2
« Dato: Juni 24, 2012, 12:47:53 am »
For mig er Auction House den sjoveste del af spillet. Efterhånden har jeg nok brugt mere tid på at trade end på at spille. Det giver selvfølgelig en noget erfaring og det vil jeg gerne dele med jer. I må meget gerne komme med jeres egne tips eller kritik af mine metoder.
10 slots
Alt hvad man gør på AH er påvirket af, at man kun har 10 slots til rådighed på AH og 10 slots mere på RMAH. Aggresive priser er en nødvendighed, da man ellers risikerer at vente 36 timer på at få åbnet et slot igen. Man må også undlade at sælge "småting" på AH. Hvad der er småting afhænger selvfølgelig af ens egen pengepung. Folk der farmer må acceptere at nogle ting skal til vendor eller salvage selvom AH kunne have givet lidt mere.
Timing
Det betyder enormt meget for salget, at et item lige er lagt på. Når folk ser 1d 11h på et item, så er de klar til at købe det før andre opdager det. Står der derimod 18h 15m, så bliver de mistænkelige. Det rigtige item til den rigtige pris vil selvfølgelig altid sælge, men jeg vil stadig råde folk til at sætte auctions op sen eftermiddag/tidlig aften.
Gems
Skal du sælge et item med en socket så sæt et gem i. Skal du købe et item med mulighed for en socket så led efter et uden gems. Der er stadig god mulighed for at lave penge ved at sætte gems i items. I våben under level 60 skal der rubies i, det får våbenet til at blive listet højere når der søges - og det sælger. På level 60 derimod skal der emeralds i for at dukke op på listen, når der søges på crit damage. På armor skal man være opmærksom på de runde tal. Har du f.eks. pants med 120 int og to slots, så kan det ofte betale sig at sætte gems i, der bringer den samlede stat op over 200 int. Folk søger i hele 10ere. Et item der har 139 dex sælger for nogenlunde det samme som et item med 132dex, men noget under et item med 140 dex.
Vekselkurs
Da guld endnu ikke kan sælges på RMAH har vi ikke en præcis værdi. Lige nu svinger værdien omkring €3 for 1 million guld. Der er lige nu mange muligheder for at udnytte skævheder i markedet. Hvis man leder lidt kan man finde items på RMAH som giver mere guld per € og ligeledes kan man finde items på AH, som sælger for over €3 per million på RMAH. Vær opmærksom på gebyrerne (15% på AH og €1 på RMAH).
Kend dit marked
Det et vigtigt at koncentrere sin handel på nogle enkelte områder, da det giver større kendskab til markedet. Du skal ikke tøve bare 5 sekunder når du ser Natalya's Mark til €22 på RMAH, så er det taget af en anden. Items med for lave priser er enormt indbringende, men du er ikke den eneste, der gerne vil lave 5 millioner guld på et par sekunder. Selvom man skal kende sit marked, så skal man ikke blive helt låst. Indtjeningsmuligheder kan forsvinde på nogle items og opstå på andre.
Langtidsinvestering
Jeg tror ikke på, at der findes noget i spillet som er en god langtidsinvestering. Har du ikke tid til at trade i nogle dage så få samlet dine værdier i €. Er der tale om en ferie ville jeg sælge alt på min character også - igen til €. Det bliver naturligvis dyrt hvis man rammer cap på €250 og skal bruge Paypal, så det skal med i overvejelserne.
Patchnotes
Pas på nye patches. IAS items faldt voldsomt i pris efter 1.03. Prisen ændrer sig så snart Blizzard udtaler sig på forums eller lægger patchnotes ud, så tjek nyhederne før du logger ind.
Opstart
Den første million er den sværeste ligesom i det virkelige liv. Personligt flippede jeg våben for at få opbygget en god konto. Sæt max level til f.eks. 51 (passer godt med mange våben). Sæt max buyin til 50.000.000 guld. Det fjerner alle items uden buyout. Vælg nu våben f.eks. 1hand axe. Nu gælder det så om at finde våben, der er prissat for lavt. Blues er altid lavere selvom de ofte ikke er dårligere. Jeg tror, at mange kun søger efter rare. Er prisen rigtig kan man dog stadig flippe dem. Tomme sockets er gode og så skal man selvfølgelig kende de gode stats på det pågældende våben. Ofte vil der er ikke være noget interessant. I så fald går man bare til et andet våben eller et andet leve cap. Level 60 items er noget sværere, så vent med dem.
Bonustip
Er der overhovedet nogen som har læst så langt?
Har du et item, der går for 1-2 millioner på AH så tjek altid RMAH. Ofte vil du kunne få forholdsvis meget for det og sjovt nok sælger det ofte hurtigere. Hvis du skal bruge guldet, så kan du altid trade tilbage ved at købe f.eks. legendaries, der ofte giver en god mængde guld per €.
Jeg håber, at nogen kan bruge mine råd til noget. Tager meget gerne imod kritik.