Fordi jeg har en latterlig døgnrytme? Også lidt fordi, jeg ofte skriver bedre hen på natten, hvilket er et plus, nu hvor jeg er ved at skrive projekt.

Jeg fandt ikke en definition i vores lærebog. Det er nok blevet undervist gennem slides fra den enkelte forelæser.

Jeg søgte lidt og fandt en engelsk forklaring på wiki (God bless);

Discourse (L. discursus, "running to and from") means either "written or spoken communication or debate" or "a formal discussion or debate."[1] The term is often used in semantics and discourse analysis.

In semantics, discourses are linguistic units composed of several sentences; in other words, conversations, arguments, or speeches. In discourse analysis, which came to prominence in the late 1960s, the word "discourse" is shorthand for "discursive formation," which is what Michel Foucault called communication that involves specialized knowledge of various kinds. It is in this sense that the word is most often used in academic studies.

Studies of discourse have been carried out within a variety of traditions that investigate the relations between language, structure and agency, including feminist studies, anthropology, ethnography, cultural studies, literary theory and the history of ideas. Within these fields, the notion of "discourse" is itself subject to discourse, that is, debated on the basis of specialized knowledge. Discourse can be observed in the use of spoken, written and signed language and multimodal/multimedia forms of communication, and is not found only in "non-fictional" or verbal materials.


Den rammer meget godt, hvad jeg blev undervist i dengang Det kan være, jeg har nogle noter liggende, men tvivler

http://da.wikipedia.org/wiki/Diskurs

står meget pænt skrevet på den danske. Ret let forståeligt.

Man kan heller ikke altid tage de engelske begreber og bruge den danske definition i sociologi da der ofte er forskel på begreberne.

Camelo dit er mere lingvistisk end sociologisk.

Er der så forskel på diskurs og propaganda?

@ Nilsson:
Det er jo et meget brugt politisk redskab - hvis du kan få din modstander til at fremstå inkompetent, og dig selv som værende enormt dygtig, vinder du jo en masse.
Det handler om at tolke noget på en måde, så det bliver negativt.

Så snart nogen siger "skattelettelser" herhjemme, er nogen hurtige til at sige "nedskæringer" på den måde laver man en diskurs, ved at dreje det til noget negativt.

Ja, jeg forstår godt 'basis'.. Men alle de steder jeg læser står diskurs beskrevet som om det er noget, der sker over tid, og derfor ender med at blive en social norm..

Derfor forstår jeg ikke hvordan man så kan bruge det i poltisk henseende?

For på wiki, og de andre steder lyder det som om det ikke er noget der sker bevidst, nærmere en slags udvikling i samfundet der kommer til udtryk gennem den måde vi snakker om ting..

Hvordan man kan så bevidst skabe en diskurs?

Du kan for eksempel påvirke den sociale norm ifht, hvad der er normalt at sige og tænke om et givent emne. Lidt a la mit eksempel tidligere. Først Mogens Glistrup og siden hen Pia K har for eksempel formået at skubbe til den sociale norm ifht, hvad der er normalt og acceptabelt at sige om indvandrere/flygtninge/folk af anden etnisk herkomst end dansk.

Teknikken er vel egentlig ret simpe, nemlig en massiv indsats (noget, der er ekstremt meget lettere for en politiker med masser af taletid i medierne og masser af enkeltsager at tage udgangspunkt i - men det er en anden snak): et udsagn falder dig slet ikke lige så meget for brystet, hvis du hører den 100. gang, som hvis du hører den 1. gang. Således bliver opfattelsen af, hvad der er "normalt" at sige/kunne sige (og tænke) også skubbet, hvorved du redefinerer diskursen.

Et andet eksempel, jeg vist også har brugt, er Anders Fogh og Venstre, der er lykkedes med at pille Socialdemokratiets status som eneste beskytter af velfærdsstaten fra hinanden. Simpelthen ved gentagne gange at insistere på, at de også er interesserede i og i stand til at bevare velfærdsstaten. Det er således blevet mere normalt at tænke på dem som evnende dette, hvorved de har skubbet den politiske diskurs, således, at valget mellem V og S ikke er velfærd vs ikke-velfærd men derimode velfærdsmodel-1 ell. velfærdsmodel-2.