D3X Øvrige > Blogs

Livet på godt og ondt. Af Alexander / Canz

<< < (9/9)

Canz:
Aloha!

For søren der er sket ting og sager siden sidst. Jeg har bestået eksamen og kan nu kalde mig faglært landmand. 6 lange år er gået, og jeg er nu færdig med en uddannelse som har været ved at tage livet af mig. For helvede hvor er det dog en fantastisk følelse. Da jeg havde fået af vide at jeg var bestået reagerede jeg på følgende måde:

Da jeg kom ud fra det eksamens lokale med en uddannelse, havde jeg en følelse i kroppen som jeg ikke husker nogensinde at have haft før. Det var så fantastisk, at jeg trods modstand har gennemført noget så stort som en uddannelse !

Jeg er kommet i gang med at arbejde, har kun været i gang i 3 dage, men at tage på arbejde og tjene "rigtige" penge, er fedt ! At vide jeg har klaret noget, som gør at jeg er i stand til at drive en ejendom, uden hele tiden at skulle blive holdt øje med ! Det kan godt være det er tidligt om morgenen jeg møder, men så har jeg til gengæld fri om eftermiddagen, og jeg ville ikke bytte det for noget. Det passer med at jeg kan se solen stå op, og nyde morgenen :-)

For dælen hvor er livet skønt !

Hold jer muntre, det gør jeg ihvertfald !

Canz:
Halløj !

Dælme det er lang tid siden. Jeg har længe gået og tænkt over at skrive et nyt indlæg, men hver gang jeg har været i gang er der kommet noget i vejen, så jeg er kommet fra det .. Så nu prøver jeg igen.

Mit humør her på det sidste er nok det værste. Jeg ved ikke hva dælen der sker, men jeg har de vildeste humør svingninger .. Jeg har jo da haft det før, men aldrig i samme grad som jeg har dem nu .. Samtidig har jeg stadig utrolig svært ved at en mand som jeg har lært op, fortæller mig hvordan tingende skal gøres! Herregud, det er måske bare en lille ting, men det kan ødelægge hele min dag, hvis han lige retter på mig. Jeg bliver med det samme skide sur og irriteret!

Alle de her små ting, som jo faktisk bare er små ting, kan lige pludselig ud af ingenting blive til den vildeste storm. Det kan udvikle sig og blive alt opfyldende indtil jeg til sidst ikke kan tænke på andet .. Og så er der ikke meget ved at være på arbejde !  :(

Af samme grund er jeg utrolig glad for, at jeg spiller hardball. Havde jeg ikke haft den mulighed for at komme ud og afreagere nu og da, ville det uden tvivl gå galt på et tidspunkt. Min kammerat har lavet en lille film fra i Søndags, hvor vi indtog Gudsø beredskabsby. Eller prøvede ihvertfald ;-) Jeg satser meget kraftigt på at jeg selv har kamera på min hjelm Søndag, så jeg kan prøve og lege lidt med en film :-) Såfremt det lykkes  smider jeg lige filmen op, så i kan se det fra min vinkel også :-)

Link til film: hardball i gudsø 7-4-2013 kruksi

Hvis i lyster vil jeg gerne have jeres mening om filmen :-)

Canz:
Så får den, snart er der gået 2 år, siden mit sidste indlæg og hold nu op hvor er der sket meget på de 2 år  ;D

Da jeg blev faglært og begyndte at arbejde hos min gamle mester igen, var det rart så længe det varede. Min krop sagde desværre i sidste ende stop, hvilket førte til at jeg måtte sige op og acceptere tanken om, at jeg nok ikke ville komme til at arbejde i landbruget mere.

Sket er sket og jeg kan ikke ændre på det nu. Må da ærligt indrømme, at jeg savner landbruget stort set hver dag, men har da fundet nye veje i livet hvor jeg kan bruge min energi  :) Disse veje har lige nu ført mig til en dagsinstution, hvor jeg er i løntilskud på 4 måned og med 2 måneder tilbage, må jeg se i øjnene, at jeg ikke skal arbejde med børn selvom det er utroligt hyggeligt :)

Jeg overvejer lidt at søge ind på mekaniker uddannelsen eller lager og logistik, når jeg er færdig. Men nu må jeg se hva tiden bringer med sig atter en gang :)

Ville ønske jeg kunne sige jeg havde 2 års jubilæum som clean, men det ville være en løgn. Har ikke længere et misbrug på nogen måde, men har dog haft nogle weekender hvor jeg er endt med et rør i hovedet. Heldigvis hører det til sjældenhederne, at jeg ikke kan styre den impuls og jeg arbejder dælme på, at det ikke sker :)

Jeg var begyndt at træne med min lillebror for nogle måneder siden, for at holde min krop i gang og for at bygge nogle muskler på den, men jeg må nok sande at jeg ikke er verdens mest tålmodige person når det kommer til træning, så har mistet lysten til at træne, desværre.   ::)

Kæreste fronten er stadig sat i bero, da jeg ikke synes jeg møder nogle piger der fanger min interesse i en sådan grad, at jeg overhovedet overvejer dem som en mulig partner. Det er måske også meget godt, at jeg ikke skal bruge min tid på det ?  ;D

Har en mor der den 7. December 2014 drog til Sierra Leone som en del af Hærens Sundhedstjeneste for at bekæmpe Ebola. Er dælme stolt over at have en mor, der tør kaste sig ud og sådan noget og rejse så langt for at hjælpe folk hun ikke kender. Men havde da også mine betænkeligheder da hun sagde hun gerne ville afsted, men efter flere dybe kopper kaffe og lange samtaler, har jeg fået en del mere ro på. Nu ser jeg blot frem til at hun er hjemme igen i starten af Februar  :)

Heldigvis har jeg verdens bedste kammerater og veninder omkring mig, som faktisk er alt jeg føler jeg har behov for på nuværende tidspunkt :)

Bør virkelig overveje at begynde og skrive herinde noget oftere igen, da det er rart at komme af med mine tanker og følelser, selv om det blot er på et forum hvor ingen nogensinde har mødt mig, ej heller kender mig  ;D

Navigering

[0] Emneindeks

[*] Forrige side

Skift til fuld version