv: SteelSeries Diablo III Tilbehør - del 2
« Svar #10 Dato: Januar 12, 2012, 06:46:42 pm »
0
Flot anmeldelse! har dog lige kastet penge på det 'normale' headset som jeg iøvrigt synes er rigtig flot uden alt det diablo lir på  :)

Offline TheDomino

  • Retired Moderator
  • Indlæg: 1277
  • Køn: Mand
  • Respect: +2
    • Vis profil
    • Diablo3x.dk
  • Battletag:
    TheDomino#2447
Sv: SteelSeries Diablo III Tilbehør - del 2
« Svar #11 Dato: Januar 12, 2012, 06:53:33 pm »
0

Btw. du kan jo smide et link i del 1 til del 2 ;) siden du jo har det fra softwaren delen til musen med her ;)

Det var en god idé, mange tak - consider it done..

 


* Medlemmer Online

  • Dot Gæster: 979
  • Dot Skjult: 0
  • Dot Brugere: 0

There aren't any users online.
begyndt igen af frisser
[Februar 21, 2024, 09:49:33 am]


Sv: spille eller ej af frisser
[Oktober 29, 2023, 08:39:40 pm]


Sv: spille eller ej af MonsterPool
[Oktober 14, 2023, 01:23:07 am]


Sv: spille eller ej af frisser
[August 07, 2023, 09:40:53 am]


spille eller ej af frisser
[Juli 19, 2023, 09:16:15 pm]

Refresh History  full_page
  • MonsterPool: [link]
    Juni 09, 2024, 10:59:16 pm
  • mads-wm3: Bøh!
    Januar 20, 2024, 11:41:03 pm
  • MonsterPool: Back online!
    November 21, 2022, 08:12:14 pm
  • mads-wm3: Yes, det har vi - er du kommet ind på den endnu eller?
    Oktober 03, 2021, 08:03:54 pm
  • darkdk: Har vi egentlig en discord?
    September 27, 2021, 04:04:14 pm
  • RedMunch: Hvis nogle skal med kl. 17 så join discord eller tilføj mig på battlenet :P
    September 23, 2021, 08:54:02 am
  • Subtonic: 18 timer aaaaaarrrrrgggghhh
    September 22, 2021, 11:10:42 pm