D3X Øvrige > Blogs

Livet på godt og ondt. Af Alexander / Canz

<< < (6/9) > >>

Canz:
Wuhu.

Tid til endnu et indlæg. Det er længe siden :) Der har været så meget på det sidste. Og ikke af det dårlige :p

Er helt vildt ovenpå nu. Har aldrig haft det bedre :) Har det faktisk nu så godt, at jeg tør have smertestillende i huset :) Det er ekstremt lækkert, at have det sådan.

Det går bare godt lige nu. Alt som kan gå galt, går ikke galt :p Det kører på skinner :D Ved ikke hva jeg skal skrive. Så skriver bare hva der er sket de sidste stykke tid ;D

Har stadig ingen kæreste. Men har haft nogle one-night stands. Det er bare ikke helt det samme, som at elske den person man nu er sammen med. Er langt om længe kommet mig over Maria. Det har heller ikke taget lang tid da  ::)

Den sidste måned er bare gået med arbejde, og afslapning. Er endelig kommet op på fuldtid, efter 1 år. Aldrig har jeg følt mig mere levende en jeg gør nu. At kunne bruge min krop hele tiden, uden at gå og lave ingenting det halve af ugen :)

Er dog blevet sat op i medicin. Noget af det medicin jeg tager, giver ufrivillige tics i ansigtet. Har dog vænnet mig til dem nu. Men det er stadig træls, at nogle folk spørger, om man ikke nok vil holde sit ansigt i ro. Det ville jeg gerne, men det kan jeg sgu ikke :p

Er begyndt at ryge ekstremt meget, i forhold til hva jeg gjorde før i tiden. Ved ikke helt hvorfor, for har det ikke skidt. Men man må jo tage det sure med det søde :)

Er begyndt at skrive med en hollænder veninde igen. Gud hvor er det dog befriende, at skrive med en, som allerede kender mig skide godt. Vi kan snakke om alt. Lige fra Edderkopper til støvsugere :D

Har også snakket en del med min vens kæreste her på det sidste. Det går ikke så godt i deres forhold lige nu, så vi snakker sammen om det. Hun var med i byen, for 2 uger siden. Rigtig hyggeligt, at have hende med i byen, hvor hun kunne glemme alt om sin kæreste. Godt nok da vi kom hjem, fik vi en lang snak om det, hvorefter vi gik en tur, for at slappe af, og snakke i det fri :) Men så vidt jeg ved, og har hørt, efter at have snakket med min kammerat, så ser det ikke ud til at deres forhold, kommer til at eksistere i fremtiden. Det har jeg dog ikke sagt noget om, til hans kæreste, da jeg ikke føler, at jeg vil gøre det værre end det er :)

Her til aften sad min lillebror, Christian, Line og jeg oppe den en kammerat Daniel og grillede. Ekstremt hyggeligt, bare at sidde og snakke, drikke noget vin / øl og spise god mad :)

Min lillebror og jeg er også begyndt, at komme med bedre ud af det med hinanden. Vi snakker meget bedre sammen nu. Han sidder i min sofa, og spiller computer lige nu :) Har skaffet ham praktikplads på mit arbejde. Det er dog begrænset hva han laver. Han slår græs, og laver arbejde, som vi ikke lige har tid til :p Men han klarer det nu meget godt. Og så vist jeg ved, nyder han det vist. Bare at være ude i det fri, og slappe af. Som vi nu gør på landet ;D

Er begyndt, at elske livet. Det jeg har, og det jeg ikke har, kan jeg fint leve uden :D Aldrig har jeg været så ked af, at jeg prøve på, at tage mit eget liv, som jeg er nu. Elsker virkelig livet. Tænk hvor meget jeg ville have gået glip af ?! Alle mine venner, min familie og hva jeg har rundt omkring :) Elsker virkelig livet, som det er, alt er, ville sige perfekt, men intet er livet er perfekt, men mit liv er så tæt på, at være perfekt, som det kan blive :)

Vi skrives helt sikkert ved ;D

Canz:
Halløj :)

Troede det hele gik godt, men der tog jeg fejl. Har lige fået en nedtur af de store. Har mistet lysten til at, selv at arbejde. Gider simpelthen ikke arbejde i landbruget mere. Det hele hænger mig langt ud af halsen.

Har gået og været konstant træt de sidste 14 dage. Uden at forbinde det med, at det gik ned af bakke. Grunden til at jeg ikke forbandt det med noget er, at jeg aldrig har haft det sådan før. De sidste 14 dage har også bare været et mareridt. Har slet ikke gider op om morgenen, for at tage på arbejde. Hvilket er underligt, da jeg aldrig har haft svært ved, at komme op om morgenen.

Var ovre på psykiatrisk skadestue, og snakke med dem i går. Jeg sad og græd, imens jeg snakkede med dem. Hvilket jeg aldrig har gjort før, da jeg aldrig græder, hvor der er mennesker jeg ikke kender :(

Er blevet ændret i medicin. Så hvor jeg før fik  22 mg Seroquel om morgenen, når jeg stod op, får jeg nu 100 mg. Og til natten får jeg 300 - 500 mg. Grunden til, at jeg får Seroquel er, at jeg skal sove uforstyrret. Hvilket har resulteret i, at jeg har sovet 20 timer ud af døgnets 24 timer. Og sådan kommer det nok, til at være de næste 7 dage, hvor jeg skal tage stilling til, om jeg vil fortsætte i landbruget, eller om jeg finde noget andet, at lave.

Der har altid været noget andet arbejde på tale. Hvis det kan lade sig gøre, bliver det hos Scan office, hvis de vil have mig, må jeg arbejde 25 timer om ugen, til at starte med. Og så evt øgning til 30 timer. Skal også have kommunen med ind over for, at høre om de vil give mig løntilskud. Hvis ikke de vil det, skal jeg have fundet noget andet, som kommunen føler, at jeg kan klare, uden at gå ned igen.

Men kan ikke rigtig se, hva de skulle være, da jeg ikke føler for noget andet arbejde end landbruget, men da jeg har mistet lysten til, arbejde i landbruget.

Cheers.

Lad os se, om de vælger at indlægge mig igen, eller om kan klare mig selv herhjemme :) Only time will tell.

Hold jer muntre :)

Canz:
Hmm.

Sagde for nogle dage siden, at jeg ikke gad arbejde i landbruget mere. Det har nu ændret sig, efter jeg har været sygemeldt i 14 dage. Har fået lysten nogenlunde tilbage. Ikke så meget pga arbejdet i landbruget. Men mere fordi, at nu vil jeg sgu fuldføre den her uddannelse.

Klarer jeg den, hvilket jeg nok skal med de folk jeg har omkring med, bliver det den største udfordring jeg nogensinde har klaret. Det er et kæmpe bjerg, jeg skal op over. Stigningen føles som om den er på 90 grader lige op i luften. Men klare den skal jeg sgu.

Har min kammerats kæreste, som om 3 uger, er udlært landbrugsskole lærer. Hun ved alt om køer, som man skal vide. Har 3 kammerater, der alle er udlærte landmænd. Den ene er ekstremt god til økonomi, den anden er god til tegniner, den tredje er en logiker, der tager tingene stille og roligt. Og så har jeg selvfølgelig min familie, som jeg ved er der 100% for mig.

De 14 dage, jeg har været sygemeldt, var fint nok de første 4 dage, hvor jeg kunne slappe af, sove, og være mig selv. Som landet ligger lige nu, tager jeg 400 -  600 mg Seroquel hver aften og evt 100 - 200 når jeg står op igen, for at kunne falde til ro, og bare sove. Det har så medført, at jeg sover 10 - 16 timer i døgnet. Muligvis godt nok, men dagen er ikke så sjov, når man sover det hele væk.

Men hvis det, er hva der skal til for, at jeg kan vende tilbage til landbruget, er det noget jeg må leve med.

Var nede og snakke med min mester i går, om hvordan vi skulle gribe det her an, så jeg kunne komme tilbage igen. Han foreslog 2 timer dagligt, hvilket jeg synes er alt for lidt. Så vi blev enige om, at jeg starter op med ca 10 timer i ugen. Og derefter, må vi se, hvornår jeg kan klare mere arbejde.

Jeg håbet selvfølgelig, at der ikke går længe, inden jeg kan komme op i tid igen. Men det vil tiden jo vise.
Hvis jeg ikke kan klare, fuld fart, må jeg jo nøjes med, at tage det hele i halv fart. Men mon ikke jeg overlever det hele ?  :) Det skal jeg sgu !

Hold jer muntre !  ;)

Canz:
Denne gang er det livet på ondt.

Har stort set levet af Seroquel i 3 uger nu. Til dem der ikke ved hva der er, er det noget medicin, med en bivirkning, der gør en træt. Det er den bivirkning jeg er ude efter. Men nu hvor jeg skal sove uden, kan jeg ikke falde i søvn. Og har noget arbejde jeg skal klare klokken 0415 i morgen tidlig. Hvis jeg ikke får sovet, klarer jeg den aldrig. Og da slet ikke da jeg skal lære en ny elev op, til at kunne klare den om morgenen.

Er begyndt at skrive lidt med en pige jeg var indlagt med. Vi skrev sammen over facebook til at starte med. Fik der hendes msn, men da jeg ikke selv kunne få det til, at virke med at tilføje, gjorde hun det for mig :p
Det udviklede sig hurtigt til, at jeg fik hendes mobil nummer. Så nu har vi skrevet sammen i nogle dage, og skulle have set nogle film i weekenden, men hun har lige fået det dårligt med sig selv, så hun har ikke lyst til at komme herned. Det her jeg fuld forståelse for, hvilket jeg også har sagt til hende. Og at hun bare skal skrive til mig, hvis der er det mindste, da jeg altid er ved min telefon. Dette sagde hun tak til, hvilket gjorde mig glad, men hun svarer ikke på mine beskeder nu, så sidder lidt med en tom følelse indeni, da jeg troede jeg muligvis havde fået en veninde, der kunne snakke med om de problemer vi har til fælles.

Men ak. Sådan går det jo nu en gang. Kan og vil ikke presse på, for at hun skal snakke med mig. Hvis hun ikke føler for det lige nu, er jeg ikke den der skal presse! Jeg har den indstilling til tingene, at lyster folk ikke at skrive med mig, vil jeg ikke være påmassende, eller hva faen man nu siger, for at de skal skrive med mig. Det skal være 100% deres eget valg.

Så nu sidder jeg i jordhulen, foran min computer og glor og skriver på dette blog indlæg. Ikke det mest sjove, at lave, når man ikke kan sove, men det er dog stadig rart, at have et sted man kan komme af med sine tanker, følelser og andre ting. Især da i folk ikke kender mig IRL. Det synes jeg selv er rart, da det giver mig en vis form for frihed.

Ikke fordi jeg ikke vil lære jer folk, at kende overhovedet. Ser frem til den dag, hvor jeg har mulighed for, at lære jer at kende. Om det bliver over en skummer eller til julefrokost, er det samme for mig. Selvom jeg efterhånden føler, at i kender mig rimelig godt, på baggrund, af hva jeg har skrevet indtil nu i min blog.

Det er svært at skrive; "hold jer muntre", når jeg ikke selv er i stand til at holde mig munter. Men kan da skrive hold jer i live, da det er hvad jeg selv stærkt har tænkt mig at gøre!

Canz:
Hmm.

Som i nok husker, da det ikke er længe siden jeg lavede et indlæg, har jeg fået svar fra hende jeg har skrevet med. Hun var på facebook, da jeg kom på. Jeg spurgte hende, om jeg havde sagt noget upassende eller noget andet, hun var blevet stødt over. Hendes svar var; Nej det har du ikke. Men jeg føler ikke for at skrive med dig, eller have noget med dig, at gøre. Hun kunne ikke give mig nogen grund, men da jeg ikke ville presse på, sagde jeg bare, at det var fint nok og ønskede hende god vind fremover.

Selvfølgelig er det lidt træls, men der er ikke noget, at gøre ved det nu :) Livet går videre, heldigvis :p

Lever dog stadig af Seroquel, da jeg overhovedet ikke kan falde i søvn om aftenen længere. Er nu oppe på 500 - 600 mg. Ganske træls, men hvis det er hva der skal til for, at jeg kan sove, må jeg tage det med.

Er endelig blevet barberet og har fået fjernet håret, så jeg ikke ligner en vildmand længere :D

Ved skisme ikke hva jeg mere skal skrive, så vil lukke af for nu. Nu skal der satme hives i patter ! ;D

Kan i hygge jer!

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

[*] Forrige side