Det handler vist om hvordan man former ordene til at give forskellige betydninger.

Altså at når man enten kalder Ché en terrorist eller en frihedskæmper at man pålægger forskellig betydning. Sådan jeg forstod det.

hvem bestemmer en diskurs?

For at viderebygge eksemplet vil jeg da tro det er ham der kalder Ché enten en terrorist eller en frihedskæmper og samtidig afslører sine egne holdninger.
Men vent til universitetsdrengene kommer forbi, er langt fra sikker.

Edit, jo læste lige lidt på det og det passer vist meget godt.
Hvis Fox News kalder Obamas politiske holdninger for socialistiske vægtes er det som en negativ ting da socialister er fyfy derovre. Og at Fox News er imod Obama, da de tydeligt var sympatisører med republikanerne under valgkampen.

på wiki er der eksemplet med enterrorist eller en friheds kæmper, men det er jo ikke bestemt af en bestemt person, det er jo bestemt ud fra hvordan de mellemøstlige værdier er så meget ulig vores at vi ikke kan forstå deres intentioner.. og så fordi terrorister er imod os, det bunder i noget sociologisk og ikke ne enkelt persons holdning:S

Det er bestemt af den enkeltes persons opfattelse, Fighters and Lovers synes jo fx. Farc er frihedskæmpere og klart sympatisører af deres sag.

Nillson.

Du spørger, "hvem der former en diskurs".

Det kan jo være svært at svare på, idet den bunder i moralbegreber og uskrevne love, der har udviklet sig over tid og kan være svære at føre tilbage til en enkelt person. Dog er der da masser eksempler på, at diskurserne er meget, meget forskellige alt efter kontekst.

Swarms svarer dog efter bedste evne, idet han giver eksempler på, hvordan man kan forme en diskurs.
I Danmark kan du sige, at personer med autoritet og/ell. taletid inden for et givent område kan være med til at forme en diskurs. For eksempel har Pia K redefineret diskursen om indvandring, Venstre har opsat en ny diskurs om velfærdspolitik, og begge har været rimelig succesfulde.

EDIT: En lidt fladpandet måde at forstå diskurs på er, at diskursen er den måde, vi taler om tingen på. Altså hvilke konnotationer og associationer vi tillægger forskellige ting - også rent sprogligt.

Nu skriver jeg om valgkampen i use og mediernes påvikning herpå og på politik generelt..

Kan man sige at republikanerne har formet en diskurs omkring John McCain ved at igennem hele kampagnen at vise og fremstille ham som en 'Maverick'..

Min undren ligger i at hvis en diskurs er bundet i sociale forhold og samfundets normer, kan man så bevidst forme en diskurs inden for en specifik tidsfrist, som f.eks. et præsidentvalg, for på den måde at ændre befolkningens mening om kandidat?

Hvordan kan man så snakke om diskurser i forbindelse med politik og medier?

Det lidt det jeg ikke fatter, vi havd eom det sidste år i samfundsfag hvor vi ikke fattede meget af det, og selv nu forstår jeg ikke at hvis en diskurs er noget der dannes gennem tid og bygger på en samlet social opfattelse af en ting, hvordan kan man så bevidst bruge det i politik?

Men ville du ikke kalde det en diskurs, hvis republikanerne bestemte sig for at de skulle forandre folks mening om McCain, for permanent at ændre folks opfattelse af ham som person..?

Eller er det bare positiv omtale og reklame?

De færreste personer, i hvert fald uden for USA, vil nok pege på Sarah Palin som en kvalificeret kandidat til præsidentposten ved næste valg og det er jo sket gennem at skabe et mediebillede af hende som uvidende og radikal kristen. Dette kan jo godt have været et politisk værktøj og det ville gøre at i de fleste ikke kristne dele af USA taler man om Palin som en radikalt kristen bondetosse. Altså er diskursen i disse kredse, formentlig de veluddannede, at man taler om Palin som en useriøs kandidat, og denne diskurs er blevet skabt gennem mediebilledet.

Ah okaj.. Men det er jo en 'bevidst skabt' diskurs lavet af modparten.. Ligesom det vel også er den gængse holdning blandt en del af McCains tilhængere at obama er en nybegynder der ikke ved nok om politik til at lede landet..

Det kan man vel godt kalde en diskurs i den bestemte gruppering?