I får lige hele Historien.

Jeg har her i det seneste 2½ uge skrevet med min ekskæreste. Det har jeg sagt til min kæreste, at jeg ikke har. Ville så fortælle det til hende i den weekend vi lige har været i. Men nogen kom mig i forkøbet. Jeg aner ikke hvem, er stort set også ligeglad. Vi har ikke snakket om andet en hverdags ting. Det har jeg også sagt til min kæreste. Men hun betragter det lidt, som om jeg har været hende utro, fordi hun ikke ved hva vi har snakket om. Nu er min kæreste sur på mig, fordi jeg har løjet, og hun tvivler på om hun vil kunne stole på mig igen. Ved godt jeg har dummet mig, så det behøves jeg ikke at få af vide. Men har jeg virkelig dummet mig så meget ? 

Det er aldrig smart at snakke med ekskærester; det vil jeg da give hende/dig. Men ligefrem at miste alt trust - det er for mig lidt langt ude. Du har ikke gjort noget galt, men måske handlet forkert, hvis du vidste, at din kæreste ville reagere sådan.
Må indrømme, at jeg synes, din kærestes reaktion er i overkanten. Ville selv blive mindre glad, hvis min kæreste snakkede med en af hendes ekskærester, men jeg ville nu nok kunne stole på hende. Verden fungerer nu engang sådan, at ekskærester ikke behøver at være fjender og jeg synes, det er en plat ting, at det skal være som om, de aldrig har eksisteret.

Selvfølgelig ikke smart at lyve... Synes nogle kvinder har en tendens til at overdramatisere og hænge sig i ting og sager, der egentlig ikke betyder noget videre. Nogen går endda så langt til at bruge ens fejl imod én i meget lang tid, hvilket ikke giver mening, da det egentlig bare skaber splid i det lange løb, med mindre modparten er lidt en tøffelhelt i forholdet - så kan det være skruen uden ende. En af mine venner er i hvert fald mere eller mindre fucked med det (hvis det når så langt ud, er det med at komme væk med det samme )

Hvis hun ikke stoler på dig når du siger i kun har talt om hverdagsting er det da hende problemet ligger hos. Jeg ville da tro min kæreste, hvis jeg havde en for tiden, hvis hun sagde hun minglede lidt med sin ex, men at det ikke betød noget for vores forhold.

Ja. Det ved jeg godt. Men synes det er lige i overkanten, at hun ikke tror mig længere. Og heller ikke ved om hun vil komme til det

Ja. Det ved jeg godt. Men synes det er lige i overkanten, at hun ikke tror mig længere. Og heller ikke ved om hun vil komme til det

Det kan godt lyde lidt absurd, men hvis man en gang har fået en fornemmelse af at være blevet givet ukorrekt information/løjet overfor af en person, som man virkelig stolede på, så kan det være svært at forholde sig til vedkommende i fremtiden.

Dermed ikke sagt at alle føler sådan, men at jeg, hvis jeg opdagde at en jeg altid har stolet på, havde løjet overfor mig, ville have svært ved at se på den person på samme måde. Det vil dermed heller ikke sige at jeg ikke ville stole på den person, men den ville nok altid sidde i baghovedet, og jeg ville endvidere revidere den information jeg delte med den pågældende, inden jeg delte den.

Det kan være nok så indviklet når man er i et forhold, og eks-kærester er altid en sikker jalouxi-vinder. Hermed mener jeg at det måske kan være hun overreagere en smule, mht. altdrig at stole på dig mere, da dette kan virke en smule stødende.
Mit råd ville klart være at prøve at forklare hende sandheden, evt. vis hende hvad i skriver om? Det er jo heller ikke sikkert du er "utroværdig" forevigt i hendes øjne, måske vil hun bare gerne forsikres om det er hende, og kun hende du bruger mere end dine uskyldige sms'er på.

kan godt forstå hun er lidt knotten, du har jo på en måde svigtet hendes tillid.
må dog sige, at selvom det måske er en anelse umoralsk, så er min tese, at har man først bestemt sig for at lyve, så bliver man sgu nødt til at holde fast i den.. ærlighed med tilbagevirkende kraft virker ikke for det andet køn, i hvertfald ikke efter mine erfaringer.

Det kan jo også være at hun måske tror at det ikke bare er uskyldige sms'er, når nu du løj om det.