D3X Øvrige > Information fra D3X

Konkurrence: BETA KEY#1

<< < (10/28) > >>

KlaZZiK:
Her er en historie fra de gamle dage..

Diablo.. Jeg kan huske da jeg boede i skælskør, tror jeg var de 6-7 år, mig ogm in lillebror vi var så kongefans af diablo II..
Min sotrebror havde et djeligt acc, som mig og min lillebror da lige skulle prøve mens han var i skole.. ;) Vi sidder og hygger os meds han seje Barbarian lvl 43 da vi beslutter os for at gå ud og lege diablo istedet.. Vi logger ud, da min lillebror lige vil slette en af hans dårlige mænd.. Desværre for os havde min bror 4 barbarians og snotdumme som vi er tjekker vi ikke lvls eller name.. Vi sletter en random og logger ud. Alt er som det skal, vi skal ud og lege med vores kammerat som også spiller diablo.. Vi render rundt og leger da min bror kommer cyklenede, vi hilser og fniser lidt for vi ved vi har slettet en af hans DÅRLIGE mænd for at pranke ham..
Men da han kommer op, råber han ud af vinduet til os '' Få så jeres små røve her op.. NU!'' Vi bliver lidt bange og siger farvel til vores ven og skynder os op. ' Hvad fanden har i møgunger lavet!? - Jeg har brugt lang tid på den barbarian (han var noob, så det tog ham tid at lvle til 43 xD ) I kommer ikke ind på mit værelse igen, og i spiller ikke på min pc, så pis af! '' ... Vi går ud igen, keder os lidt og tænker på vi aldrig kan spille diablo igen da vores ven ikke måtte have så mange besøg..
Heldige som vi er kommer vores mormor og morfar forbi med en pc til min mor, vi tænker da tanken : SÅ KAN VI SPILLE DIABLO! .. Vi lokker min mor til at købe det og så var det igang igen! ;)
Et par år efter spiller vi stadig, hjemme og på netcafee med vennerne. Jeg føler lidt Daiblo har været en lille del af min opvækst da jeg har brugt meget tid på det, legede det, hyggede os med det osv. Det bringer minder frem om mig og min lillebrors sammenhold især dengang.
Diablo betød så pisse meget og det gør det stadig! En key vil give lidt håb og liv tilbage til mig og min brors gamle hyggedage, det ville sku betyde meget.
Det ser så groft og RÅT ud at det er ligetil at spises, er bare så klar på at game for vildt! Diablo serien styrer, blizzard styrer, denne side styrer, og familiesammenhold styrer ;)
Så faktisk var det min bror der fik os til at game som jeg også takker ham for idag. :)

Det tror jeg var det, sidder i en larm herhjemme med min bror ved siden af som både snakker om diablo, snakker med mates på mumble og gamer CSS! :D
Hygge og peace out, goodluck til alle herinde, håber i give lidt back af jeres luck'ness.. JEG HÅBER FOR VILDT PÅ DET HER! Da jeg seriøst ikke kan vente til diablo 3, (den blev liiiige lidt længere..) siden de introducerede løb min mund i vand. Det var forhelvede nr 3 i serien - hvis man er ægte fan skal man fandme eje den, det KONGE! Jo mere blizzard tid bruger, jo mere sulter us gamers efter mere, måske bliver vores sult for stor til at blizzard kan mætte os? Lad os da sandelig håbe på de lever op til deres motherfucking ry! Bare de ikke smadre diablo serien, det vil knuse en lille del i mit hjerte som jeg altid vil mindes om.

SKÆLSKØR .. DIABLO .. LILLEBROR <3<3

Jeg ved ikke hvor længe jeg har brugt på det spil.. hellere ikke på den her tråd så tror jeg slutter nu så camelo ikke bruger en time på at læse min besvarelse!
peace out, love.

klazzikÆGTEVARE.

ahmad_w:
For at være ærlig så ved jeg ikke hvorfor I lige skal vælge mig. Men hvis jeg skulle gøre det kort og ærligt så går det som følger.
Jeg har aldrig spillet Diablo før. Hverken 1'eren eller 2'eren da jeg var uinteresseret som yngre. Jeg er 20 år nu og rimelig fattig studerende. Jeg spiller PT spil som HoN og har lige været med i Battlefield 3 beta som jeg har forudbestilt. Noget som jeg gør med dette spil så snart jeg har et plus på kontoen der kan bruges til noget.
Jeg har oprettet mig her på siden kun fordi jeg vil have denne beta. Jeg kan ikke garantere jeg vil være debatter her på forummet, da jeg i forvejen er meget aktiv inde på HOL. Jeg har spillet WoW den gang jeg nu havde råd/tid til det. Men interessen faldt hurtigt efter 1½ års tid. Tjah, jeg har en bror som har spillet D1 og D2 de sidste mange år, og han vil nok også være interesseret i spillet.
Jeg gamer på både stationær såvel som bærbar. Jeg går nærmest ud fra I vælger en der har været debattør herinde (i en periode) og ikke bare en nyoprettet bruger, men jeg prøver lykken. Det ville ærligt betyde en del for mig, da jeg skal til at spille bachelor projekt og så "har en hel del fritid" der skal dræbes :)

Gregorius:
Jeg kan læse at der er folk der har gjort meget for dette forum, så i den forstand fortjener jeg egentlig ikke en beta key mere end dem, men man kan vel altid prøve.

Hvis jeg fortjener en beta key ville det være fordi jeg bl.a. spiller legit. Jeg er en af de 5% (no cited sources) der ikke brugte mh i diablo 2. Jeg brugte det i et par uger dengang jeg var en lille pige og troede det var lovligt. Udover de få uger har jeg altid spillet 100% legit. Brugte ikke engang d2loader til at have flere vinduer åbne. Jeg fandt en legit metode der går ud på at lave diverse profiler på computeren og skifte mellem disse.
Når jeg engang bliver 80 og senil (hvis jeg mod al forvetning lever længere end 30 år) vil jeg stadig være i stand til at kunne huske alle durance of hate level 2 maps. De sidder imprintet i et urokkeligt kammer dybt inde i mit hoved. Lige ved siden af ligger al information om crafting. De 2 ting tager jeg med mig i graven.

Jeg synes at jeg fandt glæde i diablo 2 hvor mange aldrig havde overvejet det. Jeg havde diverse char projekter i gang. Min første var en assassin der KUN brugte fire blast (1.09. dvs. ingen synergies). Jeg glemmer aldrig da hun stort set var færdig i lvl 42 (hvis jeg husker korrekt) og jeg blaffede en sorc ned i første fire blast (20+ levels højere). Den havde hun ikke lige set komme.
En anden mindeværdig char var min bowassin (dog lidt mere mainstream må jeg indrømme). Efter megen øvelse blev jeg i stand til at overvinde paladiner som jeg aldrig kunne få ned på en standard assassin.

Jeg hjalp meget til på dd2hc. Jeg hjalp altid folk, var ekstremt aktiv (hurra for at være teenager uden job i folkeskole) og endte med at blive moderator.
Jeg er sikker på jeg kommer til at være aktiv her, hjælpe folk med spørgsmål og deltage i diskussioner. Om jeg vinder en beta key eller ej får dog ikke noget med det at gøre.

Vælg mig for god karma

Heaviside:
Det var en mørk og stormfuld aften (egentlig ikke! Klokken var 2 på en skyfri sommernat), og jeg sad og gamede Diablo 2 på mit værelse.

Derfor blev jeg også ret overrasket da jeg hørte en sten ramme ruden på min altandør, lige til venstre for mig. Jeg kiggede ud, og udenfor stod en gut med en cykel og gestikulerede. Lidt underligt syntes jeg nok, men hvad, det kunne jo være vigtigt.

Jeg gik derfor ud på altanen for at snakke med manden, som på gebrokent engelsk fik fortalt mig at han var i byen for at deltage i VM i triatlon, men at der var gået noget galt med hotel-reservationen, så han manglede et sted at sove. Kunne han ikke få lov at sove her?

Som 17-årig og med resten af huset i dyb søvn syntes jeg ikke det var den fedeste ide, så jeg fik med en kombination af fakter, tegninger og lidt engelsk møjsomligt forklaret hvor jeg menter der lå et herberg. Videre forsvandt han ud i natten.

Nå, det var sku lidt underligt tænkte jeg. Det er nok en god ide at jeg lige fortæller mine forældre at han har været forbi, i tilfælde af at han kommer igen.

Jeg tumler ned til mine forældres soveværelse, vækker dem kl 2 om natten og siger: "Der har været en et-benet mand på en cykel uden pedaler for at spørge om et sted at sove! Bare så i ved det hvis han kommer tilbage". (Hvor tit møder man lige sådan en?)

Som i nok kan tænke jer troede mine forældre ikke på det og jeg vågnede da også op til diverse spørgsmål om alkohol indtag, søvnmangel og for meget Diablo 2 til at være sundt for mig.

Det blev der gjort meget sjov ud af en god uges tid. Især da jeg blev ved med at påstå at jeg havde mødt denne et-benede triatlet på en cykel som manglede en vigtig bestanddel.

Historien er dog ikke færdig uden at fortælle at vi senere fandt ud af at der rent faktisk var en et-benet mand på en cykel uden pedaler, som havde deltaget i triatlon-VM. Selvsamme triatlet havde også troet at han ville få stillet et hotelværelse til rådighed, men desværre var det eneste arrangørene kunne skaffe et telt, som han nægtede at sove i!.

Jeg fortjener en Diablo 3 beta key fordi jeg har den bedste historie som er perifært knyttet til et Diablo spil, og så ved man aldrig hvad jeg oplever næste gang når jeg sidder og spiller Diablo 3 beta midt om natten :).

NannyFanny:
Barbaren NannyFanny



Der var gået 20 år – 20 år siden han sidst havde kæmpet mod det onde, 20 år hvor hans krop var blevet ældre og svagere. NannyFanny kiggede på sin økse, den økse som han 20 år tidligere havde benyttet til at kvase den Baal-besatte Tal’ Rashas kranie med. Han huskede det så vel, dengang da han sammen med de seks andre helte; amasonen, assasinen, druiden, paladinen, sorceressen og necromanceren, havde kæmpet imod de onde magter i Sanctuary. De havde alle takket ja, da Tyreal tilbød dem at gå igennem den røde portal til et sikkert sted, et sted hvor de kunne hvile i fred. NannyFanny havde valgt den anden vej, hans barbariske blod, som løb i årerne, tillod ham ikke at hvile, og med ødelæggelsen af hans folk, ved Arreat Plateau, vidste han, at han måtte tage kampen op for de sidste overlevende barbarer.

NannyFanny sad i karreen på vej mod New Tristram. Han gruede ved tanken om at skulle vende tilbage dertil, hvor så mange rædsler havde fundet sted. I flere år havde han rejst rundt i Dreadlands i søgen efter de overlevende barbarer, en færden som oftest havde været forgæves, mange havde mistet livet. Baals, ødelæggelsens dæmons, tyrani havde haft taget hårdt på det barbariske folk i Dreadlands, kun få havde overlevet ødelæggelserne.

NannyFanny kiggede ud på bjergene, som karreen langsommeligt drog gennem Khandurasbjergene, nord for The Monestary, hvor han år før havde nedkæmpet mørkets dronning, Andariel, dæmonen som blokerede passagen gennem Khandurasbjergene mod Aranochørkenen til byen Lut Gholein, for at The Wanderer kunne sætte Baal fri fra sit fangeskab i kroppen på ypperstepræsten Tal Rasha. Hun havde i sin iver efter at dele magten med de tre brødre Diablo, Baal og Mephisto, sørget for at besætte størstedelen af amasonekvinderne for derfra at udrydde den sidste del af amasonefolkene, dem som havde stærke sind til at modstå de onde ånder.

”Han er tilbage” – Barbaren, NannyFannys, tanker blev afbrudt af kommentaren fra kusken, og kiggede spørgende.
”Kongen, kongens forbandelse” – NannyFanny forstod. Kong Leoric var genopstået, den vanvittige konge som blev slået ihjel af sine nærmeste soldater, da de ville stoppe folkemordet på befolkningen i Tristram. Det var hans nærmeste rådgiver, ærkebiskoppen Lazarus, som dengang havde kidnappet kronprinsen, Albrecht, og drevet kongen til vanvid. Før Leorics død, kastede han en forbandelse over Tristram og soldaterne, de skulle tjene ham for evigt i døden. Lazarus var endvidere ikke stoppet der, og havde benyttet Albrechts krop til at indtage Diablos sjælesten, for dermed at huse den største ondskab i Sanctuary.

NannyFanny passerede The Monestary, Tristram var ikke langt der fra. Byen, hvor han, 20 år før, havde reddet Dechard Cain fra den visse død, var brændt ned til aske, da han var ankommet. Byen hvor den ukendte helt før denne hændelse havde slået Diablo ihjel dybt nede i domkirkens katakomber og selv havde påtaget sig den byrde at huse Diablo, i håbet om at hans krop og sjæl ville være stærk nok til at modstå ondskaben. NannyFanny kunne tydeligt huske den svage og forpinte mands udtryk, da han nede i helvedets flammer jog sjælestenen ud af hans kranie, ligesom denne mand selv havde gjort det med kronprins Albrechts skalp.

På trods af NannyFannys alder og falmende styrke, kunne han mærke en forandring. Tyreal havde fortalt ham om, at ødelæggelsen af verdensstenen ville have konsekvenser for menneskene, englene og dæmonerne. Menneskene ville måske uden verdensstenen kunne opnå langt større styrke end hidtil, og NannyFanny kunne mærke en stærk potentiel styrke, som han ville kunne genvinde, hvis blot han igen ville komme ud i de store kampe, som han kæmpede for 20 år siden. Menneskets æra var måske nær, og han ville gøre sit for, at den ville opstå.



New Tristram dukkede op i horisonten, NannyFanny tog fat i sin økse og slikkede sig om munden. Nu skulle det næste eventyr starte, den gamle barbar var parat til at tage endnu en byrde på sine skuldre, endnu en kamp at kæmpe, endnu en krig at vinde. NannyFanny steg ud af hestevognen og fulgte stien mod Tristram, nu skulle det næste kapitel starte.

(INDSÆT BETA-KEY FOR VIDERE LÆSNING OM BARBAREN NANNYFANNYS BEDRIFTER) ;-)

EDIT: For at undgå misforståelser, så skal jeg med i betaen for at fortsætte historien  ::)

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

[*] Forrige side