Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
collapse collapse

* Random Quotes

"I shall take your position into consideration"
- Baal

Forfatter Emne: Fritid overtager fritiden - Blog af kchina  (Læst 6130 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline kchina

  • Light
  • Indlæg: 384
  • Fear the life - not the death!
  • Respect: 0
    • Vis profil
    • Læs min blog!
Fritid overtager fritiden - Blog af kchina
« Dato: Maj 08, 2009, 09:38:16 pm »
0
Så er det vist min tur til at blogge lidt fra min lille hverdag.

Sidste gang jeg bloggede til jer var engang lang tid tilbage på d2x forummet, hvor jeg kunne rapportere om mit vægttab med Wii Fit

Der er nu gået over et år siden den dag, og jeg har udviklet mig meget. Især den måde jeg er på er helt forandret - føler jeg da selv 8)

Men hvorfor starter jeg nu med at blogge til jer?

Mange af jer ved nok godt at jeg holder af at spille golf, og derfor er det klart at det er hovedpointen i dette indlæg. Men ellers vil jeg da gerne fortælle lidt om mig selv, hvordan jeg har det og nu er i hverdagene.

Efter en udemærket golfsæson sidste år, som faktisk, set i bakspejlet, var lidt skuffende, så har min optakt til denne sæson været helt anderledes.
Oktober 2008 kom jeg ind i Dansk Junior Golf Akademi's regionshold(DJGA), hvilket har givet mig en masse træning vinteren over. Jeg har således trænet golf og "styrketrænet" en gang om ugen, og det har da helt klart givet pote. Jeg føler mig meget mere klar til sæsonen, og også rundt omkring til turneringerne føler jeg mig også mere positiv og glad - hvilket måske skyldes at jeg har trænet med folk på samme alder som mig hele vinteren.

Det hele kulminerede så for 3 uger siden, hvor årets første ranglisteturnering skulle spilles i Sorø. På forhånd vidste jeg godt at det ville svært, fordi greens er så hurtige derud, men jeg vidste også, at med en god dag ville jeg sagtens kunne spille godt.
Målet var top 20, da det giver ranglistepoint, og derfor var jeg da heller ikke skuffet, da jeg kom ind på en delt 15. plads. Jeg fik ikke reguleret mit handicap, hverken op eller ned, og derfor holdt jeg mit handicap på 5.3.

Næste turnering var åbningsturneringen i min egen golfklub, Værløse. Oprindeligt havde jeg planlagt at spille en ranglisteturnering i Dragør, men pga. at jeg havde været på udveksling man-fre inden, så valgte jeg at tage den lidt blødere løsning.
Det viste sig at være en udmærket løsning. Selvom vinden blæste en halv pelikan, så spillede jeg ok, og i en runde på 81 slag (73 netto), så vandt jeg turneringen foran en holdkammerat på førsteholdet, fordi jeg spillede en bedre bagni. Præmien var et weekendophold til et valgfrit Choice hotel, så det var ikke dårligt.
Handicappet forblev 5.3

Sidste uge drog jeg så mod de "sydlige" egne, da jeg tog ned til Gråsten for at spille årets første store junior turnering, nemlig Faxe Kondi Tour I på Benniksgaard Golf Klub. Allerede i prøverunden viste jeg gode takter, og med en runde i 78 slag der, regulerede jeg mig ned til et nyt hcp på 5.1
Lørdag startede turneringen, og selvom jeg havde 3 doublebogies (2 over par), så havde jeg også 6 birdies og 6 bogies. Det resulterede i en score på +6, hvilket rakte til en delt 8. plads på det tidspunkt. Da jeg inden turneringen havde som mål at klare cuttet, var det jo fantastisk, idet at jeg var hele 7 slag fra cutgrænsen.
Finaledagen var dog noget af en mærkelig oplevelse. Efter kun 3 huller var jeg 4 over par for dagen, og efter 7 huller var jeg 6 over par - ligesom de første 36 huller jeg havde gået. Jeg rundede de første ni huller af med en doublebogey, hvilket betød at jeg var hele 14 over par, 8 over par for dagen.
Jeg genfandt dog spillet fra de foregående dage på de sidste ni huller, og efter 18 huller sluttede jeg +13, 7 over for dagen, hvilket rakte til en god 20. plads. Alt i alt var jeg meget tilfreds, især fordi jeg slog alle juniorlandsholdspillerne fra 94/95 og at jeg var bedst som 95.
Nyt handicap er nu 4.0 mens min placering på juniorranglisten er delt 38. plads.

I morgen drager jeg så til Aarhus for at spille den næste turnering. Jeg glæder mig til at se om jeg kan forsætte mit gode spil. Og hvis nogen af jer får lyst til at følge lidt med i min placering i morgen, så kan i følge med her, hvor i efter at have trykke på linket trykker på livescoring/resultater.
Mit navn er Kevin Chen hvis det har gået forbi jer ;)

*OBS: Jeg er nu kommet hjem fra turneringen med en god 7. plads i bagagen i runderne 80 og 75. Det betyder at jeg nu har et handicap på 3.6, samtidig med at turneringen giver mig 5 point på Faxe Kondi Juniorranglisten.

Nok om golfen, nu tilbage til min hverdag.

Personligt er jeg nu blevet 14 år og jeg går nu i 8. klasse. Jeg har en meget hyggelig klasse, og det går fantastisk i skolen - både med venner og også karakter mæssigt. Seneste standpunktskarakaterer siger 11.2 i snit, så jeg klager ikke 8). Men jeg må stadig sige at standpunktskarakterer means shit, og man kan egentlig ikke bruge det til så meget igen.

Jeg håber i har nydt at læse denne lille blog, og der vil fremover helt klart komme mere. Jeg synes det er fedt at skrive blogs :)

Kevin


« Senest Redigeret: April 23, 2010, 10:10:24 pm af kchina »


Offline kchina

  • Light
  • Indlæg: 384
  • Fear the life - not the death!
  • Respect: 0
    • Vis profil
    • Læs min blog!
Landsholdsliv - Part 1
« Svar #1 Dato: November 19, 2009, 08:51:50 pm »
0
Efter godt et halvt år er det vist endelig tid til at bryde tavsheden fra mine blogskriverier, og igen starte på skriverierne.

Først og fremmest vil jeg da gerne sige tak til alle jer på forummet, for den opbakning jeg har fået til landsholdet. Jeg synes at det er fedt, at selv om jeg aldrig har set nogen af jer før, så støtter i mig med det jeg elsker at lave, nemlig golf. Stor tak til jer!
Derudover vil jeg da gerne rose vores kære administratorer for deres arbejde med forummet, som helt klart har gjort det til et bedre sted at være, både hjemmesidens layout o.l., men så sandelig også den minimering af spam og uddeling af warns. Flot :)

Men nok om det. Nu er det tid til min første blog som dansk landsholdsspiller i golf. Jep. Du læste rigtigt. Landsholdsspiller i golf. Det fik jeg af vide i sidste måned, og selvfølgelig er jeg da stolt. Men på den anden side virker det lidt mærkeligt. Du ved, jeg er af kinesisk afstamning, kun min forældre og min moster bor lige nu i Danmark. Min søster bor lige nu i Hong Kong, og ellers bor resten af familien langt over i østen.
Så hvorfor skulle jeg så repræsentere Danmark, når alle mine rødder kommer fra Kina. Jeg har tænkt lidt over det, men inderst inde føler jeg mig mere dansk end kinesisk. For det første er jeg jo født og opvokset her, og det vil sige at jeg kender  den danske (elller den vestlige) kultur langt bedre end den kinesiske. Jeg føler mig lidt fremmed når jeg går igennem gaderne i Kina, og det hele virker bare så fjernt og alligevel så tæt, når man er der ovre, da jeg stadig kan tale nogenlunde flydende kinesisk.
Danmark er mit hjem, og jeg elsker at være her lige nu. Måske ændrer det sig om fem år, måske tyve. Hvem ved?

Tilbage til golfen har jeg nu været til min første landsholdtræning. Og Moder Natur havde da i hvertfald ikke lyst til at byde mig velkommen til denne scene, jeg havde det lidt som en udsendelse af De Sorte Spejdere, hvor de to værter var på Bornholm for at møde en kvinde, der mente at hun kunne se bækalfer. Breinholt nævner, at træerne svajer og rusker, lige da de træder ind i skoven, som et symbol på at de skulle holde sig væk. Og sådan havde jeg det lidt.
Der var dog ingen problemer til træning, eller noget tegn på, at jeg skulle skride. Landstræneren hilste pænt på mig, og ellers startede den stille opvarming. Fik taget nogen billeder, analyseret svinget, og så var det ellers bare selvtræning, mens stormen rasede lige uden for det halvtag, man stod under. Flagdugene fløj rundt på rangen, og et stål net på størrelse med et forholdsvis stort spise bord fløj bare rundt, som om det var tøj i en vaskemaskine.

Nu ber jeg bare på at vejrforholdene bliver bedre til næste gang, for det var godt nok ikke sjovt :D

Forresten vil jeg da lige kort opsummere min sæson i år. Efter sidste blogindlæg havde jeg en lille downperiode på en måned, hvor det hele ikke sad som det skulle. Da jeg tog på sommerferie (og forresten sluttede med et snit på 11,6 til årsprøverne ;D) spillede jeg den første af seks turneringer i træk, hvor alt lykkedes. Jeg hev seks top 6 placeringer med hjem, incl. min første sejr. Og så var min sæson reddet. Derefter faldt niveauet igen, hvor jeg dog kom i den øverste 2/3 til DM for juniorer. Til klubmesterskabet var jeg tæt på at overraske, og tage sejren, men sidste runde var bare ikke godt nok i forhold til min modstander, og derfor blev jeg en glad nummer to.
Mine resultater kan ses her, hvor i kan scrolle ned til nummer 37 og tjekke mine resultater der. Der vil også være mulighed for at se mine scores hul for hul på mange af turneringerne, ved at trykke på turneringsnavnet.

I weekenden drager jeg så til Fyn, nærmere bestemt Oure for at tage på min første landsholdssamling, og efter denne tur vil Landsholdsliv - Part 2 udkomme.

- Kevin



Offline kchina

  • Light
  • Indlæg: 384
  • Fear the life - not the death!
  • Respect: 0
    • Vis profil
    • Læs min blog!
Landsholdsliv - Part 2
« Svar #2 Dato: November 24, 2009, 10:32:07 pm »
0
Tilbage til djævleøen efter en lille smuttur til det fynske landsbysmiljø, nærmere bestemt i Oure, hvor årets første landsholdssamling blev afholdt.

Inden jeg skriver videre, synes jeg da det er sjovt at læse min gamle blogs fra D2X, hvor jeg i min først post skrev, at min træner havde haft kontakt med landsholdstræneren. To år efter, og så er den drøm gået i opfyldelse :)

Lørdag morgen ankom jeg til Hovedbanegården, hvor jeg sammen med en anden spiller tog toget derover til. En tur der varede lige under to timer, og lidt i 10 kom vi til Oure.
Efter udpakningen af bagagen, blev der holdt en lille intro til vores samling. Der blev delt en masse landsholdstøj ud, og vi fik hurtigt gennemgået vores program for weekenden.

Som en ny arbejdsplads ville have gjort det, blev vi, opdelt i køn, sendt ud på en teambuildings konkurrence på en små to timer. Vi var 6 på vores hold, hvor vi, ved hjælp af samarbejde, skulle klare en masse forhindringer, og overskride en masse personlige grænser. Hvis nogle af jer har været på Oure, ved i måske, at der er en lille "forhindringsbane" dernede, og den kom vi igennem. Jeg kan ikke lige overskue at fortælle detaljeret om alle opgaverne, men kort fortalt var der f.eks. en tre meter høj pæl, som vi alle skulle over.
Højdepunktet på den tur var, da vi skulle krydse en "sø" på en tynd snor, der skulle holdes stram af de andre på holdet. Turen var ca. 15 meter, men det var rigtigt skræmmende.
Der blev optaget en masse fra det, og jeg regner med at det i den nærmeste fremtid bliver lagt ind på Youtube. Når det bliver gjort, skal jeg nok linke til det :)

Efter frokosten stod den på fysisk træning. Vi fik gennemgået et program, som vi fremover skulle udføre ca. 4 gange om ugen. Det har så medført, at jeg nu har meldt mig (lidt tidligere end egentligt tilladt) ind i FitnessWorld, for at have muligheden for at lave disse øvelser.

Resten af dagen stod så på selvtræning på rangen, som foregik stille og roligt. Jeg fik dog taget en test, den såkaldte BioDynamics test, hvor man måler en masse ting, som man ikke umiddelbart kan se med det blotte øje. Det kræver en masse ledninger, og på dette billede kan man se, hvilke eletroniske ting jeg har haft på mig.

Om aftenen evaluerede vi kort årets resultater kontra målsætningerne for året. Jeg deltog, af gode grunde, ikke så aktivt, men under evalueringen kom der en meget spændende fact frem. Man forventer, at vi som landsholdsspiller træner ca. 20-25 timer om ugen i vinterperioden, det gælder dog alt relateret, såsom mental, fysisk, svingtræning osv.

Søndag morgen kl. 7:00 stod vi alle spillere klar til en gang morgenløb. Turen var ikke speciel lang, ca. 2 km, men det var nu en meget forfriskende tur. Bagefter stod den så på en masse fysiske test, der testede os i f.eks. stabilitet, hop og kast. Vi afsluttede med en biptest, hvor jeg nåede til et kondital på 51. Det optimale, i følge vores fysiske trænere, ville være et sted over de 55. Så der er stadig lidt vej op :)

Herefter var det bare fri golftræning resten eftermiddagen.


Håber i har fået et lille indblik i, hvad man laver til landsholdene, og hvilke krav der bliver stillet. Stil gerne spørgsmål, hvis der er noget i gerne vil vide mere om :)

Kevin


Offline kchina

  • Light
  • Indlæg: 384
  • Fear the life - not the death!
  • Respect: 0
    • Vis profil
    • Læs min blog!
På tur med Landsholdet til Tyrkiet
« Svar #3 Dato: Februar 22, 2010, 11:09:09 pm »
0

Efter snart tre måneder på landsholdet, kom jeg ud på tur med landsholdet. Destinationen var det varme Tyrkiet, og med store forventninger tog jeg af sted mod lufthavnen søndag morgen d. 7/2 ved halv ti tiden.
Jeg kunne godt mærke nervøsiteten komme snigende til mig, allerede på vej ind i bilen, men hurtigt fik jeg tankerne væk fra det, da jeg opdagede, at vi var under tidspres. Mødetid var klokken ti, og de smarteste var nok at komme til tiden, ellers var det noget af en dårlig start.

Fem i ti ankom vi til lufthavnen. Puha, tænkte jeg. Så er jeg nok ikke den sidste.
Men jeg tog fejl - check-in køen var spækket til med folk med det store danske flag på ryggen, og jeg var den næstsidste der ankom.
Efter at ha' hilst på trænerne og spillerne, checkede vi ind, og gik ind i selve lufthavnen.

Klokken var vel omkring halv ti om aftenen samme dag, da vi var en flok udmattede spillere og trænere der ankom til Antalya lufthavn. En times forsinkelse på flyet fra Istanbul til Antalya betød, at vores allerede sene ankomst til hotellet blev yderligere forsinket. Kombineret med et fly, der udover os indeholdte et fodbold- og en håndboldhold, betød det, at ventetiden ved bagagebåndet var usædvanlig lang.

Forhåbningerne om et varmt og nedbørfattigt Tyrkiet blev med et sat på standby, da vi trådte ud af lufthavnens yderdøre. I stedet mødte et vejrforhold os, som kunne vække minder om voldsomme naturkatastrofer.
Regnen stod bogstavligtalt ned - det var som om at stå under bruseren en kold vinterdag, hvor vandet var skruet op på fuldt blus. Samtidig stormede det også, så det var en drivvåd flok, der satte sig ind i busserne, som kørte os til Belek, hvor vi ville være den næste uges tid.
Jeg havde ikke fået meget mere end fem timers søvn, da lyden af Kings of Leon vækkede mig klokken 05:30 den følgende morgen. Dagens program stod, for mit vedkommende, på morgenløb klokken 06:00 og derefter spil fra klokken 08:00. Og sådan kom det også til at se ud resten af ugen. Morgenløb ved 6-7 tiden, hurtig morgenmad, 18 huller, frokost, og derefter træning på træningsbanen, indtil solen gik ned omkring 18-tiden.

Efter udstræk og en hurtig omgang morgenmad (morgenløbet blev aflyst den morgen pga. regnen), tog nogle af os ud på rangen for at komme ud og slå nogle bolde. Vejret havde sådan set ikke forandret sig siden ankomsten til Antalya, det var endda forværret.
Derfor var nok også ambitiøst, at vi var to drenge 4-bolde, der prøvede at spille banen i den silende regn og den stormende vind.
To huller, så måtte vi simpelthen give op, fordi det pludselig begyndte at lyne og tordne. Og derfor blev resten af dagen brugt på en masse fysisk træning - alt det "kedelige", som man plejede at lave i det kolde Danmark.

De følgende to dage stod på hver dag med 18 huller, samt træning derefter. Alt sammen forberedende til torsdagens lille interne turnering, som kunne give en lille forsmag på, hvilke ting, både mentalt og teknisk, der kan arbejdes på i de næste to måneder.
Vejret ændrede sig heldigvis, så nu var det dog bare overskyet, men stadig med 15 grader.

Prøverunderne om tirsdagen og onsdagen gav ikke store håb til turneringen - det var tydeligt, at jeg havde stået og slået ind i net. Det var kun i glimt, at der blev slået nogle gode slag, men de var til gengæld langt bedre end de gode slag, jeg havde sidste år.
Målsætningen for turneringen var derfor for mit vedkommende bare at komme uden for bund top-3, hvilket endda måske var meget højt sat, siden jeg har det højeste hcp på landsholdet og mindst rigtig træning på græs. (Mange andre spillere har været på diverse træningslejre andre steder inden denne).
Jeg skulle dog bliver positivt overrasket. For med to runder i 77-79, var det slet ikke så slemt som forventet, og mine målsætning blev opfyldt.

Inden den indledende turneringsrunde tog vi en Cooper-test - her løb jeg 2700 m, hvilket jeg selv betegner som en fin test, målet var dog 2900 m, så her er der noget at arbejde på.

Lørdag var sidste dag på træningslejren, og jeg kunne godt mærke på min krop, at trætheden langsomt kom snigende. Men det motiverede mig dog, at jeg skulle blive der en ekstra uge, mens resten af landsholdet tog hjem. Det er nemlig sådan, at mine forældre og deres venner hvert år tager på en golfferie vinterferien, hvor jeg også er med - og da jeg allerede var i Tyrkiet, besluttede de at tage ned til mig.
Vejrudsigten lovede godt vejr hele uge 7, så jeg tillod mig at fryde mig lidt over for de andre, nu hvor vejret ikke havde været det bedste i uge 6, hvor landsholdet var der :o).

Det har alt i alt været en super træningslejr. Først og fremmest har det været spændende, fordi det er en helt ny verden jeg træder ind i. Der er nemlig en masse ting jeg stadig har til gode at lære.
Samtidig har alle godt imod mig som en ny i truppen og jeg føler at der er en rigtig god stemning på holdet.
Til slut har mit spil vist rigtig gode takter, og det kedelige tekniske arbejde, som jeg har lavet gennem vinteren, har også båret frugt. Der er stadig en masse ting der kan arbejdes på, bl.a. min scramble, som kun var på omkring 28% i de 11 runder jeg nåede at spille – et stykke op til de bedste på landsholdet, som har en scramble på omkring 70 %.
Min bedste runde var en 74’er, hvilket var langt over hvad jeg havde forventet. Derfor er der en masse positive ting, jeg kan tage med til sæsonstarten.

Ellers har jeg bare tilbage at sige, at i nok skal høre mere fra mig, når der sker mere spændende omkring golfen ☺
« Senest Redigeret: Februar 22, 2010, 11:10:26 pm af kchina »


Offline kchina

  • Light
  • Indlæg: 384
  • Fear the life - not the death!
  • Respect: 0
    • Vis profil
    • Læs min blog!
Nyt fra kassen
« Svar #4 Dato: Marts 15, 2010, 09:18:56 pm »
0
En lille status på hvordan det kører for tiden.

Har lige været til den afsluttende landsholdssamling for denne vinter - dejlig hård, men også en hyggelig lejr. Fik faktisk spillet lidt badminton for første gang i to år, og det var faktisk sjovt at spille igen :)

Ellers får det fremad med mit sving - jeg føler at der er sket en masse, siden vinterens hårde arbejde begyndte, men der er stadig en masse der skal forbedres inden sæsonstart. Jeg glæder mig dog virkelig til, at sneen forlader landet, så vi kan komme ud og slå på det grønne græs. 

Nå ja, så er næste års skoleplaner også fastlagt - jeg fortsætter (med stor sandsynlighed) som gymnasieelev på Marie Kruses Skole i Farum til næste år, hvor jeg har valgt en naturvidenskabelig studieretning. Det bliver spændende! ;)

It's in the hole!

- Kevin

OBS: Jeg kommer nok til at opdatere min blog på blogspot mere jævnligt end her - har lyst til at følge mig, så gør det her

Derudover kan jeg også følges på Twitter


Offline kchina

  • Light
  • Indlæg: 384
  • Fear the life - not the death!
  • Respect: 0
    • Vis profil
    • Læs min blog!
Quicker.
« Svar #5 Dato: April 23, 2010, 10:17:15 pm »
0
Så kommer der lige en lille quicker fra mig.

Jeg kom hjem i onsdags efter en lang 70 timers hjemrejse fra Lissabon. Egentlig vil jeg ikke fortælle mere nu, for jeg har en mindre roman på vej fra turen, men det var godt nok en hård omgang.

Mine håndled har det ikke så godt for tiden. Jeg ved ikke hvad der er sket, men mine forældrer, som er læger, siger, at det nok er sene-betændelse. Hvile er kuren, men jeg skal alligevel spille lidt.

Derfor er jeg også med, når vi spiller træningsholdkamp mod Søllerød GK i morgen. En lille hyggematch mod deres hold, og så er det god opvarmining, når det går løs i næste uge til divisionskampene. Der møder vi Skjoldenæsholm hos dem om lørdagen, mens vi tager imod Københavns om søndagen.

Igen vil jeg råde dig til at følge min blog (eller på engelsk), eller følge min twitter-profil, hvor jeg dagligt giver opdateringer på, hvad jeg går rundt og laver - også andet end golf.

Vi skrives ved!
« Senest Redigeret: April 23, 2010, 10:18:21 pm af kchina »


Offline Swarms

  • Stat Whore
  • Indlæg: 2504
  • Køn: Mand
  • Respect: 0
    • Vis profil
Sv: Fritid overtager fritiden - Blog af kchina
« Svar #6 Dato: April 23, 2010, 11:16:41 pm »
0
Seneskedehindebetændelse? Meget ærgerligt da det aldrig er noget man slipper helt af med igen, det blusser tit op ved belastning.

Offline kchina

  • Light
  • Indlæg: 384
  • Fear the life - not the death!
  • Respect: 0
    • Vis profil
    • Læs min blog!
Sv: Fritid overtager fritiden - Blog af kchina
« Svar #7 Dato: April 24, 2010, 08:39:33 pm »
0
Seneskedehindebetændelse? Meget ærgerligt da det aldrig er noget man slipper helt af med igen, det blusser tit op ved belastning.
Det siger de i hvertfald. Håber ikke at det er så slemt.


Offline kchina

  • Light
  • Indlæg: 384
  • Fear the life - not the death!
  • Respect: 0
    • Vis profil
    • Læs min blog!
Sv: Fritid overtager fritiden - Blog af kchina
« Svar #8 Dato: August 09, 2010, 11:31:28 pm »
0
Hej alle.

Lille kort status.

Jeg er efterhånden kommet ned i et handicap, som ikke er helt tosset igen. Det siger nu 0.1. Jeg har haft en fantastisk periode med fire sejre, to andenpladser, en tredjeplads ved DM, og to top-12 placeringer. Det har været fantastisk.

Jeg skal også spille min første internationale turnering - det bliver Italian International "under 16", og det glæder jeg mig virkelig til.

På min blog har jeg skrevet en længere smøre, og den kan du finde her.

Følg mig også på twitter hvis det lyster :)

Vi snakkes!

Kevin


 


* Medlemmer Online

  • Dot Gæster: 1001
  • Dot Skjult: 0
  • Dot Brugere: 0

There aren't any users online.
begyndt igen af frisser
[Februar 21, 2024, 09:49:33 am]


Sv: spille eller ej af frisser
[Oktober 29, 2023, 08:39:40 pm]


Sv: spille eller ej af MonsterPool
[Oktober 14, 2023, 01:23:07 am]


Sv: spille eller ej af frisser
[August 07, 2023, 09:40:53 am]


spille eller ej af frisser
[Juli 19, 2023, 09:16:15 pm]

Refresh History  full_page
  • MonsterPool: [link]
    Juni 09, 2024, 10:59:16 pm
  • mads-wm3: Bøh!
    Januar 20, 2024, 11:41:03 pm
  • MonsterPool: Back online!
    November 21, 2022, 08:12:14 pm
  • mads-wm3: Yes, det har vi - er du kommet ind på den endnu eller?
    Oktober 03, 2021, 08:03:54 pm
  • darkdk: Har vi egentlig en discord?
    September 27, 2021, 04:04:14 pm
  • RedMunch: Hvis nogle skal med kl. 17 så join discord eller tilføj mig på battlenet :P
    September 23, 2021, 08:54:02 am
  • Subtonic: 18 timer aaaaaarrrrrgggghhh
    September 22, 2021, 11:10:42 pm