D3X Øvrige > Information fra D3X

Konkurrence: BETA KEY#1

<< < (11/28) > >>

jesper 86:
min fortælling om hvorfor jeg virkelig ønsker mig en beta key til D3
synes ikke at man kan forlange eller kræve eller alt sådan noget kun give et ønske om det da det hele ligger i jeres hænder om hvem der får lov.

jeg startede med at spille demoen af D2 og spillede det meget sammen med min bedste ven og som også er staff member "pecenetra" her inde faktisk vi spillede så meget D2 demo at vi fik en barb op på lev 15 :O
senere gik vi over til D1 og skaffede hellfire og vi gik da helt amok over det og jeg spillede meget som warrior :P
men da vi så fik D2 sad jeg meget sammen med min bedste ven og vi spillede mange timer hver dag og det var også helt tilbage fra den gang internettet var over telefonen :P
så senere blev det til at vi sad 3 og spillede meget D2 LOD over nettet hvor vi delte alt med hinanden og jeg fik en meget stor viden inde for D2 og er altid villig til at dele ud af viden til alle som har brug for det og har altid haft et godt syn på om hvad man skal gøre for at kunne klare sig i spillet selv med de mest skod ting :P
men håber virkelig at jeg kan få lov til at få en beta key så jeg kan teste spillet og begynde at kunne lære andre om spillet og dele viden ud og nogle gode råd til hvad man kan gøre for at klare sig og nogle tips til hvad jeg ville gøre når man skal bygge en char op :)
ønsker alle held og lykke og lad den bedste vinde :)

Arnull:
Dejligt med lidt flere chancer for en key til os "dødelige"!

Hvorfor skulle jeg have en key? For det første har Diablo serien fyldt utrolig meget i mine unger gamer år. Fra allerførste gang jeg hørte musikken i Diablo, var jeg solgt. Jeg tør slet ikke tænke på alle de timer jeg har brugt (ikke spildt!) på Diablo og Diablo 2 og expansions, men det er mange tør jeg godt afsløre!

For det andet ville jeg rent faktisk spille betaen for det den er til for: at teste. Jeg er ikke en af de personer, der vil ind i betaen, bare for at kunne sige at "Æv bæv! Jeg har spillet D3 og det har i ikke!". Jeg ville spille og indmelde de fejl jeg evt. ville støde på. Yderligere ville jeg uploade gennemspilninger af alle classes fra start til slut på min YouTube kanal. Jeg ved, at der er mange der følger med, og er interesserede i spillet. På den måde kunne jeg vise mine erfaringer med betaen og kommentere hvad jeg oplever undervejs.

Til sidst ville det være en god idé at give mig en key, så min kone kunne få ro i sindet. Hun er ved at blive sindssyg over at høre om den beta og hvor umuligt det er at komme ind. I ville simpelthen redde et ægteskab! :-)

Held og lykke til alle!

Hardstyler:
Diablo 1 var det første spil der trak mig ind i gaming verdenen. Det udkom da jeg var i sommerhus ka jeg huske, og da vi en dag var ude og handle i en lidt større by så jeg det ude foran en spilbutik. Jeg sagde til mine forældre at jeg ville ha det, og da jeg fik af vide at jeg ikke måtte få det, sagde jeg at jeg blev her indtil de købte det. De sagde ok, og gik. Cirka 10 min efter kom de tilbage og købte det til mig :D
Diablo 2 har jeg gamet lige siden, dog on/off indenfor de sidste par år pga det lidt var meget af det samme igen og igen.
Jeg elsker Diablo spillene, og derfor ser jeg mere frem til 3'eren end noget andet.

Fluen:
Lige som mange andre, er jeg helt enig i at de ikke fortjener en key.. Det gør jeg nemlig!
Hvorfor?.. kunne man fristes til at spørge, og det helt uden grund, da årsagen er meget simpel:

* Jeg er awesome
* Jeg er ganske enkelt bedst til alt
* Helt ærligt.. Kig på de andre.. tsk!
* Jeg er absolut den der giver mest mening (siger måske i virkeligheden ikke så meget)
* Jeg er pænest
* Jeg kommer til at eje jer alle i D3
* Jeg vil selvfølgelig dele alle mine oplevelser med jer, og indberette bugs til BlizzardJeg kunne blive ved, men det vil være spild af min tid, og der er vel ingen grund til at forklare det åbenlyse?

En smule ironi kan muligvis være brugt... Højst sandlynlig ikke, for lets face it; Im awesome!

donbobo:
Lige siden Diablo indtog den dystre kirke med den ufattelig store kælder, har jeg været med. Jeg søgte og søgte, i alle de mørke kroge af dette kæmpe bygningsværk under jorden, kun for at rede byens beboere fra disse helvedes skabninger, som skulle have indtaget dette hellige sted. Jeg kom længere og længere ned, og blev hele tiden mødt helvedes horder af vanskabninger, som kun var ude på at forpeste vores freds fyldte Sanctuary. Noget jeg selvfølgelig ikke kunne lade ske.
Horderne blev nedslaget som de kom stormende frem, én efter én. Hvad enten det var med sværd og skjold, bue og pil eller lys magi, så var skabningerne ingen hentring for mig.

På vej ned mod Diablo, djævelen vil andre kalde ham, mødte jeg dog sommetider stor modstand på min vej. King Leoric blokkerede min færden mod det røde monster. Efter en episk og langvarig kamp, lykkedes det mig dog at till intetgøre dette usandsynligt store skelet, som aldrig kunne have været en almindelig mand i hans tidligere liv. Senere krydsede en stor slagter dæmon også min vej. Han havde tidligere massakeret en stor del af byens befolkning, som Lazarus havde ledt til ham. Igen faldt denne dæmon for mit sværd.

Kampene var lange og seje, men til sidste stod jeg ansigt til ansigt med El Diablo, Satan, 666-dyret. Jeg hakkede med sværdet, fordømte uhyret med alskens magi og udveg det glohede flammer og lange arme som dette monster besad. Efter en sidste kraftanstrengelse lykkedes det mig dog at nedlægge ham. Sejr! troede jeg dog...

4 år senere annoncerede Diablos skaber, Blizzard, nemlig, at han endnu engang var på fri fod. Så atter var det på med unikke items og ud og sparke monsterrøv. Mange farer blev nedslagtet, præcis som 4 år tidligere. Jeg nævner i flæng kællingen Andariel og den store ørkenbille Duriel. Men denne gang havde Diablo taget familien med. Den ældste bror, Mephisto, blev nedkæmpet i hans palæ i junglen. Her havde han en hemmelig dør, som førte direkte til helvede. Til Diablo selv! Jeg blev modtaget af min gamle ven Dekard Cain og englen Tyrael, som gav mig mange råd og vejledning.

Horder og atter horder af de værste skabninger der nogen sinde har set dagens lys kom strømende imod mig, i noget der mindede om en uendelighed. Men jeg stod ved. Gav ikke op. Jeg kunne simpelthen ikke svigte verden. Diablo måtte ikke overtage Sanctuary, det stod klokke klart for mig! Jeg trådte ind i en kæmpe katedral, hvilket kun kunne være Diablos tilholdssted. Og der stod han. Større og mere frygtindgyende end nogen sinde før! Midt på et kæmpe pentagram i kirken. Hans opsvulmede muskler spændte, da han følte min tilstedeværelse, og uden tøven angreb han! Med mere ild og mere aggressivitet end i den gamle kirke. Det virkede som en umulig opgave. Men utroligt nok fik jeg ham nedkæmpet. Victory! Men igen tog jeg fejl. Hans klamme edderkoppe-bror, Baal, havde indtaget Mount Arreat, og korruperet The World Stone! Han måtte stoppes. Uden større problemer blev Baal nedkæmpet, og Tyrael så desværre ingen anden udvej end at ødelægge stenen. Fred!

Men fandeme om ikke Blizzard igen har sat disse dæmoner fri i verden. Så nu ser jeg det som min forbandede pligt, at én gang for alle, at lade os slippe af med dette helvedesyngel. Lad mig gøre arbejdet færdigt. Lad mig sætte et sværd i King Leoric og Diablo igen, som åbenbart er vendt tilbage. Lad mig tæve Leoric så mange gange, inden de slipper Diablo fri. For Sanctuary og alle dens indbyggere.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

[*] Forrige side