1
Off Topic / Sid Meier's Alpha Centauri - Introduktion og play-through
« Dato: Juli 30, 2012, 11:29:35 am »Introduktion
For dem som ikke kender spillet Alpha Centauri, er det efter min mening det bedste tur-baserede strategi-spil. Spillet udkom i 1998 og den efterfølgende udvidelse, Alien Crossfire, udkom året efter i 1999. Et lille citat fra wikipedia:
"PC Gamer reviews are written by the magazine's editors and freelance writers, and rate games on a percent scale. In the US edition, no game has yet received a rating higher than 98% (Sid Meier's Alpha Centauri, Half-Life 2, and Crysis)"
Ikke nok med at spillet indeholder et utal af taktiske og strategiske elementer, så er hele stemningen i spillet helt fantastisk. Spillet er fyldt med citater fra spillets hovedpersoner og virkelige personer (Einstein, Kant, Nietzsche og flere), film-klip tilknyttet de forskellige "Secret Projects" og en historie, som et på linje med de bedste sci-fi romaner.
Starten på vores eventyr
Sid Meier's Civilization II slutter ved, at man i år 2050 sender et bemandet fartøj afsted mod Alpha Centauri, den stjerne nærmest solen ("kun" 4.6 lysår væk). 50 år efter afgangen fra jorden ankommer fartøjet, "Unity", til en planet kredsende omkring Alpha Centauri A (Alpha centauri består af 3 stjerner, A og B, som kredser omkring hinanden (binært stjernepar, samt C, eller Proxima, som er en rød dværg og et godt stykke fra A og B).
Planeten bliver døbt Chiron efter den viseste kentaurer fra den græske mytologi, men planeten vil ofte bare blive refereret som ”planet”. Chiron har næsten den dobbelte masse af jorden og en radius på 7500 km. Modsat jorden (23 grader) hælder Chiron kun 2 grader, hvilket betyder, at der stort set ikke er nogle årstider på Chiron. Chiron drejer om sig selv på knap 18 timer, men er hele 389 jord-dage om at komme rundt om Alpha Centauri A; Et år er derfor 532 Chiron-dage.
Chirons atmosfære minder meget om jordens, der er dog hele 90% nitrogen og kun 9% oxygen. Dette giver anledning til et andet miljø, end hvad der findes på jorden, men jord-planter kan stadig vokse på Chiron. Alt i alt minder Chiron ret meget om jorden, og Alpha Centauri A minder ret meget om vores egen sol.
Introduktionsvideo fra spillet:
Sid Meier's Alpha Centauri Intro |
Som videoen forklarer, så opstår der uenigheder på Unity, hvilket resulterer i mordet på lederen, Captain Garland. Da Unity når Chiron bryder besætningen på Unity op i 7 forskellige grupper (”factions”), hver med sin egen ideologi og mål for hvordan menneskets fremtid skal formes.
De 7 fraktioner
The Hive ledes af sikkerhedschefen fra Unity, Chairman Sheng-Ji Yang. The Hive fokuserer på sikkerhed og kontrol (typisk politistat), minimal personlig frihed og total hengivenhed til fællesskabet og samfundet. Yang er nihilist, hvilket kommer til udtryk i mange af hans citater gennem spillet.
The Spartans ledes af Lieutenant Corazón Santiago. Som navnet antyder, er der fokus militær magt. Spartans har toptrænede enheder og et samfund, som støtter op omkring krigsførelse. Santiago er meget højreorienteret på linje med republikanerne (dog uden den religiøse islet).
The Gaians ledes af Lady Deirdra Skye, chef botaniker fra Unity. The Gaians har fokus på en bæredygtig økonomi og industri. Planeten skal behandles godt, hvilket også giver mulighed for at bruge planetens fauna som militær.
The Peacekeepers ledes af Director Pravin Lal, en indisk kirurg. The Peacekeepers har fokus på et åbent samfund med individuel frihed. Demokrati er essentielt for denne fraktion, og grundet det åbne samfund vil den kulturelle elite stortrives.
The University ledes af Academician Prokhor Zakharov, chef for forskning på Unity. Som fraktionens navn antyder, er der fokus på forskning. Moralske skrupler er ikke noget for University, hvilket ofte fører til uenigheder med de andre fraktioner, da de mener at University går for langt med deres forskning og overskrider grænser.
The Believers ledes af Sister Miriam Godwinson. Fraktionen minder meget om de højreorienterede religiøse republikanere i USA. De er meget aggressive og ligger ofte i krig med flere af de andre fraktioner.
The Morganites ledes af CEO Nwabudike Morgan. The Morganites er kapitalister med stort K. Alting bliver opvejet i forhold til profit, og Morgans tilhængere lever ofte i luksuriøse boliger. The Morgans lader intet står i vejen for en god forretning, hverken planetens miljø eller de andre fraktioner.
Nu er de 7 fraktioner blevet introduceret: Så er valget bare, hvilken ideologi skal jeg spille som?
I må meget gerne poste hvad I synes, både baseret på hvad I vil tro giver det mest spændende spil, og hvad I føler for mht. ideologi.