Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.
Emner - Camelo
Sider: 1 ... 24 25 26 27 28 [29] 30 31 32 33 34 ... 54
421
« Dato: Oktober 17, 2011, 03:19:39 pm »
Lidt forsinket bliver SKT hermed kåret som Månedens Medlem. Det er dog mest af alt en tak for hans indsats som moderator de sidste mange år, selvom han har været inaktiv det meste af det forgangne år. Af samme grund har SKT valgt at trække sig som moderator, hvilket selvfølgelig er forståeligt. SKT sluttede sin moderatorkarierre af med at planlægge og gennemføre vores beta key#2 konkurrence, hvor der blev kæmpet om en betaadgang i Ironman. Derudover har SKT op til flere gange været klar til at hjælpe med udviklingen af siden på mange leder og kanter. Tak til SKT for hans arbejde som moderator og vi håber selvfølgelig, at du bliver hængende på denne side, som du har været med til at holde kørende. Hvis lysten engang melder sig til D3X og Diablo igen, ved du, hvor du kan finde os Månedens Medlem vælges på baggrund af en vurdering af brugerens aktivitet og grad af nyttige indlæg og desuden på baggrund af, at brugeren formår at skille sig ud fra mængden samt bidrage til denne side på fornuftig vis. Månedens Bruger udpeges den første dag i hver måned.
Månedens bruger vil have guldstatus indtil næstkommende Månedens Bruger udpeges. Månedens bruger kan ikke være samme bruger to måneder i træk. I fremtiden vil der givetvis være endnu en bonus til månedens member. Dette oplyses, når det er aktuelt.
422
« Dato: Oktober 16, 2011, 07:48:26 pm »
Eftersom der ikke er alt for længe til julefrokosttid efterhånden, skal der snart tages hul på D3X Awards 2011. Er der nogen, der kunne tænke sig at være ansvarlige i år?
423
« Dato: Oktober 15, 2011, 11:57:45 pm »
424
« Dato: Oktober 13, 2011, 02:59:59 pm »
Følg med LIVE: http://da.twitch.tv/podewarrhttp://da.twitch.tv/GumleBrugere af Diablo3x.dk, Der er et begrænset antal pladser til denne beta key#2-konkurrence. Helt præcis 21. Måske der kommer et begrænset antal flere pladser senere? Det vides ikke. Hvis du vil deltage, skriver du et indlæg i denne tråd, hvor du tilkendegiver, at du stiller op til turneringen søndag d. 16. oktober fra. kl. 12.00. De første 21 er automatisk tilmeldt.Vi skal have gang i en omgang klassisk PvP i Diablo 2: Lord of Destruction – spillet som de fleste af os har haft installeret på vores PC de sidste mange mange år. Slaget skal stå i en ufattelig hård Ironman-turnering, der vil foregå på HCNL (Hardcore Non-ladder). Vinderen af turneringen løber med beta key#2. ALLE kan være med. Selv hvis man ikke har spillet PvP før. Det kræver blot en PC/MAC, der kan køre Diablo 2: Lord of Destruction. Du har masser af tid til at øve dig. I en Ironman-turnering oprettes en Hardcore NL character og joiner et spil med sine modstandere. Man slagter monstre til man når level 9, hvorefter kampen mod hinanden indledes. SKT vil være hoveddommer i denne disciplin og reglerne følger nedenfor. - Alle starter i level 1 med en helt NY char på Hardcore NL.
- Din characters navn, får du oplyst umiddelbart før du joiner gamet. På denne måde sikrer vi os, at ingen har nået at mule items over inden start.
- Dør man undervejs, er det tilladt at gå ud og lave sin character igen.
- Når den første spiller rammer level 9, går der 20 minutter, herefter starter duellen.
- De spillere som endnu ikke er kommet i level 9, bliver diskvalificeret.
- Spillere over level 9 kan ikke deltage i duellen - du skal derfor ikke fortsætte leveling, mens du venter på de resterende spillere.
- Leveling behøver ikke finde sted i party - man kan gøre det sammen eller alene.
- I kampens hede er det ALLE MOD ALLE! Man forlader ikke kampområdet - heller ikke med TownPortal.
- Shrines må bruges hele tiden - under leveling og duel. Men når kampen mod hinanden indledes, må kun shrines i Blood Moor benyttes, da det er her, duellen finder sted.
- Du må godt købe udstyr for det gold du får.
- Man spiller ikke i hold - det er alle mod alle.
- Mercenaries er ikke tilladt i Ironman.
- Inden duel-start stiller alle op i Blood Moor og duellen starter når dommeren siger 'go!'.
- Hele arealet i Blood Moor må benyttes. Dog kan dommeren indskrænke området, hvis nødvendigt i situationer, hvor folk ikke vil kæmpe.
- Items der dropper under leveling tilfalder den, der først samler det op. Man skal altså være hurtig!
- Alt efter hvor mange tilmeldinger der kommer, vil de bedste fra dette spil gå videre til finalen.
- Der vil være en lille præmie til vinderne af de indledende runder, som vil gavne dem i finalen - mere siger vi ikke.
- Vinderen af finalen får den ultimative pris – en Diablo 3 beta key!
- Der er ingen character-begrænsninger - alle characters er tilladt. Healing & Mana potions er ikke tilladt under duellen. Healing & Mana potions må dog gerne benyttes under leveling.
Deltagerne vil få yderligere information, når tilmeldingen er overstået. #DELTAGERE 1. Herfelt 2. Liindberg 3. Andrea8900 4. Sigon 5. Gumle 6. Rathborn 7. Jesper 86 8. GreenSneeze 9. MaxMotor 10. Danamian 11. LemmingProject 12. makaus 13. darkdk 14. Quantino 15. Izulthir 16. WeoMaten 17. Booka 18. MickObi 19. DvaleDyret 20. Evulbeaver 21. Heaviside
425
« Dato: Oktober 12, 2011, 10:27:48 pm »
...på det forum værdsætter jeg utroligt højt! Især efter at jeg i aften forvildede mig ind på hol.dk med min 6+ år gamle bruger for at informere om muligheden for at vinde betakeys. Folk begyndte at svine vores side til og gav udtryk for, at vi var 'fake and gay', at vi ikke havde nogen keys, at de troede vi løj om antallet og alt muligt andet. Det var 4-5 indlæg i alt, og alle og én var de enormt ubehøvlede at læse og totalt ude i hampen. Derfor kom jeg til at tænke på, hvor rart det er at have en side, hvor der stort set aldrig er problemer med sproget eller opførslen. At jeg ikke burde oprette links til diablo3x.dk fandt jeg først ud af senere. Men skidt. Nå, men min pointe til folk på siden her; fortsæt den gode stil. Det er virkelig med til, at vi har lyst til at være her
426
« Dato: Oktober 12, 2011, 02:59:58 pm »
Kære bruger af Diablo3x.dk, Tiden er kommet, hvor slaget om beta key #1 skal stå. Vi starter blødt ud på et niveau, hvor alle kan være med. Men lad ikke dette være et påskud til at hvile på laurbærene – der bliver hård konkurrence! Vinder du ikke i denne konkurrence, får du muligheden igen i de resterende tre konkurrencer, som bliver helt anderledes – mere om disse senere. Til denne første konkurrence skal du skrive en fortælling om, hvorfor netop DU har fortjent denne beta key. Der er ingen regler for minimum eller maksimum længde, men skriv hellere fyldestgørende. Dermed ikke sagt, at vi vægter lange indlæg over korte – kvalitet frem for kvantitet. Det er altså ikke nok med en 1-linjes beskrivelse af, at du er LEET, men samtidig er du slet ikke garanteret at vinde, selvom du har det længste indlæg. Du må gerne bruge billeder af dig selv som element til at understøtte din fortælling. Ellers er scenen 100% din. Om du vil benytte dig af humor, spille på medfølelse, lyve så det driver eller bare være helt og holden ærlig i din beskrivelse, er op til dig. Det er ikke til at sige, hvad den hårde jury vil finde mest værdigt i sidste ende. Én ting er dog sikkert; du har nu chancen for at vinde din helt egen adgang til Diablo 3 Beta og konkurrencen starter nu! Vi glæder os til at se dit bidrag, som skal postes i denne tråd. Udnyt chancen og kom i gang med at overveje din fortælling allerede nu. Husk, at du ikke har travlt, da konkurrencen løber i en god sjat tid. Konkurrencen starter onsdag d. 12. oktober 2011 kl. 15.00 og slutter fredag d. 14. oktober 2011 kl. 15.00. Kun ét indlæg per medlem i denne tråd. Det er tilladt at redigere sit indlæg inden konkurrencen slutter. Redigeres der efter sluttidspunktet, bliver indlægget betragtet som ugyldigt.Held og lykke! /TILFØJELSE #1 Husk nu; kun ét indlæg pr. person. /TILFØJELSE #2 Medmindre der virkelig er én historie der udmærker sig helt exceptionelt i forhold til de andre, vil der efter konkurrencens afslutning blive tale om en lodtrækning blandt de bedste fortællinger. Antallet afslører vi ikke endnu /TILFØJELSE #3 Vinderen er nu fundet:
427
« Dato: Oktober 11, 2011, 05:21:58 pm »
Kære medlemmer og besøgende på diablo3x.dk, Langt om længe; vi er blevet kontaktet af Blizzard og er blevet tildelt betakeys. Nedenfor ser I et kort udpluk af mailen, vi modtog i går. Greetings,
We’re happy to share some good news with you: We’re able to allocate up to five (5) Diablo III Beta invitations to your community! Som der står skrevet, er der tale om fem keys. Vi vil sætte fire af disse af til konkurrencer over de næste 12 dage, hvor medlemmerne af denne side vil have mulighed for at vinde. Den sidste key ryger til deling mellem MonsterPool og jeg selv. Der vil altså være hele FIRE betakeys i præmiepuljen, hvoraf man selvfølgelig kun kan vinde én hver, da vi helst ser, at så mange som muligt får mulighed for at deltage i betaen. Hvad skal I så gøre? Der kommer snart yderligere instruktioner, mens den første konkurrence allerede starter i morgen. Konkurrencernes natur vil variere meget, så der burde være noget for enhver smag. Hold øje med siden de næste par timer og desuden de næste 12 dage. Hvis du er gæst på denne side, skal du naturligvis oprette dig for at tage del i konkurrencerne. Tak!
428
« Dato: Oktober 06, 2011, 01:47:11 pm »
Hvis du ikke har lyst til at læse om/se nogle hidtil ukendte monstre i Diablo 3, skal du se bort fra denne nyhed. Ét af 'monstrene' får dig måske til at tænke over, hvad dets del af plottet er. Derudover burde der ikke være noget, der giver historiemæssige aspekter væk.
Hvis du vil se videoen, klikker på blot på 'show spoiler'.Nogle folk har eksperimenteret med at køre en emuleret version af Diablo 3. Dette er der kommet lidt spændende ud af, som det kan ses i nedenstående video. Man har præsteret at hente nogle monstre ind i spillet, som ellers ikke er med i betaen. Jeg hæfter mig især ved, at vi ser Korlic, som jo er en af de tre The Ancients, vi møder i Diablo 2 LoD på The Arreat Summit. Spændende. Derudover synes jeg, at Queen Araneae virker som et skræmmende monster - mest baseret på dets lyde.
429
« Dato: Oktober 03, 2011, 06:15:59 pm »
I sidste uge fik jeg samlet min nye stationær fra bunden, som man delvist har kunnet følge i denne tråd: http://diablo3x.dk/index.php?topic=4020Det hele kører dejligt, men har dog ikke haft held med at holde nogle ordentlige temperaturer på CPU'en - 2600k. Efter 20 sekunders stresstest med 100% CPU usage, ryger temperaturen op på alt for meget; over 80 grader celsius, hvilket selvsagt er alt for meget. Jeg benytter mig af den medfølgende standardkøler, som efter min overbevisning er monteret korrekt og som jeg i øvrigt har sat til at køre for fulde omdrejninger konstant for at få max køling. Jeg har også eksperimenteret lidt med kølepasta (tyndere lag gradvist, og nu kan det næsten ikke blive tyndere) uden held. Resultatet er det samme hver gang under 100% load: over 80 grader i løbet af 20 sekunder. Nogen der har nogle bud på, hvad jeg kan forsøge? Jeg er tæt på at købe en ny køler og overvejer kraftigt noget vandkøling - eksempelvis Corsair H80.
430
« Dato: September 26, 2011, 01:07:24 pm »
Nu har jeg skrevet indlæg nr. 10.000.
Hvad så nu?
431
« Dato: September 25, 2011, 05:49:31 pm »
Selvom SKT ikke er herinde og kigge hver dag, skal han da lige have et tillykke med på sin fødselsdag Tillykke
433
« Dato: September 18, 2011, 10:14:47 pm »
Jeg faldt over et stykke video med dungeon gameplay ovre på diablo.incgamers. Her ser vi en barbarian nedslagte en masse flagermus i en grotte, hvor der desuden er fyldt med skeletter af Fallens.
Jeg ved ikke, om den er set før. Incgamers hævder at det er helt nyt og jeg tror, de har ret. /Edit Mit skarpe øje så i øvrigt lige, at den unikke boss i videoen, er blevet opkaldt efter Blizzard Battle.Net forum moderator Zarhym.
Sider: 1 ... 24 25 26 27 28 [29] 30 31 32 33 34 ... 54
|