D3X Øvrige > Blogs

Livet på godt og ondt. Af Alexander / Canz

(1/9) > >>

Canz:
Vil i denne blog forsøge, at give et indblik i arbejdslivet som landbrugselev og dagen når jeg har fri. Vil også forsøge at skrive et nyt indlæg en gang i ugen, eller der omkring.

Mange siger, at livet som landmand er hårdt. Hvor får de det fra ? Hvis du kan finde ud af, at stå tidligt op, og tage fat er der ikke noget hårdt i det. Vi har jo maskiner til stort set alt arbejde efterhånden. Det eneste vi laver manuelt, er jo at skrabe ned. Det kan man vel egentlig også få maskiner til ?
Det eneste du skal kunne klare som elev / landmand er jo egentlig:

* At kunne stå tidligt op
* Klare noget "hårdt" fysisk arbejde
* Ikke have noget imod at stå op en hel dag
* Klare at kunne gå rundt i støvler en hel dag
* Være ualmindeligt god til at gætte, hva der bliver sagt. Blandt andet ord som: Kratbør, Lire eller Dirl
Har nu været på min nye praktikplads i lidt over en måned. Den første dag, var da meget fed. Men derefter, var det ligesom om at mester, blev sur og indelukket. Han blev utroligt sur over ingenting. Så mister man meget hurtigt lysten til at arbejde, gør man ikke ? Jeg gjorde. Var derfor ude og søge nyt arbejde. Fandt en skide fee' praktikplads, hvor jeg skulle møde klokken 9, og arbejde til klokken halv 7. Det eneste jeg skulle lave, var egentlig mark arbejde, og maskin arbejde i stalden. 
Hvorfor sagde jeg ikke ja til den plads ? Det ved jeg faktisk ikke rigtigt. Tror det er fordi jeg ville komme til, at savne at arbejde med dyrene. Elsker at gå rundt og "pusle" om køerne.

Når ens arbejdsdag starter klokken 0415, er man da lidt træt midt på dagen. Det er da også meget rart, lige at snuppe en morfar, midt på dagen. Det er både godt og skidt. Mens jeg sover, hvem gør så "mit" hus rent ? Om aftenen gør jeg det ikke. Orker ikke, skal bare sove. Når jeg skriver mit hus, er det fordi, at jeg i forbindelse med mit arbejde, har fået stillet en
bolig til rådighed, som jeg kan bo i. Skal selv stå for alt, sammen med min kollega Helle. Vi har lige omkring 120 m2, at rode på. 

Det var alt for denne gang. Skriver igen senere på ugen, regner jeg med :)

Canz:
Like wtf. Har været til samtaler på "kolbøtte fabrikken" en gang i måneden. Nu er de kommet frem til at jeg er Manio-depressiv. Det ændrer virkelig ens hverdag. Har godt nok haft nogle op- og nedture de sidste måneder, men troede godt nok ikke jeg var så "tosset".
At være manio-depressiv er lækkert, men stadig noget der skraber bunden, af gylletanken.

På den gode side:

* Når jeg er manisk, kan jeg klare alt og gerne med 600 km/t
Sover ikke spor
Spiser alt for meget
Men har helt vildt meget energi til ALT!
*
På den dårlige side:

* Hvis jeg er helt nede, kan jeg ikke overkomme noget som helst.
Sover konstant
Spiser ingenting
Kan ikke klare mit arbejde :(
* [/list]

Synes så selv jeg er "heldig", at være Manisk hele tiden. Så mit liv er skide fedt for tiden. Dog skal der ingenting til for at jeg ryger helt ned i kælderen og ingenting orker. Det er dælme surt. Men hva faen. Man må tage det sure med det søde :)

Ang. arbejde. Det kører virkelig fedt. Min mester er virkelig blevet en fed mand, at arbejde sammen med. Eftersom min kollega, Helle, er stoppet, får jeg lov til meget mere. Lærer også meget mere, end da hun var her. Så det er jo bare fedt :D

Om morgenen, skal jeg give dyrene halm, foder, blande foder og behandle.

Om aftenen, står jeg alene for malkningen af vores 220 køer. Vi malker i en 2x12 sildebens stald. Dvs. at vi har plads til 12 køer i hver side og at de står / / / / / /. Det kan være hårdt, men nyder virkelig at malke. Jeg er min egen chef, jeg bestemmer selv hvor hurtigt, eller hvor langsomt det skal gå. Inden for rimelighedens grænser jo.

Det var alt. Vil prøve snarest at komme med noget mere :)

Canz:
Synes jeg har haft den mest turbulente uge, i meget lang tid. Pludselig føler jeg mig bundet på hænder og fødder og underligt tom inden i. Det hele startede i weekenden, jeg kom tilbage fra ferie, og følte at jeg havde glemt at om mit arbejde. Det i sig selv var forfærdeligt.

Mandag morgen gik det så fuldstændig galt. Havde været oppe og skændes med min kæreste, hvilket resulterede i at vi ikke snakkede sammen. Vi har syge køer gående for sig selv og de får frisk foder 2 gange dagligt. Vi plejer altid at fjerne det gamle foder, for at det nye ikke skal blive dårligt. Det glemte jeg så hvilket førte til at min mester bare bad mig om at fjerne det. Uden at hæve stemmen eller noget som helst. Jeg gik fuldstændig i sort, begyndte at stortude og kunne bare ikke klare mit arbejde.

Jeg kom igang med mit arbejde igen og alt gik fint, lige indtil onsdag aften. Havde, igen, skændtes med min kæreste, hvorefter hun nægtede at svare mig, hverken på Sms eller på mine opkald. Det endte med at jeg satte mig ud i min bil og bare kørte. Fuldstændig med hovedet under armen, hvilket førte til at jeg næsten tog mit eget liv. Det var også meningen, men det lykkedes ikke. Vil ikke sige desværre, men stadig. Nu er jeg så blevet indlagt på ungdomspsykiatrisk døgnafsnit, hvor jeg skal være indlagt i en kortere periode. Har fået af vide det bliver ca 2 uger. Måske mere. Har ingen anelse.

Nu sidder jeg her på min stue, og føler mig fuldstændig tom inden i  :-\Føler virkelig at jeg bare har nået bunden nu. Aner ikke hvordan det hele skete og husker ikke meget fra ugen der er gået. Pludselig er jeg blevet indlagt. Mest turbulente uge længe :(

Canz:
Another day in hell. Det med følelser er dælme noget lort nogle gange. Min kæreste og jeg holder pause lige nu. Hun ville gerne have tid til at tænke lidt over. Det har hun så fået nu, hvorefter vi har aftalt at hun kommer forbi i aften, så vi kan snakke lidt om tingene. Har aftalt med min kontaktperson, at han hjælper mig med at forklare Maria det, da jeg ikke selv føler at jeg er i stand til det.

Vil ikke sætte næsen op efter noget, hvilket jeg aftalte med mig selv ikke at gøre. Men nu har jeg sgu sat næsen op efter, at vi finder sammen igen. Hvorfor dog ? Hun skrev her forleden, da vi skrev godnat, at hun gerne ville sige at hun elskede mig, men at hun ikke rigtig kunne lige nu. Hun sagde så også at hun håbede at kunne komme til at gøre det igen. Så det satte jeg så næsen op efter. Igår skrev hun så dog, at hun tvivlede lidt på vores forhold, da hun synes vi er langt fra hinanden. Men well, hvis vi går fra hinanden så gør vi det. Det er der ikke noget at gøre ved.

De "voksne" herovre synes at jeg skal komme igen med at dyrke noget sport, ikke fordi jeg har behov for det eller noget, men fordi det får tankerne til at forsvinde, imens man dyrker sport. Det gjorde jeg så igår og for dælen, hvor var det skønt. Spillede badminton i 2 timer, volleyball i ½ time, en lille smule dødbold og så til at slutte det hele med, spillede jeg bordtennis i 1 time mod en af de "voksne". Skal også helt klart dyrke noget sport igen i dag :)

Så nu føler jeg ligesom at det hele ikke kan blive værre. Det er gået stille og roligt frem af synes jeg, dog med enkelte nedture nogle gange. Havde et grov raseri andfald i fredags, hvilket ikke var så rart. Men det er heldigvis længe overstået nu :)

Canz:
Sådan fame ja !! Føler mig godt og grundigt født på ny :) Så længe det varer. Synes min medicin er begyndt at virke. Maria og jeg fik også snakket her til aften, men hun vidste stadig ikke rigtigt noget. Hun sagde: Jeg er bekymret for om du måske får et tilbagefald. Det bekymrede hende grov, derfor vidste hun ikke helt om hun ville give det en chance. Jeg er så helt 100 på at give det en chance. Så det hele ligger ved hende nu :)

Min dag har faktisk også været overraskende god. Har virkelig moret mig idag. Spille bordtennis mod min faste kontaktperson. Godt nok fik jeg godt og grundigt høvl, men hva faen. Det var hyggeligt :)

Min anden kontaktperson har så lovet at spille badminton mod mig i morgen. Er rimeligt sikker på at jeg kan høvle ham i det :D Men det vil tiden jo vise :) Ved godt at indlægget ikke fylder 15 linjer, men har ikke rigtigt mere at fortælle om. Så håber dagen i morgen bringer mere :)

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side