Haha, meget interessant tråd.

Tja, jeg har vel spillet Diablo 2/LoD on/off siden D2 udkom. Det må vel være en 10 år efterhånden.
Jeg har aldrig været decideret afhængig, men har da flere gange oplevet, at jeg har droppet andre gøremål for at nørde Diablo. Dette har specielt været i forbindelse med nye patches og resets.

Sommetider kan jeg da sagtens bruge en hel dag på at game - kun afbrudt af indtagelse af mad og drikke og et par enkelte luft-/løbeture.

Jeg spiller diablo på mit 9'ende år nu. Men selvfølgelig med halv store pauser ind imellem.

Ved de sidste to ladder resets der har været, mindes jeg, at jeg "måske" har ringet, til min chef og sagt jeg var syg i 2-3 dage(men hvad sker der også for at ligge et reset på en onsdag -.-). Ved ikke om man vil kalde det afhængighed, eller pure nørd.

Ang. Diablo 3, så kommer det helt an på, hvad jeg laver til den tid. Men hvis tiden/lysten er der, skal jeg nok få spillet det 1 time eller 2

Jeg har samme problem. Uff...

Jeg foreslår at dem fra D3x der har kærester, sender dem sammen afsted til den anden side af jorden, grupperejser er billigere.

Jeg har sjældent droppet byture pga. D2, vil jeg lige indskyde

Men det, der gør det fedt, er vel selve samarbejdet i spillet, når man spiller med andre. Man er jo 'social' på en medieret måde modsat det sociale i samme rum. Det er sgu fedt nok at opleve, synes jeg.
Derudover er der jo hele 'skattejagten' i spillet. Der er noget med, at når vi finder et fedt item, frigives et bestemt stof i den menneskelige krop - endorfiner? Husker ej Men jeg læste engang en artikel om det, der forklarede rimelig godt, hvorfor det var, vi blev 'afhængige' af at finde de vilde items.

Jeg tror også, der er en del andre faktorer. Eskapisme, måske? Dvs. flugt fra dagligdagen.

Jeg ville gerne med kan virkelig ikke forklare det.

Hvor er det creepy, at du skriver lige netop det. Shorty og jeg har lige haft dybe samtaler om bl.a. det, du beskriver. Ikke lige D2 men generelt.

Derudover er der jo hele 'skattejagten' i spillet. Der er noget med, at når vi finder et fedt item, frigives et bestemt stof i den menneskelige krop - endorfiner? Husker ej Men jeg læste engang en artikel om det, der forklarede rimelig godt, hvorfor det var, vi blev 'afhængige' af at finde de vilde items.

Jeg tror også, der er en del andre faktorer. Eskapisme, måske? Dvs. flugt fra dagligdagen.

Hvor er det creepy, at du skriver lige netop det. Shorty og jeg har lige haft dybe samtaler om bl.a. det, du beskriver. Ikke lige D2 men generelt.

Stoffet hedder Dopamin, Jeppe. Mener også det var det jeg sagde, i vores samtale.
Jeg synes det er tydeligst at mærke i spil som dota, hvor man er meget afhængig af at voldsmadre de andre spillere. Der er selvfølgelig andre faktorer som spiller ind, ligesom du selv siger - men dopamin er en vigtig del af det.

Artiklen jeg quoter fra, omhandler ludomani. Det er dog samme princip, som spiller ind. Utroligt hvad man kan få 45 minutter i bussen til at stene med

Her er en måske lidt for pædagogisk forklaring, men ikke desto mindre:

Belønningens kraft
De senere årtiers forskning peger på, at en ur-gammel struktur af nerveceller i hjernen spiller en rolle for afhængighed af rusmidler. Det er Arne Møller og Jakob Linnets teori, at den også spiller ind, når nogle bliver afhængige af spil.
Strukturen kaldes belønningssystemet og består af en kompliceret forbindelse mellem nerveceller i tre forskellige dele af hjernen. Og så af det stof, der er den essentielle budbringer mellem nervecellerne i de forskellige dele af systemet, dopamin.
Siden vi jagede sabeltigre på savannen og havde en hjerne på størrelse med en chimpanses, har belønningssystemet været med til at sikre vores overlevelse.
Det belønner os ved at udskille dopamin, når vi handler i vores geners interesse. For at overleve. Dopaminet spreder for eksempel velbehag, når vi
har drukket og spist. Nydelse når vi dyrker sex. Og tilfredshed, når vi har løst en opgave.
Selv i dag, hvor vi bekvemt henter vores mad i supermarkedet og bor i moderne huse, der beskytter os mod naturens farer, påvirker belønningssystemet vores adfærd.
Vi bliver belønnet, når vi løber en tur, spiser chokolade eller vinder.
Belønningen føles så rar, at den giver os lyst til at gentage aktiviteten igen og igen. Ignorerer vi lysten bliver vi irritable, rastløse og skidt tilpas.
Og velværet og lykkefølelsen, som dopaminet udløser, skaber stadigvæk en lyst, der er så stor, at vi vil gå meget langt for at få den tilfredsstillet
Kokain, amfetamin og nikotin stimulerer også til frigivelse af dopamin. Bare meget kraftigere, hvilket øger trangen desto mere, når dopaminniveauet igen falder.
Afhængigheden opstår, når belønningssystemet ikke længere påvirkes nok af livets almindelige opmuntringer til at søge velvære, men skal have en yderligere stimulans.
De foreløbige resultater af CFIN’s forsking tyder på, at spil for nogle ludomaner fungerer ligesom stoffer for narkomaner.

- quote fra cfin.au.dk, Center of Functionally Integrative Neuroscience

Dopamin. Netop. Men mener nu også, at endorfiner har noget med velbehag at gøre

Endorfiner består af to ord: (Endo-)gen, som er et adjektiv, og betyder "inde fra kroppen," og M(-orfin) (lignende effekt.) Altså, kroppens eget morfin. Endorfiner hæmmer aktiviteten i de smerteførende nerver - på samme måde som morfin gør det.

En let forståelig forklaring er vel, at endorfiner er i kroppen, for at man kan udholde mere, uden at få det nederen. F.eks. ved muskel træning, løb, mm. - så får du et high, som gør dig i stand til, at udholde mere. Det kan man vel også forbinde med velbehag, Camelo.

Har I hørt om floating sessions? Det bruges mere i østen - hvor man bliver lagt ned i et kar med vand, og simpelthen bare flyder. Den utrolige afslappethed, medfører også et større release af endorfiner - det skulle være rigtig godt mod kroniske smerter. Hvis der er nogle her inde som døjer med kroniske rygsmerter eller lignende, ville jeg da foreslå, at I giver det et forsøg, i den lokale svømmer

Der er faktisk utrolig mange spændende "stoffer" (jeg hader selv det ord, da jeg mener det har fået en forkert betydning, men vælger at bruge det her alligevel) i kroppen - mange af dem man kender i forvejen, som benyttes rekreativt. Igen - Morfin, DMT, mm.

Nu kom vi vidst lidt ud på et sidespor. For lige at vende tilbage til topic, kan jeg, som jeg nævnte tidligere, fortælle at jeg især mærker dopaminen i spil som dota og WoW - altså spil, hvor man skal smadre modstanderen - altså andre spillere. Jeg mærker den ikke i lige så høj grad ved pvm scenariet i Diablo II. Dette har måske noget at gøre med, at jeg ikke har spillet på højt niveau i mange år, efterhånden. Jeg kunne sagtens forestille mig, at den samme effekt tager hånd, når man finder fede items, eller spiller pvp. Hvis man så "taber," - bliver nakket i pvp, eller finder lorte items - bliver man drevet af stoffet, og får lyst til at fortsætte. Hvis man så "vinder," drives man blot yderligere.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst spillede Diablo på et seriøst plan. Mit sidste forsøg var en måneds tid siden, hvor jeg endte hos Diablo i Act 4 på single player, og stoppede igen. Jeg kan forestille mig, at jeg stoppede, fordi jeg ikke nåede til det punkt, hvor jeg havde 'win situations.' Altså, at dopaminen ikke blev udløst. Det har nok også noget at gøre med, at jeg tidligere har spillet på seriøst plan, og der så i den sammenhæng, ikke føles at ske særlig meget på normal-mode

Da jeg var mindre skete det ofte at jeg pjækkede fra skole - eller blev oppe hele natten, og "lagde mig syg," om morgenen, for blot at spille videre, når jeg vågnede. Husker dog primært Diablo 1 i denne sammenhæng. Folkeskolen var generelt smadret for mit vedkommende, men jeg er nu sikker på, at mange af de forkerte valg man har taget i sådanne sammenhænge, er med til, at man tager de rigtige valg, den dag i dag