Hvad arbejder folk egentlig med?
Der har sikkert været en lignende tråd, men gennemsnitsalderen fortaler jo at der sker forholdsvis hyppige jobskift, så jeg tænkte det var på tide at spørge igen.
Tråden kan desuden også bruges til at brokke sig eller rose sin arbejdsplads/kolleger hvis man nu får lyst til det.
Selv arbejder jeg på rytmisk musikkonservatorium beliggende ude på holmen. Dejligt sted. Hvis i klikker jer ind på
www.rmc.dk kan i læse lidt mere om stedet, og hvis man er ihærdig kan man endda finde et billede af mig hvor jeg har en usandsynlig lang hals
Jeg arbejder som studentermedhjælp og er ret tilfreds. Det er mit første "rigtige" job. Har mit eget kontor, pc osv og en bunke opgaver der bare bliver ved med at vokse synes jeg. Det er ret fedt at snuse rigtig til arbejdslivet synes jeg. Desuden er jeg også ret tilfreds med at jeg mere eller mindre selv bestemmer hvornår jeg kommer og går, og hvordan jeg løser mine opgaver. Der hersker stor individuel autonomi hvis man bare løser sine opgaver.
Noget andet jeg også sætter pris på er atmosfæren derude. Man kan ofte høre en saxofonist give den gas et sted ude i gården og folk er MEGET mere chilled omkring deres uddannelse end på et normalt uni. Dette er en rar kontrast til min sædvanlige færden på statskundskabsstudiet.
Anyway nok om mit arbejde, hvordan er jeres?